Ledertip: Lav en tydelig forventningsafstemning
Hvis du vil gøre det lettere for medarbejderne at tage ansvar, så start med en tydelig forventningsafstemning.
Vælg én opgave, proces eller samarbejdssituation, hvor du oplever, at ansvaret bliver uklart. Det kan være en opgave, der ofte trækker ud, en aftale der glider, eller en situation hvor du igen og igen ender med selv at skulle følge op.
Sæt derefter ord på tre ting:
- Hvad skal lykkes?
- Hvad betyder god kvalitet i denne opgave?
- Hvornår og hvordan følger vi op?
Tag det med til teamet og sig for eksempel:
“Jeg vil gerne gøre vores forventninger tydeligere, så det bliver lettere for os alle at tage ansvar for det, vi har aftalt.”
Invitér derefter teamet til at kvalificere forventningerne. Spørg:
- Er det tydeligt nok, hvad vi skal lykkes med?
- Ved vi, hvem der har ansvar for hvad?
- Er der noget, der gør det svært at leve op til aftalen?
Når du forventningsafstemmer tydeligt, skaber du mere klarhed. Det bliver lettere for medarbejderne at tage ansvar, prioritere rigtigt og handle selvstændigt. Og når opfølgningen er aftalt på forhånd, bliver den en naturlig del af samarbejdet. Ikke en kontrol, der først dukker op, når noget er gået galt.
Ansvar vokser, når mennesker ved, hvad de skal bidrage til – og oplever, at rammerne hjælper dem med at gøre et godt stykke arbejde.
Relaterede artikler:
- Skab en kultur med inklusion
- Tal med dit team om fairness
- Tydelig ledelse kræver mod – også når samtalen er svær
- Når tillid bliver noget, vi gør
- Hvad forskningen siger om psykologisk tryghed i hverdagen
- Når tillid bliver noget, vi gør
- Det du giver opmærksomhed former kulturen
Vores ledertips er enkle, simple og ikke mindst effektive ting du kan gøre for at øge din og dine medarbejderes arbejdsglæde. Når du bruger vores ledertips på din arbejdsplads, vil vi rigtig gerne høre om det – skriv en kommentar herunder og lad os vide hvordan det gik.
Se alle vores ledertips her
