Hvad gør Arbejdsglæde Live! anderledes end andre konferencer?
Vi har afholdt vores arbejdsglædekonference siden 2009. Og hvis du har været med på én eller flere af dem, ved du allerede at Arbejdsglæde Live! ikke er en konference som alle de traditionelle konferencer.
Stemningen
Stemningen er nemlig virkelig god! Alle deltagere er kommet for at få inspiration til at skabe endnu mere arbejdsglæde, og det er tydeligt at mærke på dagen. Der bliver netværket i pauserne, hvor der naturligvis er lækker forplejning. Undervejs er der tid til reflektion, bl.a. efter hver taler, hvor dagens konferencier Mikael Kamper, stiller skarpe opfølgende spørgsmål til taleren på scenen.
Og så er der selve lokalerne på Marketenderiet, som er det perfekte venue til en heldagskonference – servicen er exceptionel og så er der masser af dagslys :-)

Talerne
De fleste konferencer har heldigvis inspirerende talere på scenen. Og på Arbejdsglæde Live! 2023 er det ikke anderledes – du vil kunne opleve nogle at de mest inspirerende talere der øser ud af deres viden.
Det der adskiller os fra mængden er, hvordan vi har udvalgt hovedtalerne. De står på scenen, ikke fordi de er konsulenter, men fordi de er eksperter på hver deres område. Det gør, at de kan øse ud af deres viden, erfaringer og desuden kan give dig deres bedste praktiske tip, så du er sikker på at tage konkrete idéer med hjem.
Udover eksperterne, vil du kunne opleve talere som fortæller om konkrete case stories. De giver eksempler på hvad de – som medarbejder, leder eller virksomhed – har gjort, som har skabt en masse arbejdsglæde. Og hvem er bedre til at fortælle de gode historier, end de der har gjort noget der virker positivt for arbejdsglæden? Til inspiration for alle!
I havde skabt et helt og afrundet og yderst velfungerende set-up, både fysisk men også indholdsmæssigt. Fantastisk stemning fra første sekund – helt igennem positivt og autentisk
Deltager på Arbejdsglæde Live! konferencen
De gode historier
Vi elsker at dele de gode historier, og give plads til at idéerne bliver givet videre – og måske gør en forskel et andet sted.
For bedst at huske guldkornene, deler vi efterfølgende slides og materialer fra konferencen med deltagerne.
Ovenstående er blot nogle af de ting der gør at Arbejdsglæde Live! 2023 er anderledes end andre konferencer. Du kan også se – eller gense – nogle af videoerne fra vores tidligere konferencer nedenfor eller på vores YouTube kanal Arbejdsglæde TV.