• Forside
  • Ydelser
  • Referencer
  • Events
  • Om arbejdsglæde
  • Om os
  • Kontakt
  • Blog
  • Forside
  • Ydelser
  • Referencer
  • Events
  • Om arbejdsglæde
  • Om os
  • Kontakt
  • Blog

4 tips til at holde sommerferie med glæde

02 jul 2019
En kommentar
alexander
Arbejdsglæde

Så er sommerferien lige rundt om hjørnet og jeg glæder mig helt vildt :)  Selv om man har masser af arbejdsglæde allerede, kan man sagtens se frem til en sommerferie, hvor man skal lave noget helt andet!

Men det gælder om, at holde ferie på en god måde. Ellers risikerer du at spilde hele ferien på at svare på arbejdsmails eller have dårlig samvittighed over opgaver du ikke nåede inden du tog afsted. Det er ingen tjent med, heller ikke arbejdspladsen, for fritid er en forudsætning for produktivitet og arbejdsglæde.

Så her er vores bedste tips til at holde sommerferie med glæde.

1: Ryd op inden du tager afsted

Ryd op i dine bunker og i din mail-indbakke. Det giver dig overblik over dine opgaver. Umiddelbart lyder det lidt kedeligt, men det er en stor tilfredsstillelse at få ryddet ud i bunkerne og gå på ferie med en tom indbakke.

Ved du at der er arbejdsopgaver du ikke kan afslutte inden ferien, er det vigtigt at du giver disse videre til dine kolleger i god tid. Og ikke nok med at du skal aflevere dem i god tid, sørg for at det er nemt at overskue for din kollega – så slipper du også for at vedkommende bliver nødt til at kontakte dig i din ferie. Du gør altså både dig selv og din kollega en tjeneste.

2: Lad være med at arbejde i ferien

Mens du er på ferie, så VÆR på ferie. Lad være med at tage firmamobilen med og lad være med at checke firma-emails. Hold ferie og kom væk fra det hele. Lad din hjerne arbejde med noget HELT andet.

Prøv i stedet at gøre noget du virkelig har lyst til, måske noget du længe har villet prøve, men har udskudt pga manglende tid. Om det er at lære at stå på rulleskøjter, windsurfe, tage på fisketur eller måske at bygge et eller andet – så gør det!

Eller smid skoene, læg dig i en hængekøje, se ud over vandet – hav dage hvor ikke har nogen planer. Hav tid til reflektion.

3: Luk din inbox helt

Hvis du er på vej på ferie, aktiverer du med stor sandsynlighed din autosvar-besked på e-mailen, hvor du fortæller hvornår du er tilbage og måske kan henvise til hvem der kan hjælpe i dit fravær.

Det er den traditionelle måde at gøre det på, men den har et par væsentlige fejl:

  1. Du modtager stadig dine e-mails. Det kan friste dig til at tjekke mailen i tide og utide, blot for at være sikker på at der ikke sker noget vigtigt du må håndtere her og nu, eller simpelthen for at holde antallet af emails nede.
  2. Når du kommer retur fra ferien, kan der være hundredevis af emails i din inbox.

Heldigvis er der et alternativ: luk din inbox helt mens du er på ferie. Det virker måske som en skør idé, man nogle arbejdspladser gør det allerede. Jeg gør det selv her til sommer. Denne artikel fortæller, hvordan du gør.

4: … Eller lav en glad Out of Office autosvar

Mange laver en helt traditionel (og temmelig kedelig) autosvar der siger noget i retning af:

Jeg er på ferie og vender tilbage 3/8. Hvis det haster, så kontakt Jane Jensen på jane@firmanavn.dk eller tlf 1212 3434.

Men hvorfor ikke lave en der er kreativ og sjov i stedet for? Her er et godt eksempel:

Tak for din mail.

Æ æ å vej til Paris å æ cykel. Æ æ nok tebach igen den føst august. Æ løs kun mails ind imel. Hvis dær æ naue der haste så send en SMS te æ cykel xxxxxxxx. Så ringe æ tebach hvis æ ha luft.

Med venlig hilsen

Hans xxx

Sjovt OG informativt :) Den her er også fantastisk:

Yeah! Så blev det min tur til at holde sommerferie Jeg sender varme tanker til alle jer, der knokler i mit fravær!

[resten anbefales læst med højtidelig Award-uddelingsstemme]

Og vinderne er:

For projektet vedr. implementering af APOTECHEMO robot: Navn Efternavn (xxx@regionh.dk, direkte xxxx xxxx)

For cytostatikaproduktionen: Afdelingsleder Navn Eftenavn (yyy@regionh.dk, direkte yyyy yyyy)

For kliniske forsøg: Her er der kamp om pladsen, og du fanger mindst en dygtig farmaceut fra Herlevs cytostatikaproduktion, hvis du skriver til zzz@regionh.dk

Hvor er jeg heldig, at være omgivet af så mange dygtige mennesker!

Jeg er tilbage på pinden d. 8. august med fuldt opladede batterier, og kan din henvendelse vente, så besvarer jeg den hurtigst muligt derefter.

Med ønsket om masser af sol og sommer!

Bedste hilsner

Mathilde (Herefter standardsignatur med følgende ændring:)
Mobil: + 45 xxxx xxxx Jeg holder 100 % fri

På den måde kan du sågar sprede arbejdsglæde, mens du er på er ferie.

Ha’ en FANTASTISK sommerferie!

PS. Vi har også 10 gode tips til alle jer, der er på arbejde, mens de andre holder ferie.

Relaterede artikler

  • Mød et firma som hver måned tvinger en tilfældig medarbejder til at holde 2 ugers ferie.
  • Uden ferier og fritid er der ingen arbejdsglæde og produktivitet.
  • Kom godt i gang efter ferien.

Nyhed: Åbent arbejdsglædeambassadør kursus

01 jul 2019
0 kommentarer
arlette
Arbejdsglæde

Som noget helt nyt vil vi tilbyde åbne kurser for dig der vil øge din egen arbejdsglæde og gøre en forskel på din arbejdsplads. Måske er du i forvejen tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller trivselsambassadør, men det kan også bare være at du brænder for emnet. Som arbejdsglædeambassadør, er det ikke din opgave at gøre andre glade, men du har lyst til at at stå i spidsen for det fremadrettede arbejde med arbejdsglæden.

Derfor sætter vi fokus på arbejdsglæde og hvordan du kan være med til at tage ansvar for at skabe mere arbejdsglæde – for dig selv og for dine kolleger.  Naturligvis med en masse konkrete redskaber du kan bruge når du kommer tilbage på din arbejdsplads.

Om dagen

Vores kursus er baseret på den nyeste forskning og viden om arbejdsglæde. Det bliver inspirerende, sjovt, håndgribeligt og brugbart. I løbet af dagen veksler vi mellem oplæg, dialog, refleksionsøvelser og gruppearbejde.

Du vil som arbejdsglædeambassadør gå fra dagen med:

  • Ny viden og inspiration
  • Redskaber du kan bruge til at skabe mere arbejdsglæde
  • En idébank med arbejdsglædeinitiativer
  • En plan for hvad du vil gøre – både for din egen og dit teams arbejdsglæde
  • Energien til at skabe en endnu gladere afdeling/arbejdsplads

Pris

Arbejdsglædeambassadør kursus (1 dag) dkr. 4.800 ekskl. moms per deltager.

Prisen inkluderer:

  • 1-dags kursus
  • Morgenmad, frokost samt kaffe/the og vand hele dagen
  • Hand-outs med praktiske tips
  • Bogen “52 glade mandage”
  • Alle slides, videoer og materialer

Arbejdsglædeambassadør-kurset afholdes 20. november kl. 9-16 i København.
Find en uddybende beskrivelse af kurset, herunder de enkelte punkter på agendaen her.

Åbent seminar “Ledelse med glæde”

01 jul 2019
0 kommentarer
arlette
Arbejdsglæde

Vi har tidligere haft et ledelsesseminar om ledelse med glæde, og vi gentager succesen dette efterår med at tilbyde et seminar på dansk og et seminar på engelsk.

Seminaret er for dig der, som leder, vil klædes på til at skabe en afdeling eller et team med en masse arbejdsglæde? Forskning viser at glade medarbejdere bl.a. er mere produktive, engagerede, motiverede, modstandsdygtige og langt bedre til at samarbejde. Og som leder har du en kæmpe indflydelse på dine medarbejderes arbejdsglæde.

Studier viser tydeligt at ledelsen har en kæmpe indflydelse på en virksomheds arbejdsglæde. Gode ledere motiverer deres medarbejdere og skaber en kultur med arbejdsglæde, der gør at medarbejderen vil yde en ekstraordinær indsats for arbejdspladsen og for kunderne/patienterne/borgerne. Dårlige ledere skabe I stedet frustration og stress hos medarbejderne, som derved bliver mindre produktive.

Det er vigtigt at du selv – som leder – er glad. Ledere uden arbejdsglæde får medarbejderne til at føle sig dårligt tilpas, og de får sværere ved at nå deres mål og vil have mere tendens til at få stress og udbrændthed.

Om seminaret

Vores seminar er baseret på den nyeste forskning og viden om arbejdsglæde. Det bliver inspirerende og med en masse brugbare værktøjer. I løbet af dagene veksler vi mellem oplæg, dialog, refleksionsøvelser og gruppearbejde.

Seminaret giver dig både viden og værktøjer du skal bruge for at skabe en gladere og mere succesfuld arbejdsplads. Arbejdsglæde kommer ikke af lønstigninger, bonus, frynsegoder og forfremmelser, det kommer af simple men effektive handlinger enhver leder skal kende.

Du vil gå fra seminaret med:

  • Ny viden og inspiration
  • Redskaber du kan bruge til at skabe mere arbejdsglæde
  • En idébank med arbejdsglædeinitiativer
  • En plan for hvad du vil gøre – både for din egen og dit teams arbejdsglæde
  • Energien til at skabe en endnu gladere afdeling/arbejdsplads

Agenda – dag 1

09:00 Introduktion til arbejdsglæde
10:30 Pause
10:45 Ledelse med glæde
12:30 Frokost
13:15 Lederens værktøjskasse
14:30 Pause
14:50 Plan for arbejdsglæden
15:40 Opsummering og afslutning
16:00 Tak for i dag og på gensyn

Agenda – dag 2 (ca. 1 måned senere)

09:00 Erfaringsdeling siden dag 1
10:30 Pause
10:45 Plan for din fremtidige ledelse
12:15 Afslutning
12:30 Frokost

Ledelse med glæde (på dansk) afholdes 22. oktober + 19. november i København
Find en uddybende beskrivelse af seminaret, herunder de enkelte punkter på agendaen her.

Leading with Happiness (på engelsk) afholdes 4. december 2019 + 8. januar 2010 i København
Find en uddybende beskrivelse af seminaret, herunder de enkelte punkter på agendaen her:

Pris

Dkr. 9.600 ekskl. moms per deltager.

Prisen inkluderer:

  • 1 dags seminar + 1/2-dags seminar
  • Morgenmad, frokost samt kaffe/the og vand (begge dage)
  • Hand-outs med praktiske tips
  • Bogen “Ledelse med glæde”
  • Alle slides, videoer og materialer
Ledelse med glæde
seminar
DKK 12.000
På dansk
Tirsdag den 22. oktober 2019: 9:00 – 16:00 &
Tirsdag den 19. november 2019: 9:00 – 13:15
BUY NOW
Leading With Happiness
Seminar
DKK 12.000
In English
Wednesday December 4, 2019: 9:00 – 16:00 &
Wednesday January 8, 2020: 9:00 – 13:15
BUY NOW

Sommerferie i Arbejdsglædeshoppen

24 jun 2019
0 kommentarer
Patricia
Arbejdsglæde

Sommerferie i Arbejdsglædeshoppen ugerne 29, 30 og 31Det er sommerferietid og lige om lidt er det vores tur for alvor. Det betyder også at Arbejdsglædeshoppen holder ferie i juli måned.

Så her en lille servicemeddelelse: skal du bruge noget fra Arbejdsglædeshoppen, kan du med fordel bestille inden (eller senest) mandag den 1. juli kl. 16. Bestillinger modtaget efter den dato, kommer først afsted med posten mandag den 5. august.

Rigtig god sommer!

Kort til arbejdsglæden

18 jun 2019
0 kommentarer
Patricia
Arbejdsglæde

Når vi er ude hos virksomheder for at holde foredrag og workshops er begejstringen for arbejdsglæden til at tage og føle på – naturligvis.

Der hvor det kan knibe lidt er idéerne til gøre noget for arbejdsglæden – hvor får vi dem fra? Efter et foredrag eller workshop med os tilbyder vi altid en opfølgning, hvor vi kommer med forskellige ideer til at fastholde og synliggøre arbejdsglæden, men en anden nem løsning kan være vores lille spil “Kort til Arbejdsglæden”, der kan hjælpe med gode idéer.

Du kan læse mere om Kort til Arbejdsglæden og købe et eksemplar til dig og din afdeling i Arbejdsglædeshoppen.

Fantastisk McDonald’s medarbejder spreder glæde til kunderne

18 jun 2019
0 kommentarer
alexander
Arbejdsglæde, Smil

Det her er bare skønt – tænk bare hvor mange mennesker, der har en lidt gladere dag p.gr.a. hendes arbejdsglæde.

Sådan skal I måle arbejdsglæde – og sådan skal I IKKE gøre

18 jun 2019
0 kommentarer
alexander
Arbejdsglæde, Ledelse

De fleste arbejdspladser måler regelmæssigt medarbejdernes tilfredshed, men ofte fører de målinger ikke til mærkbare forbedringer af medarbejderens opfattelse af deres arbejdssituation.

Det fører igen til manglende arbejdsglæde og dermed til lavere produktivitet og højere medarbejderomsætning.

I denne video kan du høre:

  • Hvorfor det er en rigtig god ide at måle arbejdsglæde
  • Hvorfor de traditionelle målinger som regel fejler
  • Bedre måder at måle arbejdsglæden – dvs. hurtigere, mere relevant og mere værdifuldt.
  • Konkrete erfaringer fra en arbejdsplads, der har prøvet en bedre metode
  • En kort introduktion til Heartcount – et nyt unikt redskab til at måle arbejdsglæde

Ros hos IKEA

17 jun 2019
0 kommentarer
alexander
Arbejdsglæde, Glade kunder, Ledelse, Ros

I sidste uge lavede jeg en workshop om “Ledelse med glæde” for alle lederne i IKEA Gentofte og det var en fantastisk oplevelse, IKEA har, ligesom alle andre virksomheder, problemer of udfordringer, men denne gruppe af 40 internationale ledere var helt med på ideen om, at de problemer bedst løses med arbejdsglæde.

Og mens jeg var der faldt jeg over deres rosevæg, som er fyldt med positiv feedback fra glade kunder til forskellige IKEA medarbejdere – printet ud og sat i glas og ramme. Sikke en god måde, at fejre medarbejdere der yder en god indsats.

Gør din arbejdsplads noget tilsvarende?

Mandagstip: Hjælp

10 jun 2019
0 kommentarer
Patricia
Arbejdsglæde, Mandagstips

Mandagstip

Mandagstippet i denne uge handler om hjælp. Og du kan selv vælge om hjælpen skal komme FRA dig eller TIL dig.

Mulighed 1: Tilbyd din hjælp til nogen

Du kan tilbyde din hjælp til en kollega fra din afdeling, en kunde/klient/borger eller nogen helt andre.

Vi oplever alle at vores arbejdsdage kan virke travle, og det kan være svært at finde energien til det, men det er vanvittig vigtigt at vi har tid og overskud til at hjælpe hinanden. Derfor skal du gå foran og give nogen et nap med. Dels kan du gøre en anden person helt vildt glad ved at hjælpe dem, men du kan også selv få arbejdsglæde fordi du glæder andre.

Så – hvem vil du hjælpe i denne uge?

Mulighed 2: Bed om hjælp

Måske du mere er typen der helst vil klare alting selv? Det kan godt være et typisk træk hos os – vi danskere er ikke meget for at bede om hjælp. Vi har en opfattelse af at vi alle bør være selvstændige, stærke og uafhængige. Men sandheden er at hvis vi bliver gode til at hjælpe hinanden på jobbet så går alting meget lettere.

Og hvis du vælger denne mulighed, er din mission i denne uge er at bede om hjælp til et eller andet. Husk at:

1

Det skal være noget du har brug for hjælp til – og ikke bare for sjov

2

Du kan spørge en kollega, din leder, nogen i en anden afdeling, osv.

3

Du kan bede om hjælp til en opgave, eller du kan bede om råd og vejledning, osv.

Ikke alene er det skønt at få hjælp af andre; du kan sågar gøre folk glade ved at bede dem om hjælp. Det viser dem at de kan gøre en forskel og at der er brug for dem.

Bonus: Prøv begge dele

Vi er alle forskellige, og for nogle af os er det nemmere at give hjælp end at bede om hjælp – eller omvendt. Er du klar over hvilket scenarie der giver dig mest energi og glæde? Nej? Så er her en opfordring til at prøve begge dele, og blive samtidig klogere på hvad der giver dig mest arbejdsglæde.

Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik. Se alle vores mandagstips her eller køb bogen 52 Glade Mandage i Arbejdsglædeshoppen.

‹ Previous1234567Next ›Last »

Søg

Nyhedsbrev

7,393
mennesker får allerede vores populære, gratis nyhedsbrev med artikler, links og gode tips om arbejdsglæde.

Læs mere og tilmed dig her.

Ledelse med glæde

“En superinspirerende bog som alle ledere burde læse. Den form for ledelse som “Ledelse med glæde” beskriver, har været kernen til vores succes her i WD-40, og jeg ved, at den også vil booste dine resultater.”
– Garry Ridge, CEO i WD-40 Company

Vores nyeste bog om ledelse med glæde er nu også udkommet på dansk.
Køb den i Arbejdsglædeshoppen.

Happy Hour fra 8 til 16


"Denne bog er fantastisk. Læs den!" - Lars Kolind.
Køb den i Arbejdsglædeshoppen.

Arbejdsglæde på 6 uger


Få mere arbejdsglæde i din hverdag - med praktiske øvelser til 6 uger.
Køb den i Arbejdsglædeshoppen.

52 glade mandage


Bogen med 52 små ideer til at skabe arbejdsglæde, der giver dig inspiration til en masse tiltag, som du kan bruge hen over det næste år på jobbet – Èn om ugen hver mandag.
Køb bogen i Arbejdsglædeshoppen.

Hurra, der er krise


“En af de mest vedkommende bøger på boghandlerens reoler lige nu. Læs den og bliv glad.”
- JyllandsPosten
Køb den i Arbejdsglædeshoppen.

Arbejdsglædespillet


Arbejdsglædespillet er et sjovt, enkelt brætspil for afdelinger, teams eller projektgrupper.
Læs mere om Arbejdsglædespillet
Køb det i Arbejdsglædeshoppen.

Kontakt

Arbejdsglæde nu
Suomisvej 4
1927 Frederiksberg C

info@arbejdsglaedenu.dk

facebook
twitter
youtube
rss

Det sidste nye fra bloggen

  • COVID-19 gør os mindre glade
  • Mandagstip: Taknemmelighedsøvelser gør os gladere
  • Besøg i Go’ morgen Danmark
  • Mandagstip: Skab energi i jeres onlinemøder
  • Glædelig jul og et godt 2021

Få vores nyhedsbrev

7,393
mennesker får allerede vores populære, gratis nyhedsbrev med artikler, links og gode tips om arbejdsglæde.

Tilmeld dig her:
* indicates required
© 2020 - Arbejdsglæde nu