Feedback skal hjælpe os med at lykkes
Ifølge Selvbestemmelsesteorien har vi tre grundlæggende psykologiske behov: Vi har brug for at opleve kompetence, autonomi og relationer til andre. Når de behov understøttes i arbejdet, hænger det sammen med bedre motivation, trivsel og præstation.
- Når nogen hjælper os med at få øje på, hvad vi gør godt, eller hvordan vi kan blive bedre, kan det styrke oplevelsen af kompetence.
- Når feedback gives på en måde, der giver os plads til selv at tænke, vælge og løse problemet, kan den samtidig understøtte vores autonomi.
- Og fordi feedback foregår mellem mennesker, kan måden vi giver og modtager den på også påvirke relationerne på arbejdspladsen.
Det er netop derfor, feedback er interessant i et arbejdsglædeperspektiv. Den kan både hjælpe os med at præstere bedre og samtidig understøtte nogle af de psykologiske behov, der har betydning for vores trivsel.
Men det afhænger af, hvordan vi giver feedback.
Feedback kan hjælpe – og samtidig blive for styrende
Forsker Sibilla Di Guida peger blandt andet på et interessant dilemma:
Når vi løbende får rettet små fejl, kan det forbedre den konkrete opgaveløsning her og nu. Men hvis vi konstant får at vide præcis, hvad vi skal gøre, kan det svække oplevelsen af autonomi og gøre det mindre naturligt selv at eksperimentere og finde løsninger.
Det afgørende er derfor, at feedbacken hjælper os videre uden at overtage problemløsningen. Når nogen f.eks. gør os opmærksomme på en løsning, vi selv har fundet, kan det både styrke oplevelsen af kompetence og samtidig bevare vores autonomi.
F.eks.: “Det virkede rigtig godt. Hvad var det, du gjorde, der fik det til at lykkes?”
Her får vi både at vide, at noget fungerede, og mulighed for selv at undersøge, hvad vi gjorde, som førte til det gode resultat.
Det samme gælder mentoring. En erfaren kollega kan hjælpe os med at mestre nye procedurer og udvikle vores faglighed, uden at overtage problemløsningen for os.
Mere feedback er ikke nødvendigvis bedre
Det passer interessant sammen med et nyt studie af Sibilla Di Guida og medforfattere, som har undersøgt, hvordan mængden af feedback spiller sammen med den type opgave, vi skal lære at løse.
I et online eksperiment løste 800 deltagere 30 strategiske opgaver. Nogle fik opgaverne i en tydelig struktur, mens andre fik dem i tilfældig rækkefølge. Samtidig varierede forskerne, hvor ofte deltagerne fik feedback.
Når opgaverne var tydeligt strukturerede, klarede deltagerne sig bedst med feedback efter hver opgave. Men ved de mindre strukturerede opgaver klarede deltagerne med konstant feedback sig dårligere end dem, der fik feedback med mellemrum.
God feedback handler ikke kun om at give mere. Den skal hjælpe den anden med at lære uden at overtage tænkningen og problemløsningen.
Måske skal vi derfor ikke kun spørge os selv og hinanden, om vi giver nok feedback, men også om vi giver feedback, der faktisk hjælper den anden med at blive dygtigere – samtidig med at der er plads til selv at tænke, prøve sig frem og finde løsninger.
For den bedste feedback bør gerne bidrage til begge dele: stærkere faglighed og større mulighed for selv at lykkes med arbejdet.
