Mandagstip: Uventet venlighed

Mandagstip

Din mission i denne uge er at gøre en enkelt, sjov, lille ting for at glæde en anden på jobbet. Vi kalder det uventet venlighed.

Det kan være en meget lille ting:
[list type=”check”]

  • Bring nogen en kop kaffe som ikke har bedt om det
  • Tag æbler med hjemme fra haven, og del ud
  • Skriv en rar besked til nogen
  • Dæk nogens skærm med en glad hilsen
  • Læg noget sødt på nogens arbejdsplads

[/list]
Hjerneforskningen har vist at når der sker noget rart for os som vi forventer bliver vi lidt gladere. Men når der sker noget rart som overrasker os, bliver vi omkring 3 gange så glade.

Så hvad kunne du gøre i denne uge for at overraske en kollega positivt?

Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik. Se alle vores mandagstips her eller køb bogen 52 Glade Mandage i Arbejdsglædeshoppen.

Skrevet af Patricia

Patricia spreder arbejdsglæde 'backstage' og holder styr på de administrative opgaver i Arbejdsglæde nu.

Skriv en kommentar