Vores danske arbejdsglædekonference er tilbage!
Vi har siden 2009 afholdt arbejdsglædekonferencer – Arbejdsglæde Live! – i København. Og vi vil godt selv indrømme at vi selv gennem årene har set der som årets højdepunkt – årets bedste dag!
Det er derfor med stor fornøjelse at vi kan sige: Sæt et stort kryds i kalenderen torsdag den 11. maj 2023 hvor vi afholder Arbejdsglæde Live! 2023 i de fantastiske lokaler hos Marketenderiet, i Valby/København, altså samme sted hvor vi har afholdt vores Arbejdsglæde Live! konferencer siden 2010.
De seneste års arbejdsglædekonferencer blev afholdt på engelsk, men vi er blevet enige om at konferencerne fremover igen skal foregå på dansk. Det kan godt være at der kommer en udenlandsk taler, men alt andet bliver på dansk.
Konferencier og første taler på plads
Siden 2015 har vi været så heldige at journalist, TV-vært og forfatter Mikael Kamber har været konferencier og med kyndig ekspertise har stillet opfølgende spørgsmål til talerne på scenen. Han har været med til at skabe den fantastiske stemning, der altid er på vores konference. Og vi er så heldige at Mikael Kamber vender tilbage som
konferencier i 2023.
Vi kan også løfte sløret for den første taler. Det er ingen mindre end Alexander Kjerulf, som startede Arbejdsglæde nu helt tilbage i 2003. Alexander vil på konferencen tale om hvordan man kan måle arbejdsglæden på en god måde, og hvad der absolut ikke virker ved de traditionelle måder vi måler trivsel på.
Nogle af de tidligere år har vi filmet talerne, så du kan se eller gense de tidligere oplæg fra vores konference. Du finder videoerne på vores Youtube-kanal. De danske oplæg kan du se her og de engelske oplæg kan du se her.
Modtager du vores nyhedsbrev, er du blandt de første der får besked når vi er klar med billetsalg og annoncering af flere talere. Indtil da, sæt kryds i kalenderen.
Sikken en god nyhed. Flere af de kunder jeg har mødt, når jeg arbejder med udvikling af det gode samarbejde, har gode erfaringer med jeres arbejdsglædekonferencer.
Venlig hilsen Lena Munk