De 5 største myter om travlhed på arbejdet

clock

Vi har for nyligt gennemført en undersøgelse af, hvad der sænker danskernes arbejdsglæde og en af topscorererne på den liste var travlhed. Deltagerne i undersøgelsen skrev bl.a.:

“Jeg ser hver uge kolleger som græder grundet arbejdspresset.”

“Løber rundt fra møde til møde uden at få chancen for at følge op.”

“Det er utilfredsstillende med det stigende arbejdstempo og arbejdspres – der får en til at føle at balancen mellem antal børn og voksne har rykket sig i mit job (pædagog), hvilket skaber mindre arbejdsglæde.”

Travlheden er blevet et vilkår i næsten alle jobs, og det virker som om mange har mindst 20% mere at lave, end de nogensinde ville kunne nå. Og det kan gå galt, fordi mange af os går rundt med mere eller mindre konstant mavepine over at være bagud. Vi får en fornemmelse af, at vi ikke slår til på jobbet, ikke leverer varen og ikke er gode nok. Fornemmelsen af utilstrækkelighed tager vores arbejdsglæde, og så melder frustrationen og arbejdsstressen sig for alvor.

Det scenarie er skidt, for hvis der er noget, vi netop har brug for i en tid, hvor der er travlt, er det arbejdsglæde. Vi når nemlig mere, når vi har det godt, end når vi har mavepine over endnu en truende deadline, vi ikke kan nå.

Det kan heldigvis lade sig gøre at holde arbejdsglæden oppe, selv når der er rigtig travlt. Det kræver, at vi afliver fem myter om travlhed.

Myte nummer 1: Hvis jeg er bagud på jobbet, er jeg ikke god nok

Det sidder dybt i os, at hvis vi bare var dygtige nok, så ville vi ikke være bagud. Sagen er bare den, at der på mange danske arbejdspladser, er mere arbejde, end der kan nås med de hænder og hoveder, der er til rådighed.

Det kan skyldes mange ting, f.eks. øget omsætning eller større effektivitetskrav. Det kan også skyldes det simple faktum, at finanskrisen har fået mange arbejdspladser til at skære ned i antal medarbejdere uden tilsvarende at reducere arbejdsmængden.

Det betyder, at uanset hvor god man bliver, og hvor meget man knokler, så vil der stadig være mere arbejde. Derfor skal vi lære sandheden: Selvom vi er bagud, er vi gode nok.

Myte nummer 2: Hvis jeg er bagud, skal jeg arbejde flere timer

Den påstand hører jeg mange steder. Problemet er, at der ikke nødvendigvis er nogen sammenhæng mellem, hvor meget man arbejder, og hvor meget man når. Mange arbejdspladser skruer op for timetallet, men oplever ikke, at de når meget mere arbejde. Det er der en meget enkelt forklaring på: Permanent overarbejde sænker produktiviteten så meget, at man ender med at nå mindre arbejde. Her er en meget spændende artikel om det.

Rules-of-Productivity

Og for at gøre det endnu værre, kan man dø af overarbejde. En engelsk undersøgelse har lige vist at:

Dem der arbejder 55 timer om ugen har en 33% højere risiko for slagtilfælde end dem der arbejder 35 – 40 timer om ugen. De har også en 13% højere risiko for hjerte/kar sygdomme.

IT-virksomheden Basecamp i Chicago indførte for nogle år siden en 4-dages arbejdsuge. Deres erfaring er nemlig, at de når lige så meget arbejde på fire dage om ugen som på fem, fordi deres ansatte så er gladere og friskere, når de er på arbejde. Toyota-værkstedet i Göteborg indførte for 10 år siden en 30-timers arbejdsuge for deres mekanikere og de når nu mere arbejde end de før gjorde på 40 timer.

Løsningen er derfor ikke, at vi skal lægge flere timer på jobbet; vi skal have mere ud af de timer, vi i forvejen lægger. Det får vi netop ved at skabe mere arbejdsglæde, engagement og energi – og ikke ved at kaste os ud i store mængder overarbejde.

Myte nummer 3: Hvis jeg presser mig selv hårdere, når jeg mere

En del virksomheder og ledere vælger at lægge pres på deres folk for at få dem til at arbejde mere eller hårdere. Det gør de f.eks. ved at fortælle, hvor vigtigt det er, at en deadline overholdes. Nogle ledere arbejder også ekstra hårdt og sender dermed indirekte et signal til medarbejderne om, at ekstra arbejdsindsats er normal praksis. Nogle anvender sågar direkte eller indirekte trusler. Det er dog en skrupforkert antagelse, at det virker motiverende.

Når man lægger den type pres på folk, ryger deres arbejdsglæde. De bliver nervøse, forkrampede, indelukkede og går i forsvarsposition. Det gør dem blot mindre produktive. Det er præcis det, man ikke har brug for. I stedet for skal vi tage presset af og fokusere på at holde arbejdsglæden oppe og bevare de gode relationer på arbejdspladsen. For når vi har det godt på jobbet, er vi mere produktive.

Myte nummer 4: Jeg kan ikke have arbejdsglæde, hvis jeg er bagud

Men det ikke alene kan vi – det SKAL vi. Uden arbejdsglæde har vi simpelthen ikke de nødvendige ressourcer, vi skal bruge til at nå opgaverne.

Undersøgelser viser, at vi er mere produktive, kreative, hjælpsomme, åbne, fleksible, engagerede, motiverede og optimistiske, når vi har arbejdsglæde. Vi bliver også mindre syge og mindre stressede. Den danske stress-forsker Bobby Zachariae har bl.a. peget på, at travlhed i sig selv ikke fører til stress, hvis vi kan bevare glæden i arbejdet. Alt det betyder, at vi er meget bedre til vores arbejde og når meget mere. På den måde skrumper bunkerne.

Myte nummer 5: Jeg skal fokusere på de opgaver jeg ikke når

Mange fører lange to do-lister med de opgaver, de mangler. De fører også løbende statistik over, hvor store bunkerne er blevet, og hvor langt de er bagud. Vi tror, man skal gøre det stik modsatte og i stedet begynde at lave lister og opgørelser over alt det, man har nået!

Vi har hjulpet en afdeling i et stort dansk forsikringsselskab med at finde arbejdsglæden igen. De var blevet ramt af en kæmpe pukkel af ekstra arbejde og havde alt for få ansatte til at få det løst. Det begyndte at stresse dem, hvilket betød at de havde en del sygdom og dermed kom endnu mere bagud.Hver uge fik medarbejderne en ny email med en skrig-rød graf, der viste hvor meget de nu var bagud, og hver uge blev det værre og værre.

Vi kunne have brugt meget energi på at snakke to do-lister, stress, prioritering af opgaver og overarbejde, men det gjorde vi ikke. Vi snakkede i stedet om, hvordan de kunne få arbejdsglæden tilbage – blandt andet ved at fokusere mere på det arbejde de nåede, i stedet for at stresse over det de ikke nåede.

Over en periode på to måneder lykkedes det gradvis og resultatet viste sig hurtigt: Folk blev mindre syge og mere produktive, de var mere energiske og motiverede og havde mere overskud til at hjælpe hinanden. Alt det betød, at de kort efter satte ny rekord i hvor meget arbejde de nåede. Bunkerne begyndte samtidig at skrumpe i stedet for kun at vokse.

Arbejde skal give energi og glæde

Det er det, vi skal: Holde fokus på at arbejdet først og fremmest skal være en god oplevelse, som giver os energi og glæde. Selv om der er travlt, kan det sagtens være sjovt at gå på arbejde – under to forudsætninger:

1: Vi skal bevare vores stolthed i det arbejde vi laver. Vi skal være gode til at fokusere på det vi når, i stedet for at stresse over det vi ikke når. Vi skal fejre vores sejre, rose og anerkende hinanden for vores indsats og holde fokus på de meningsfulde resultater vi skaber.

2: Vi skal bevare de gode relationer i afdelingen. Undersøgelser har vist, at en høj arbejdsbelastning i sig selv ikke behøver være et problem, hvis vi samtidigt oplever høj “social støtte” – altså godt kollegaskab og en god relation til ledelsen. Derfor skal vi blive ved med at have tid til hinanden og opmærksomhed på hinanden. Hvis nogen har brug for hjælp skal de have det og ledere skal se og forstå deres medarbejdere. Der skal være tid til en frokostpause og et godt grin med kollegerne.

På den måde bevarer vi arbejdsglæden, og dermed har vi meget større chance for at gøre noget ved travlheden.

Din mening

Hvordan ser det ud med travlheden, der hvor du arbejder? Kan I nå det I skal eller kommer I tit bagud? Hvordan håndterer I travlheden? Kan I bevare resultater og relationer eller..?

Skriv en kommentar – vi vil super gerne høre din mening.

Skrevet af alexander

Alexander stiftede Arbejdsglæde nu i 2003 og er en af verdens førende eksperter i emnet. Han har skrevet 5 bøger om arbejdsglæde og holdt hundredevis af foredrag i næsten 50 lande.

2 kommentarer

  1. 4) Det er vigtigt med en arbejdskultur hvor det er OK at bede andre om hjælp, og selv tilbyde hjælp. Hvem bliver ikke glad når en kollega siger “Lad mig hjælpe dig”!

Skriv en kommentar