Hvad forskningen siger om psykologisk tryghed i hverdagen

Hvad forskningen siger om psykologisk tryghed i hverdagen.

Hvad forskningen siger om psykologisk tryghed i hverdagen

Mange tænker på psykologisk tryghed som noget, der handler om kultur, ledelse eller strategi. I praksis opstår den i langt mere konkrete situationer. Den formes i de små øjeblikke i hverdagen – når nogen stiller et spørgsmål, deler en bekymring eller kommer med en idé, og andre reagerer.

Netop de øjeblikke har stor betydning for samarbejdet i et team.

Psykologisk tryghed handler om at kunne sige noget højt

Begrebet psykologisk tryghed stammer fra forskningen hos Harvard-professor Amy C. Edmondson.

Hun definerer psykologisk tryghed som en fælles oplevelse i et team af, at det er trygt at:

  • stille spørgsmål
  • dele idéer
  • indrømme fejl
  • sige, når noget er uklart

Med andre ord: at mennesker kan bidrage med deres tanker uden frygt for at blive ydmyget, ignoreret eller straffet. I et psykologisk trygt team bliver samtalen normen fremfor det usagte.

Amy Edmondsons forskning forklaret

Et af Edmondsons mest kendte studier blev gennemført på hospitaler, hvor hun undersøgte samarbejdet i forskellige teams.

Resultatet virkede først paradoksalt. De teams, der fungerede bedst, rapporterede flere fejl end de teams, der klarede sig dårligere. Forklaringen viste sig at være enkel. De bedste teams lavede ikke flere fejl – de talte mere åbent om dem.

Når fejl bliver delt tidligt, kan de blive rettet og give anledning til læring. Når de derimod bliver skjult, vokser problemerne ofte i stilhed. Derfor beskriver Edmondson psykologisk tryghed som en vigtig forudsætning for læringsadfærd i teams. Læs evt mere i artiklen: Fejl med succes

Psykologisk tryghed og følelsen af at høre til

Når mennesker oplever psykologisk tryghed i et team, påvirker det ikke kun samarbejdet. Det påvirker også følelsen af tilknytning til fællesskabet.

Forskning i ‘sense of belonging‘ viser, at mennesker har et grundlæggende behov for at føle sig accepteret og værdsat i de grupper, de er en del af.

Når dine spørgsmål, idéer og bekymringer bliver taget alvorligt, sender det et tydeligt signal om, at du hører til.

Omvendt kan gentagne små signaler – som at blive afbrudt, ignoreret eller mødt med skepsis – skabe usikkerhed om, hvorvidt din stemme har plads.

Psykologisk tryghed og tilknytning hænger derfor tæt sammen. Når det føles trygt at bidrage, styrker det både engagementet og følelsen af at være en vigtig del af fællesskabet.

Behovet for at høre til er grundlæggende for mennesker

Mennesker har et dybt behov for at indgå i stabile relationer, hvor de føler sig accepteret og værdsat. Når den følelse er til stede, hænger det sammen med højere trivsel, stærkere engagement og bedre samarbejde.

Når tilknytningen mangler, ser man derimod oftere lavere motivation, dårligere trivsel og større risiko for stress.

Kilde: Baumeister, R. & Leary, M. (1995)
The Need to Belong: Desire for Interpersonal Attachments as a Fundamental Human Motivation

Psykologisk tryghed er godt for samarbejdet

Når mennesker oplever, at deres bidrag bliver mødt med respekt og nysgerrighed, ændrer samarbejdet karakter.

Det bliver lettere at:

  • bede om hjælp
  • dele viden
  • udfordre ideer
  • finde bedre løsninger sammen

Derfor begynder mange af de vigtigste forandringer i samarbejdet på jobbet, med måden vi møder hinanden på.

Psykologisk tryghed er derfor ikke kun en forudsætning for læring i teams – den er også med til at skabe den tilknytning, der får mennesker til at engagere sig og føle, at de hører til i fællesskabet.


Relaterede artikler:

Skrevet af Arlette Bentzen

Arlette er certificeret i positiv psykologi i 2017(Certificate in Positive Psychology og har mere end 15 års erfaring som underviser og foredragsholder. Arlette har været en del af Arbejdsglæde nu siden 2010, og overtog virksomheden i 2020. Arlette får arbejdsglæde af at flytte mennesker og når der opstår ny energi hos den organisation hun har arbejdet med.

Skriv en kommentar