Arbejdsmiljø handler også om arbejdsglæde
I dag er det ‘International Day for Safety and Health at Work’, som i år sætter fokus på det psykosociale arbejdsmiljø. Og det er tiltrængt. For arbejdsmiljø handler ikke kun om sikkerhedssko, løfteteknik og fysisk indretning. Det handler i høj grad også om ledelse, kultur, mening, autonomi, relationer – og den måde arbejdet er organiseret på.
Det psykiske arbejdsmiljø kan være sværere at få øje på end det fysiske. Men det betyder ikke, at det er mindre konkret.
- Uklare roller
- For højt tempo
- Manglende indflydelse
- Dårlig ledelse
- Uretfærdighed
- Manglende hjælp og opbakning
- Meningsløse opgaver
- Manglende anerkendelse
- Ingen mulighed for udvikling
Det psykosociale arbejdsmiljø
ILO beskriver det som de dele af arbejdet, og samspillet på arbejdspladsen, der hænger sammen med hvordan jobbet er designet, organiseret og ledet – og hvordan arbejdspladsens politikker, praksisser og procedurer påvirker medarbejdernes sundhed, trivsel og performance. ILO peger på tre niveauer i det psykosociale arbejdsmiljø:
1. Selve jobbet
Her handler det blandt andet om kravene i arbejdet – både de mentale, følelsesmæssige og fysiske krav. Det handler også om arbejdsmængde, kompleksitet, ansvar, variation i opgaverne, mulighed for at bruge sine kompetencer og om der er balance mellem opgaver og ressourcer.
2. Måden arbejdet bliver ledet og organiseret på
Her handler det om tydelige roller, klare forventninger, forudsigelighed, stabile arbejdsprocesser, indflydelse på eget arbejde, arbejdsbyrde, tempo, ledelse, feedback, støtte fra leder og kolleger – og om der er tillid og gennemsigtighed i samarbejdet.
3. Arbejdspladsens rammer, politikker og praksis
Her handler det om ansættelsesvilkår, arbejdstid, fleksibilitet, organisationsændringer, digital overvågning, belønning, performancekrav, udviklingsmuligheder, arbejdsmiljøsystemer, håndtering af vold og krænkende adfærd samt medarbejderinddragelse.
Selvfølgelig har vi alle et ansvar for, hvordan vi møder arbejdet og hinanden. Men de 3 punkter skal være på plads. Og det er her, koblingen til arbejdsglæde bliver tydelig. For arbejdsglæde bliver skabt – eller slidt ned – i den måde arbejdet er designet, ledet og organiseret på.
ILO’s 5 risikofaktorer
ILO peger blandt andet på fem centrale psykosociale risikofaktorer:
- Høje krav og lav indflydelse
- Høj indsats og for lidt anerkendelse
- Jobusikkerhed – frygt for at miste jobbet eller have usikre ansættelsesvilkår
- Lange arbejdstider (55+ ugentligt)
- Mobning – gentagen dårlig behandling eller krænkende adfærd
Ifølge ILO’s globale estimater er disse risikofaktorer forbundet med alvorlige konsekvenser for både mennesker, organisationer og samfundsøkonomi.
Fælles for dem er, at de ikke kun handler om den enkelte. Det handler om vilkår i arbejdet.
Det der bekymrer mig, er at vi ofte kan se og mærke belastningen – men alligevel kommer til at acceptere den som en del af normalen. Vi mærker tydeligt når tempoet bliver for højt, rollerne bliver uklare, eller vi ikke bliver set og hørt. Alligevel kommer vi til at pakke det ind i forklaringer, der får det til at lyde normalt:
“Sådan er det bare hos os.”
“Vi har altid travlt op til deadline.”
“Det er nok bare en periode.”
“Vi får det til at fungere.”
Og ja, det kan være okay i en kortere periode. Travlhed kan godt være periodisk, og alt behøver ikke være i perfekt balance hele tiden. Men når det bliver en fast del af hverdagen, er det ikke længere bare travlhed. Så er det en måde at arbejde på, der slider på mennesker.
Tag snakken “How’s Work?
International Day for Safety and Health at Work er en god anledning til at stoppe op. Og det kan begynde helt enkelt: Få samlet jeres team og tag en ærlig samtale om, hvordan arbejdet faktisk føles og fungerer i hverdagen.
Hvad driver arbejdsglæden lige nu – og hvad udfordrer den?
Hvor mærker I arbejdsglæden lige nu?
Hvad styrker den?
Hvad slider på den?
Hvor har I vænnet jer til noget, der egentlig ikke burde være normalt?
Brug svarene til at gøre mere af det, der vander arbejdsglæden – og gøre noget ved det der dræner den.
Arbejdsglæde skal være en del af arbejdsmiljøarbejdet – og en væsentlig del af den måde, vi leder, organiserer og samarbejder på.
