Mandagstip: Lav en realistisk før ferien-liste
Kender du følelsen af at gå ind i de sidste uger før ferien med en alt for lang to do-liste? Og jo tættere du kommer på ferien, jo mere forsøger du måske at presse ind? Det giver ofte mere stress og en følelse af aldrig helt at blive færdig.
Prøv derfor at lave en realistisk liste over:
- det du SKAL nå inden ferien
- det der KAN vente til efter ferien
- og det der med fordel kan overdrages til andre
Det lyder enkelt, men mange får faktisk først taget stilling til det alt for sent. Derfor kan det være en rigtig god idé allerede nu at begynde at forberede dig lidt.
Tal også gerne med din leder eller dine kolleger om forventningerne. For nogle gange går vi rundt og tror, at alt haster lige meget – selvom det ikke gør. Det giver meget mere ro, bedre overleveringer og mindre dårlig samvittighed op til ferien.
Og måske vigtigst af alt:
Det hjælper dig med at gå på ferie med følelsen af at have prioriteret rigtigt – i stedet for at have løbet stærkt uden grund.
Jeg håber, du får en rigtig god sommerferie med ro i kroppen og tankerne væk fra arbejdet.
Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik. Se alle vores mandagstips her eller køb bogen 52 Glade Mandage i Arbejdsglædeshoppen.
