Derfor skal vi rose indsats frem for resultater

401203_7541

Her er et tankeeksperiment til dig. Forestil dig, at din arbejdsplads har to sælgere, som arbejder i hver deres region.

Jensen knokler derudaf i sit område. Han laver et fantastisk stykke arbejde, er seriøs og kompetent og altid klar til at hjælpe kunder og kolleger, men pga. omstændigheder udenfor hans kontrol, når han ikke sit salgsmål. Måske går hans største kunde konkurs eller måske er der bare mindre økonomisk aktivitet i hans region.

Hansen, derimod, sløser. Han er ikke særlig dygtig og anstrenger sig aldrig for at gøre noget ekstra for sine kolleger eller kunder. Men pga. omstændigheder udenfor hans kontrol når han alligevel sit salgsmål. Måske dumper der fuldstændig tilfældigt en stor ordre ind, måske er markedet i hans region i vækst, eller måske var hans salgsmål fra starten bare sat for lavt.

Hvem af de to fortjener ros og anerkendelse? Jensen der lavet et fantastisk stykke arbejde, men ikke når målet eller Hansen som sjusker, men har heldet med sig i dette budgetår?

For mig er det helt indlysende at det er både mere fair og bedre for virksomhedens fremtidige resultater at anerkende og belønne de medarbejdere, der har leveret den bedste indsats. En af grundene til det er held.

Daniel Kahneman er den eneste psykolog som har vundet en nobelpris, for der er nemlig ingen nobelpris i psykologi. Han har fået prisen i økonomi for sit arbejde med at afdække hvordan mennesker træffer beslutninger og dermed grundlægge behavioral economics. Et af de meget spændende resultater i hans forskning er, at vi massivt undervurderer den betydning held har i mange situationer og massivt overvurderer effekten af vores egne handlinger. Ofte kommer gode resultater af held, men vi vælger altså at tage æren for dem alligevel.

Det er vanvittigt demotiverende for de kolleger, som har leveret en ekstra indsats, men ikke får anerkendelse og belønning, at se deres mindre kompetente (men mere heldige) kolleger løbe med æren, anerkendelsen og bonussen.

Nogle virksomheder prøver at løse problemet ved at lave mere komplicerede bonus-strukturer, men det er sjældent nogen god løsning. Erfaring viser, at bonus-ordninger enten er så enkle, at de med garanti er unfair overfor nogen, eller så komplicerede at ingen kan gennemskue dem. Og samtidigt viser forskningen, at bonus-ordninger og belønninger i det hele taget fører til dårligere resultater, mindre motivation og en ringere indsats. Det har jeg tidligere skrevet om.

For mig at se er løsningen enkel: Vi skal fokusere mindst lige så meget på kollegernes indsats som på deres resultater. Vi skal ikke bare anerkende dem som når målene, men især dem som gør det fantastisk og især dem som hjælper andre til at blive bedre.

Det er lidt sværere, fordi resultater er mere umiddelbart målbare og synlige. At fremme den gode indsats, kræver at vi følger mere med i og interesserer os for vores medarbejderes og kollegers daglige arbejde. Men der er tre grunde til, at vi skal gøre det alligevel, selvom det er mere krævende.

For det første, fordi indsats ikke er afhængig af tilfældigheder. Hvor gode resultater kan komme af held, vil en god indsats altid komme af kompetencer og indstilling – og de kolleger som konstant udviser og forbedrer de sider, bør klart anerkendes og fejres.

For det andet vil en bedre indsats på længere sigt altid føre til bedre resultater. Det nytter ikke, at vi kun optimerer for dette kvartals resultater. Vi skal optimere for de næste 10 kvartalers resultater.

Og for det tredje undgår vi sub-optimering. Hvis vi kun anerkender resultater, skaber vi en kultur, hvor man vil gøre alt for at få de resultater – i stedet for at gøre det, der er rigtigt for kunderne og for virksomhedens langsigtede mål. Hvis jeg f.eks. kun bliver belønnet for at nå mine salgsmål, hvorfor i alverden skulle jeg så bruge tid og kræfter på at hjælpe mine kolleger?

Så danske arbejdspladser skal fremme og anerkende indsats frem for resultater. Det vil på længere sigt skabe mere fairness, mere arbejdsglæde og (ironisk nok) bedre resultater.

Skrevet af alexander

Alexander stiftede Arbejdsglæde nu i 2003 og er en af verdens førende eksperter i emnet. Han har skrevet 5 bøger om arbejdsglæde og holdt hundredevis af foredrag i næsten 50 lande.

Skriv en kommentar