Tillid i ledelse – kan medarbejderne mærke den?

Tillid i ledelse – kan medarbejderne mærke den?

Tillid i ledelse – kan medarbejderne mærke den?

De fleste ledere ønsker at vise deres medarbejdere tillid. Vi ønsker, at de tager ansvar, bruger deres faglighed og træffer selvstændige beslutninger. Men hvor meget tillid oplever medarbejderne egentlig i hverdagen?

Regler, procedurer og vaner i organisationen kan begrænse den selvstændighed, du gerne vil give medarbejderne. Måske har du fortalt dit team, at du har fuld tillid til deres dømmekraft. Alligevel skal de have godkendt beslutninger, som de sagtens kunne træffe selv, dokumentere deres arbejde unødigt detaljeret eller løbende indrapportere, hvad de bruger deres tid på.

Det kan sende nogle helt andre signaler om tillid, end du egentlig havde tænkt dig.

Tillid skal kunne mærkes

Tillid er en vigtig forudsætning for arbejdsglæde. Medarbejdere har brug for at opleve, at andre tror på deres evner, respekterer deres faglighed og har tillid til, at de som voksne, ansvarlige mennesker gør deres bedste i den situation, de står i.

Når du som leder viser medarbejderne tillid, giver du dem plads til at bruge deres faglige dømmekraft og tage ansvar for opgaverne.

Men hvordan sikrer vi, at tilliden også bliver en del af den måde, arbejdet er organiseret på?

Tillid kræver mere end gode intentioner

På vores konference Arbejdsglæde Live! den 11. november 2026, var tillidsforsker Tina Øllgaard Bentzen fra Roskilde Universitet en af oplægsholderne. Tina har gennem flere år undersøgt, hvordan tillid og kontrol påvirker hinanden. I hendes model ‘Lederens Tillidskompas’ beskriver hun fire områder, som ledere kan arbejde med for at styrke tilliden: tillidskultur, tillidsstruktur, tillidstest og tillidsreparation.

Jeg synes især, at samspillet mellem tillidskultur og tillidsstruktur er interessant.

  • Tillidskulturen handler om de fælles værdier, relationer og den opbakning, medarbejderne oplever. Det handler blandt andet om at udvikle medarbejdernes kompetencer, være en tilgængelig og støttende leder og skabe en kultur, hvor man tør prøve noget nyt.
  • Tillidsstrukturen handler om de rammer, medarbejderne arbejder inden for. Her kan regler, procedurer og kontrolsystemer både understøtte og begrænse tilliden.

Når kulturen og strukturen sender forskellige signaler, kan medarbejderne komme i tvivl om, hvor meget selvstændighed de egentlig har.

Kontrol kan både styrke og svække tilliden

Vi har naturligvis brug for regler, procedurer og kontrol på arbejdspladser. Det kan være nødvendigt for at sikre kvalitet, sikkerhed og overholdelse af lovgivningen. Men vi bør være langt mere kritiske over for den kontrol, der fortsætter af gammel vane, og som ingen længere stiller spørgsmål ved.

En undersøgelse af Weibel og kolleger (fra 2016) viser, at kontrolsystemer kan understøtte medarbejdernes tillid til organisationen, når de opleves som retfærdige og bliver anvendt hensigtsmæssigt. Omvendt kan ufleksible og inkonsekvente systemer svække tilliden.

Det interessante er derfor, hvordan kontrollen opleves af dem, der skal arbejde med den.

  • Hjælper den medarbejderne med at løse deres opgaver bedre?
  • Står den tid, I bruger på kontrollen, mål med værdien?
  • Har medarbejderne indflydelse på, hvordan kontrollen er indrettet?

Som leder bør du løbende undersøge, om jeres rutiner stadig giver mening. For selv små kontrolkrav kan tilsammen skabe en oplevelse af, at medarbejdernes faglighed og dømmekraft bliver betvivlet.

Tillid kan mærkes i den plads, vi får til at bruge vores faglighed – og i den måde, vi bliver mødt på, når noget går galt.

Arlette Bentzen – Arbejdsglæde nu

Tillid bliver også sat på prøve

Et andet vigtigt element i Tillidskompasset er at motionere tilliden gennem tillidstest. Det betyder, at du som leder bevidst finder situationer, hvor du kan give medarbejderne større ansvar og selvstændighed – også selvom det indebærer en vis risiko.

Tillid kræver, at du tør give lidt slip på kontrollen og acceptere, at medarbejderne nogle gange løser opgaverne anderledes, end du selv ville have gjort. Og at der indimellem kan ske fejl.

Her bliver din reaktion som leder afgørende. Undersøger I sammen, hvad der skete, og hvad I kan lære? Eller fører en enkelt fejl hurtigt til nye regler og mere kontrol for alle?

Når tilliden skal genopbygges

Tina Øllgaard Bentzen fremhæver også betydningen af tillidsreparation. Når tilliden bliver udfordret eller brudt, har vi brug for at forstå, hvad der skete, og hvordan tilliden kan genopbygges.

Her har du som leder et særligt ansvar. Det handler blandt andet om at være bevidst om dine egne reaktioner, turde erkende dine fejl og være nysgerrig på, hvordan andre har oplevet situationen. Fokus bør være på læring frem for at placere skyld.

For et tillidsbrud behøver ikke at betyde, at tilliden er tabt for altid. Måden, vi håndterer det på, kan faktisk være med til at styrke den.

Hvordan opleves tilliden hos jer?

Tillid har stor betydning for, hvordan vi samarbejder, hvor meget ansvar vi tør tage, og om vi oplever, at vores faglighed bliver respekteret. Derfor kan det være værd at stille dit team et spørgsmål, som måske er sværere at svare på, end vi tror:

Hvor i vores hverdag oplever I tillid – og hvor oplever I, at den bliver begrænset?

Svarene kan give dig et mere nuanceret billede af jeres tillidskultur og de rammer, I arbejder inden for.

For når medarbejderne oplever, at der er tillid til deres evner, intentioner og dømmekraft, får de bedre mulighed for at bruge deres faglighed, tage ansvar og bidrage til fællesskabet. Og det skaber gode forudsætninger for både arbejdsglæde og kvalitet i arbejdet.


Relaterede artikler:

Skrevet af Arlette Bentzen

Arlette er certificeret i positiv psykologi i 2017(Certificate in Positive Psychology og har mere end 15 års erfaring som underviser og foredragsholder. Arlette har været en del af Arbejdsglæde nu siden 2010, og overtog virksomheden i 2020. Arlette får arbejdsglæde af at flytte mennesker og når der opstår ny energi hos den organisation hun har arbejdet med.

Skriv kommentar