5 tips til din mentale sundhed på jobbet

Tips til din mentale sundhed - Photo atlasstudio via Canva Pro

5 tips til din mentale sundhed på jobbet

Forskning viser, at mental sundhed og trivsel på jobbet, ikke kun forbedrer din arbejdsglæde, men også din livskvalitet. Når du trives er du mere motiveret, engageret, effektiv og det fremmer produktiviteten og reducerer sygefraværet. Det er derfor afgørende, for både ledere og medarbejdere, at tage konkrete skridt mod at skabe et sundere arbejdsliv.

Du får her fem videnskabeligt understøttede tips, der kan hjælpe dig med at forbedre din mental sundhed på jobbet:

Sådan skaber du mental sundhed på jobbet

1. Når du plejer de sociale relationer mindsker du stress

Social støtte fra kolleger og ledere kan mindske stress og øge arbejdsglæden. Plej de sociale relationer, ved f.eks.:

  • At spise frokost med dine kolleger
  • Hav en buddy-ordning hvor 2-3 kolleger følger op på hinandens trivsel og arbejdsglæde

2. Pauser og restitution kan reducere mental udmattelse

Regelmæssige pauser i løbet af arbejdsdagen kan reducere mental udmattelse og forbedre koncentrationen. Som f.eks.:

  • Faste indlagte pauser som i Sverige (fika)
  • 1 times uforstyrret fokustid pr. medarbejder hver dag
  • Brug pomodoro-metoden
  • Praktiser mindfullness eller lav åndedrætsøvelser

3. Husk fysisk aktivitet i løbet af arbejdsdagen

Fysisk aktivitet i løbet af arbejdsdagen forbedrer din indlæring og hukommelse, og er forbundet med lavere stressniveauer samt bedre humør (læs: mere arbejdsglæde). Du kunne f.eks. lave nye vaner i din arbejdsdag

  • Faste gåture efter frokost
  • Stå op mindst 2 timer i løbet af arbejdsdagen
  • Afholde 1:1 møder som walk & talk

4. Fleksibilitet i arbejdet giver bedre mental sundhed

Fleksibilitet i arbejdet er forbundet med bedre mental sundhed.

  • Lav en flex-ordning i jeres team, som tilgodeser alles behov bedst muligt
  • Koordiner med jeres team, så alle har en mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag
  • Koordiner med jeres team, at medarbejdere der er singleforældre eller har en særlig hobby, har mulighed for at arbejde flere timer den ene uge og færre den næste.

5. Mærk efter og prioriter selvomsorg

Sæt dagligt tid af til dig selv, og mærk efter hvordan du har det – hav en slags check-ind med dig selv. Kun på denne måde vil du blive opmærksom på evt. mistrivsel.

  • Mig-tid
  • Fortæl din nærmeste leder, hvad der er vigtigt for dig, for at trives.
  • Tag en snak i jeres team, hvor I sammen laver nogle “leveregler” for hvordan I er gode kolleger.

Ved at tage små, men målrettede skridt, kan du langsomt få ændret dine vaner til at fremme din mentale trivsel. Så det jeg håber du vi gøre allerede fra i dag, er at bryde de dårlige vaner, og starte nye gode vaner :-)


Relaterede artikler:

Skrevet af Arlette Bentzen

Arlette er certificeret i positiv psykologi og har mange års erfaring som underviser og foredragsholder og har været en del af Arbejdsglæde nu siden 2010. Arlette får arbejdsglæde af at flytte mennesker og når der opstår ny energi hos den organisation hun har arbejdet med.

Skriv en kommentar