Gode rammer, når arbejdet kræver meget af os
Nogle af de ting, der giver mest mening og arbejdsglæde i vores arbejde, kan samtidig være noget af det, der kræver mest af os.
Det gælder især, når vi arbejder med mennesker. Måske skal vi hjælpe en borger gennem en svær situation eller håndtere en frustreret kunde. Det kan også være i samarbejdet med en kollega, i en vanskelig samtale eller “blot” det at være nærværende over for én, der har det svært.
I de situationer bruger vi ikke kun vores faglighed. Vi skal også kunne rumme andre menneskers reaktioner – og samtidig håndtere vores egne.
Arbejdstilsynet kalder det følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker. De understreger samtidig, at arbejdet med mennesker både kan være udviklende og meningsfuldt. Derfor handler forebyggelse heller ikke om at fjerne alle følelsesmæssige krav. I mange job er de en naturlig del af arbejdet. Det interessante spørgsmål er snarere:
Hvordan skaber vi rammer, der gør det muligt at stå godt i det følelsesmæssigt krævende arbejde?
Forskning fra NFA blandt mere end 18.000 danske arbejdstagere peger på, at vi især skal være opmærksomme, når høje følelsesmæssige krav optræder sammen med stor arbejdsmængde og tidspres. Kombinationen var forbundet med en større risiko for depressive symptomer end kravene hver for sig.
For mig er den vigtigste pointe ikke, at vi skal blive bange for de følelsesmæssige dele af arbejdet. Det er, at vi skal blive bedre til at skabe gode betingelser omkring dem.
Hvad kan du selv gøre?
Det starter med at lægge mærke til, hvad arbejdet gør ved dig.
Nogle situationer kan vi relativt hurtigt lægge fra os. Andre bliver ved med at fylde, når mødet eller samtalen er slut. Måske tænker du videre på situationen på vej hjem, bliver mere irritabel eller mærker, at du har brug for lidt tid, før du kan koncentrere dig om den næste opgave.
Når du har stået i en følelsesmæssigt krævende situation, kan det være hjælpsomt at spørge dig selv: Hvad har jeg brug for lige nu for at kunne komme godt videre?
Nogle gange er svaret fem minutters ro. Andre gange er det at vende situationen med en kollega eller få faglig sparring og et andet blik på det, der skete.
Og sig det højt, hvis noget bliver ved med at fylde. Følelsesmæssigt krævende arbejde bliver ikke lettere af, at vi samtidig skal forsøge at lade som om, det ikke påvirker os. Arbejdstilsynet anbefaler, at medarbejdere reagerer i tide, søger faglig sparring og bruger muligheden for pauser efter svære situationer.
Hvad kan I gøre i teamet?
Svære situationer skal kunne tales om i det faglige fællesskab. Her spiller den psykologiske tryghed i teamet en vigtig rolle. Hvis vi skal kunne bruge hinanden, skal det være legitimt at sige, at en situation har påvirket os, stille spørgsmål eller bede om hjælp – uden at være bekymrede for, hvordan det bliver opfattet.
Hvis en kollega lige har haft en voldsom samtale eller stået i en situation, der krævede meget, er det derfor vigtigt, at der er mulighed for at tale om det bagefter. Og det bør helst ikke kun afhænge af, om nogen tilfældigvis husker at spørge.
I kan med fordel lave nogle faste aftaler om, hvordan I bruger hinanden, når noget har været særligt krævende. Det kan være et fast punkt på teammødet, mulighed for en kort debrief eller en tydelig aftale om, hvem man kan gå til. På den måde bliver sparring og refleksion en naturlig del af arbejdet.
Det har også en faglig værdi. Når I taler om svære situationer, kan I lære af hinandens erfaringer, blive klogere på egne reaktioner og udvikle en fælles praksis for, hvordan I håndterer arbejdet.
Hvad kan arbejdspladsen gøre?
Forebyggelse er ikke kun den enkelte medarbejders ansvar. Hvis arbejdet regelmæssigt stiller høje følelsesmæssige krav, skal organisationen også se på de rammer, arbejdet foregår indenfor.
Er der tid nok til opgaverne? Er der jævnligt mulighed for faglig sparring eller supervision? Ved medarbejderne, hvem de kan gå til efter en særlig krævende situation?
Det kræver klare faglige rammer, en rimelig balance mellem krav og ressourcer, medarbejderindflydelse og faste muligheder for kollegial støtte og supervision.
Og NFA-forskningen føjer en vigtig pointe til: Hvis selve de følelsesmæssige krav er svære at reducere, kan det være relevant at se på de andre krav omkring arbejdet. Kan arbejdsmængden justeres? Er der tid nok? Kan man undgå, at flere høje krav rammer samtidig?
Nogle arbejdsopgaver vil kræve noget af os følelsesmæssigt. Det kan ligefrem være en del af det, der gør vores arbejde meningsfuldt. Opgaven er derfor at skabe en arbejdsdag, hvor vi kan engagere os i andre mennesker og bruge os selv fagligt – uden at skulle stå alene med det, når situationen bliver krævende.
Relaterede artikler:
- Hvad forskningen siger om psykologisk tryghed i hverdagen
- Tilhørsforhold på arbejdet: At høre til, bidrage og lykkes sammen
- Konkrete tips til at pleje relationerne på jeres arbejdsplads
- Styrken ved gode relationer på jobbet
- Ny forskning: Gode relationer på arbejdspladsen er vigtig
- De 5 vigtigste opdagelser fra lykkeforskningen der påvirker arbejdsglæden
