Hvad ødelægger arbejdsglæden – se vores store undersøgelse

Hvad ødelægger arbejdsglæden – se vores store undersøgelse

Alle kan have en dårlig dag på jobbet fra tid til anden – en rigtig sur dag, hvor alting er skidt og arbejdsglæden fordufter helt.

Men hvor mange dårlige dage har vi egentlig, og hvad er de største arbejdsglædedræbere? Det afslører vores undersøgelse blandt 700 danskere.

Vi har lavet undersøgelsen fra februar-juli 2015 og 703 danskere har svaret. Her er de vigtigste resultater fra undersøgelsen.

Hver tredje af os har 1 dårlig dag om ugen eller mere på jobbet

Spørgsmål: Hvor tit har du en dårlig dag på jobbet?

Hver dag eller næsten hver dag:	4%
Flere dage om ugen:	17%
Ca. en dag om ugen:	15%
2-3 dage om måneden:	20%
Ca. en dag om måneden:	21%
Aldrig eller næsten aldrig:	24%

Alle har dårlige dage på jobbet, men hvis man har for mange af dem, har det en kraftig negativ påvirkning på os, både på jobbet og derhjemme.

I undersøgelsen definerede vi “dårlige dage” sådan her:

Dårlige dage på jobbet

En dårlig dag er en dag hvor du bare har det rigtig skidt på jobbet. Arbejdsglæden mangler helt og når du kommer hjem, har du i hvert fald ikke lyst til flere af den slags dage.

Det er altså ikke bare en lidt småsur dag – det er en rigtig dårlig dag på jobbet.

En tredjedel af dem der har svaret på undersøgelsen siger at de har mindst 1 dårlig dag om ugen – og det er nok der hvor advarselslamperne begynder at blinke.

Et par sure dage på jobbet om måneden tror vi er naturligt og noget man sagtens kan leve med, men hvis man fast hver uge oplever mindst 1 elendig dag, så skal der gøres noget ved det.

Omvendt viser undersøgelsen så også, at to tredjedele allerhøjest har et par dårlige dage om måneden på arbejdet. Det passer fint med, at vi danskere har verdens højeste arbejdsglæde.

Deltagerne skrev bl.a.:

“Jeg elsker mit job og har faktisk aldrig en dårlig dag. Måske en enkelt dårlig time I ny og næ. Mit team er fyldt med jubel-idioter, så alle udfordringer bliver taklet positivt :)”

“Har det mest fantastiske job, så dårlige dage er en sjældenhed.”

“En ny leder har faktisk fjernet de dårlige dage!”

“Tog konsekvensen og rejste. Har i dag et fantastisk godt arbejde med en super dygtig leder og skønne kolleger :-).”

Men i udlandet er det to tredjedele!!!

Vi har i samme periode gennemført målingen i udlandet og her ser billedet MEGET værre ud.

Spørgsmål: How often do you have a bad day at work?

Every day or almost every day	19.3%
More than one day a week	28.1%
About one day a week	14%
2-3 days a month	17.2%
About once a month	13.2%
Never or almost never	8.2%

19% i udlandet har en dårlig dag hver dag eller næsten hver dag og 62% har mindst en dårlig dag om ugen. Det er et rystende billede.

I alt det nedenstående kigger vi kun på data fra den danske undersøgelse.

Mænd og kvinder har lige mange dårlige dage på jobbet

Målingen viser, at der ikke er den store forskel på mænd og kvinder.

Hvor tit har du en dårlig dag på jobbet?	Kvinder	Mænd
Hver dag eller næsten hver dag	3.51%	3.97%
Flere dage om ugen	16.49%	15.87%
Ca. en dag om ugen	15.26%	14.29%
Ca. en dag om måneden	20.35%	23.02%
2-3 dage om måneden	21.23%	15.87%
Aldrig eller næsten aldrig	23.16%	26.98%

35% af kvinderne har mindst 1 dårlig dag på jobbet om ugen og det samme gælder for 34% af mændene.

Medarbejdere i det private har flere dårlige dage end i det offentlige

Til gengæld er der ret stor forskel på det private og det offentlige, og medarbejdere i det private har væsentligt flere dårlige dage.

Hvor tit har du en dårlig dag på jobbet?	Offentlige	Private
Hver dag eller næsten hver dag	2.13%	5.03%
Flere dage om ugen	17.63%	15.92%
Ca. en dag om ugen	11.85%	18.44%
Ca. en dag om måneden	18.84%	22.35%
2-3 dage om måneden	22.80%	17.32%
Aldrig eller næsten aldrig	26.75%	20.95%

31% af offentlige medarbejdere har mindst 1 dårlig dag om ugen – det samme gælder for 39% af de private.

Det er et overraskende resultat. Der findes en forventning (måske en fordom) om at private arbejdspladser er bedre, men noget tyder på, at det måske ikke er tilfældet.

Medarbejdere har flere dårlige dage end deres ledere

Hvor tit har du en dårlig dag på jobbet?	Ledere	Medarbejdere
Hver dag eller næsten hver dag	3.11%	4.03%
Flere dage om ugen	9.94%	19.96%
Ca. en dag om ugen	25.47%	19.15%
Ca. en dag om måneden	18.84%	22.35%
2-3 dage om måneden	15.53%	21.57%
Aldrig eller næsten aldrig	31.06%	19.96%

Til gengæld er der ingen overraskelse i, at medarbejderne oplever mange flere dårlige dage på jobbet end deres ledere. Kun 28% af lederne har 1 dårlig dag eller mere om ugen – det samme gælder for 39% af medarbejderne.

Ledere har ganske vist mere ansvar i jobbet, men oplever også mere indflydelse og kontrol. Dermed har de højere arbejdsglæde i næsten alle undersøgelser.

Når vi har dårlige dage på jobbet, er det på jobbet den er gal

Sidst du havde en dårlig dag på jobbet, var det så mest faktorer på arbejdspladsen eller udenfor arbejdspladsen der gjorde den dårlig?

Det var faktorer på arbejdspladsen der gav mig en dårlig dag på jobbet	74.5%
Det var faktorer udenfor arbejdspladsen der gav mig en dårlig dag	4.4%
Det var begge dele	18.3%
Ved ikke	2.7%

Det kunne jo være at det var problemer i privatlivet, der smittede af på jobbet, men undersøgelsen viser tydeligt, at det er på jobbet den er gal.

Når problemet ligger derhjemme, er det søvnunderskud eller work/life balance

Sidst du havde en dårlig dag på jobbet, hvilke faktorer udenfor arbejdspladsen var så med til at gøre den dårlig?

Søvnunderskud	48%
Manglende work-life balance	28%
Andres sygdom (børn, partner, familie, etc.)	15.6%
Problemer i parforholdet	13.6%
Egen sygdom	12.5%
Trafik til og fra arbejdet	7.2%
Vejret	3.8%

Vi har åbenbart brug for mere søvn og mere tid.

Top 5 arbejdsglædedræbere

Og så kommer vi til det mest spændende spørgsmål. Vi spurgte “Sidst du havde en dårlig dag på jobbet, hvad var det så, der gjorde til en dårlig dag?” Deltagerne fik en lang liste at vælge fra og de kunne vælge flere ting i listen.

Og her så de 5 hyppigste arbejdsglædedræbere i 2015:

1. Brok fra kollegerne (33%)

2. Manglende ros og anerkendelse for det arbejde du laver (30%)

3. Manglende hjælp og opbakning fra min leder (29%)

4. Min chef (28%) + Manglende eller uklare rutiner og politikker (28%)

5. Travlhed (27%)

Lad os se lidt nærmere på hver af dem.

1: Brok fra kollegerne

Flest nævner “brok fra kollegerne” som det der sidst har været med til at give dem en dårlig dag på jobbet. 

Resourcer: Stop brok, Ledere: Tag imod konstruktiv brok.

2: Manglende ros og anerkendelse

Dernæst kommer manglende ros og anerkendelse – hvilket bekræfter at vi danskere skal lære at give hinanden positiv feedback (eller bare feedback i det hele taget) på jobbet.

Resourcer: Derfor skal vi rose indsats, Derfor tror chefer at kritik er bedre end ros – og tager helt fejl, De 5 værste måder at rose på

3: Manglende opbakning fra lederen

På tredjepladsen kommer “Manglende hjælp og opbakning fra min leder”. Det er utroligt vigtigt, at ledere har tid til at se deres medarbejdere og give dem al den støtte de har brug for. Desværre har mange ledere for travlt med egne opgaver til at hjælpe medarbejderne.

Resourcer: Leder, hav tid til dine medarbejdere, 10 måder du kan motivere dine medarbejdere på, Et brev til dine medarbejdere

4: Min chef

Så kommer en meget generel en, som bare hedder “min chef”. Det handler primært om en dårlig relation til nærmeste leder. Det er utroligt vigtigt at ledere opfører sig ordentligt overfor deres medarbejdere og kan bygge gode relationer til dem.

Resourcer: Skal ledere fokusere på resultater eller mennesker? Svaret er ja.

5: Uklare rutiner + Travlhed

På en delt femteplads finder vi “Manglende eller uklare rutiner og politikker” og “Travlhed”. Der skal selvfølgelig være styr på rutinerne og det arbejde vi laver. Og samtidigt skal vi sørge for at medarbejderne er glade, også når der er travlt.

Resourcer: De 5 største myter om travlhed på arbejdet.

Billedet har ændret sig ift 2011

Vi har gennemført den samme undersøgelse i 2011 og dengang var de 5 største arbejdsglædedræbere:

1. Brok fra kollegerne (37%)

2. Manglende ros og anerkendelse for det arbejde du laver (30%)

3. Travlhed (28%)

4. Min chef (27%)

5. Dårlig omgangstone blandt kollegerne (22%)

Frynsegoder og løn betyder meget lidt

Tror din arbejdsplads også, at en frugtordning er vejen til arbejdsglæde?

Bundskraberne i listen over arbejdsglædedræbere er:

• Manglende frynsegoder (1%)
• Jobbet er for svært (2%)
• Mobning (4%)
• Jobbet er for let (5%)
• Dårligt fysisk arbejdsmiljø (8%)
• Utilfredshed med løn, bonus eller lignende (8%)

Undersøgelsen viser også, at mange af de ting vi traditionelt fokuserer på, ikke har indflydelse på arbejdsglæden. Mange arbejdspladser prøver at skabe mere arbejdsglæde ved at justere på løn og bonus eller ved at give flere frynsegoder som frugtordninger, fitnessrum og massage på jobbet. Det er skønne spildte kræfter, for det er ikke der, arbejdsglæden mistes eller skabes.

Mænd mister arbejdsglæden p.g.a. jobbet. Kvinder mister arbejdsglæden p.g.a kollegerne.

Samtidigt er der en lille forskel på hvad der dræber mænd og kvinders arbejdsglæde. Mænd mister i højere grad arbejdsglæden når de har faglige problemer. Mænd har manglende rutiner og politikker på førstepladsen. For kvinder, er det især kollegerne der slukker arbejdsglæden. De fremhæver brok fra kollegerne.

Top 5 arbejdsglædedræbere kvinder:

1. Brok fra kollegerne (35%)
2. Manglende ros og anerkendelse for det arbejde du laver (31%)
3. Manglende hjælp og opbakning fra min leder/Min chef (30%)
4. Manglende eller uklare rutiner og politikker (28%)
5. Travlhed (27%)

Top 5 arbejdsglædedræbere mænd:

1. Manglende eller uklare rutiner og politikker (25%)
2. Manglende ros og anerkendelse for det arbejde du laver (24%)
3. Manglende hjælp og opbakning fra min leder/Min chef (23%)
4. Brok fra kollegerne (22%)
5. Travlhed (22%)

5 områder som især dræber arbejdsglæden

Kigger vi på alle som har svaret, er der 5 områder, som især dræber arbejdsglæden og giver dårlige dage på jobbet.

1: Dårlige relationer til kollegerne

Her er hvad undersøgelsen viste gav folk dårlige dage på jobbet:

• Brok fra kollegerne (33%)
• Dårlig omgangstone blandt kollegerne (22%)
• Manglende hjælp og opbakning fra kolleger (18%)
• Sure kolleger (18%)
• Rygter/sladder (13%)

Vi ved at gode relationer til kollegerne er en kæmpe kilde til arbejdsglæde – og undersøgelsen her viser at dårlige relationer tilsvarende gør arbejdsdagen til et helvede.

Deltagerne skrev bl.a.:

“Har en kollega, der bare generelt er sur og på tværs, og nogle dage irriterer det bare mere end andre. Forsøger som regel at ignorere hende, selv om hun er i samme afdeling og sidder tæt på mig :-)”

“Det som gør, at jeg ind i mellem har en dårlig dag på jobbet, er udelukkende når arbejdsmiljøet er psykisk dårligt og det gælder specielt fra en bestemt kollega.”

“Oftes skyldes en dårlig dag kollegaer der ikke taler pænt.”

2: Dårlig ledelse

Her er hvad undersøgelsen viste gav folk dårlige dage på jobbet:

• Manglende hjælp og opbakning fra min leder (29%)
• Min chef (28%)

Undersøgelser viser, at dårlig ledelse ikke bare gør medarbejderne ineffektive, det fører også til stress, frustrationer og manglende motivation. Og det skinner tydeligt igennem i undersøgelsen.

Deltagerne skrev bl.a.:

“Har en chef der er psykopatisk, skifter mening, har flere agendaer, udnytter systemet groft, bagtaler etc.”

“Ledelsen søsætter 117 projekter på een gang, de er IKKE færdige med de forrige 117 projekter..som har betydet merarbejde for os på gulvet, fordi it og processer ikke understøtter ændringen.”

“Min chef er arrogant, ustruktureret, skifter mening, fralægger sig ansvar, dvs placerer det hos mig hvis convient, og hvis fordelagtigt tager ære for mit arbejde osv.”

“Dårlige dage på jobbet relaterer sig til, når ledelsen træffer nogle, i min bog, dårlige beslutninger, og når de roder rundt i driften i stedet for at komme op i helikopteren.”

3: Manglende retning og klarhed

Svar fra undersøgelsen:

• Manglende eller uklare rutiner og politikker (27%)
• Usikkerhed omkring virksomhedens overordnede strategi og mål (20%)
• Store forandringer på arbejdspladsen (14%)

Når der ikke er styr på tingene, eller når vi ikke ved hvor arbejdspladsen er på vej hen, så er det også dræbende for arbejdsglæden. Gode arbejdspladser har en dygtig topledelse, der kan formulere en tydelig strategi for organisationen og kommunikere den til medarbejderne, så alle ved hvad planen er og hvorfor det er en god plan.

Deltagerne skrev bl.a.:

“Omstruktureringer, implementeringer af nye arb.gange, der kommer i en sådan hast, at det ikke når at blive ordentligt implementeret. Øget arb.pres , hvor det kun er nogle af de pålagte arb.opgaver, der tæller. Kedsommelig new management tale. Ingen kobling mellem med.arb oplevelse og ledernes forståelse eller mangel på samme. Manglende dialog.”

“Som jeg ser det, er det sjældent noget uden for arbejdspladsen. Det er manglende info, der betyder opgaver, der pludseligt lander på mit bord med meget kort deadline – eller manglende involvering – hvilket betyder at aspekter vigtige for mine opgaver ikke overvejes eller overvejes for sent.”

“Arbejdsmængden er generelt meget stor. Der er et STORT skel mellem øverste leder og lederne på næste niveau, disse er meget pressede samtidig med at KPI tæller højt, så alle går efter at opfylde KPIerne på bekostning af at være leder med empati. Desuden er informationsniveauet i virksomheden generelt dårligt. Selv når ansatte flyttes rundt eller der skal være ændringer på de pågældende medarbejdere ikke besked af deres egen leder, de hører det ofte ad omveje.”

4: For højt arbejdspres

Svar fra undersøgelsen:

• Travlhed (27%)

Der er et stigende arbejdspres på langt de fleste arbejdspladser, som betyder at mange ikke føler de slår til. Det har også den effekt, at man ikke føler der er tid til at tage pauser eller til at hjælpe hinanden på jobbet.

Deltagerne skrev bl.a.:

“Jeg ser hver uge kolleger som græder grundet arbejdspresset.”

“Løber rundt fra møde til møde uden at få chancen for at følge op og være nær.”

“Det er utilfredsstillende med det stigende arbejdstempo og arbejdspres – der får en til at føle at balancen mellem antal børn og voksne har rykket sig i mit job (pædagog), hvilket skaber mindre arbejdsglæde. Vi “brokker os” fordi vi gerne vil gøre vores job godt og ved at vi kan, men nogle omstændigheder gør at det nogle dage er umuligt. Og svaret fra ledelsen – ‘Sådan er vilkårene’ – er ikke fremmende for arbejdsglæden.”

5: Dårlige IT-systemer

Svar fra undersøgelsen:

• Langsomme eller ustabile IT-systemer (22%)

Når man tænker på hvor centralt IT er blevet i mange jobs, er det uhyggeligt hvor mange steder det stadig ikke fungerer optimalt. Langsomme PC’er, dårlige software-løsninger og ustabile netværk er stadig en kilde til frustration mange steder.

Deltagerne skrev bl.a.:

“Når jeg møder om morgenen tænder jeg som det første for min PC – men først et kvarter senere er den klar til at jeg kan logge ind.”

“Vi har alle bærbare computere med wifi, men IT-afdelingen har så høje sikkerhedskrav at vi kun må bruge det faste internet. Det betyder, at jeg ikke kan tage min laptop med og bruge den i et mødelokale.”

“På vores hospital er det meningen at lægerne skal kunne logge in på PC’er rundt omkring og bruge dem, der hvor de er. Problemet er bare, at det tager 20 minutter at logge ind for at skrive en note på 30 sekunder. Det er ubrugeligt.”

Alle arbejdsglædedræberne

Her er den samlede liste af arbejdsglædedræbere og hvor mange procent af deltagerne der valgte dem:

• Manglende frynsegoder 1.42%
• Jobbet er for svært 2.13%
• Mobning 3.84%
• Jobbet er for let 4.98%
• Dårligt fysisk arbejdsmiljø 7.40%
• Utilfredshed med løn, bonus eller lignende 7.97%
• Usikkerhed om jeg kan beholde mit job 9.67%
• Lange/kedelige møder 10.24%
• Sure kunder/brugere/klienter 11.81%
• Rygter/sladder 13.37%
• Store forandringer på arbejdspladsen 13.80%
• Kedsomhed 14.79%
• Sure kolleger 17.50%
• Manglende hjælp og opbakning fra kolleger 18.35%
• Usikkerhed omkring virksomhedens overordnede strategi og mål 20.06%
• Langsomme eller ustabile IT-systemer 21.91%
• Dårlig omgangstone blandt kollegerne 22.62%
• Travlhed 26.60%
• Manglende eller uklare rutiner og politikker 27.31%
• Min chef 27.74%
• Manglende hjælp og opbakning fra min leder 29.02%
• Manglende ros og anerkendelse for det arbejde du laver 29.73%
• Brok fra kollegerne 33.00%

Tag de dårlige dage alvorligt

Danske arbejdspladser skal tage medarbejdernes dårlige dage alvorligt. Undersøgelser viser meget tydeligt, at glade arbejdspladser tjener flere penge og hvis medarbejderne ofte har en dårlig dag på jobbet går det ud over både sygefraværet, produktiviteten, kundetilfredsheden og bundlinien. Derfor skal ledere og virksomheder finde ud af, hvad der skader arbejdsglæden hos deres folk og gøre noget ved det.

Omvendt skal det selvfølgelig også være tilladt at have en dårlig dag engang imellem. Man er ikke en dårlig kollega eller en illoyal medarbejder, bare fordi man er lidt muggen en dag. Det skal arbejdspladsen give lov til.

Om undersøgelsen

703 mennesker har besvaret spørgsmålene. Du kan se undersøgelsen her.

Respondenterne fordeler sig sådan:

Køn:

• Mand: 126 / 17.9%
• Kvinde: 571 / 81.2%
• Vil ikke oplyse: 6 / 0.9%

Arbejdsplads:

• Offentlig medarbejder: 329 / 46.9%
• Privat medarbejder: 359 / 51%
• Andet / Ved ikke: 15 / 2.1%

Stilling:

• Medarbejder: 496 / 70.7%
• Mellemleder: 162 / 22.9%
• Topleder: 25 / 3.6%
• Andet / Ved ikke: 20 / 2.8%

Begrænsninger i undersøgelsen

Vi synes undersøgelsen indeholder noget relevant viden, men vi er også helt med på, at den har sine begrænsninger. Her er de 3 primære.

1: Vi er ikke statistikere eller eksperter i spørgeskemaer

Det er muligt at der er fejl eller uhensigtsmæssigheder i designet af undersøgelsen eller formuleringen af spørgsmålene, som svækker resultaternes validitet.

2: Vi måler kun hyppighed og ikke alvorlighed af arbejdsglædedræberne

Målingen viser f.eks. at flere danskere har fået en dårlig dag på jobbet p.gr.a. brok fra kollegerne (33%) end p.gr.a. mobning (4%). Men der er ingen tvivl om, at mobning oftest har en langt større negativ effekt end brok – det viser undersøgelsen bare ikke.

3: Respondenterne er ikke repræsentative

Vi har fundet deltagerne til undersøgelsen ved at skrive om den i vores nyhedsbrev og på sociale medier, så der er ingen garanti for, at respondenterne er repræsentative for danske medarbejdere som helhed. F.eks: 80% af respondenterne er kvinder og det kan sagtens give et skævt billede.