Mandagstip: Vær omsorgsfuld overfor dig selv
Det er ingen hemmelighed at tilstrækkelig søvn, sund kost, fysisk bevægelse, tid til at slappe af/restituere, samt det at have nære relationer er vigtige for os. Men afsætter du tid nok af til ovennævnte?
Forskning viser, at vores evne til at tage beslutninger, bl.a. er afhængige af hvile – at vi lader vores batterier op. Gør derfor personlig omsorg til en daglig prioritet. Det behøver ikke være flere timer hver dag, men en lille gåtur i den friske luft eller en snak med en ven, kan øge din korttids-resiliens/modstandskraft.
Og særligt i perioder hvor du har rigtig travlt, er det vigtigt at prioritere pauser, gåture, tid væk fra skærmen osv.
Søvn og pauser
En ny undersøgelse foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige, viser at én ud af tre voksne danskere, sover mindre end de anbefalede syv-ni timer. Og det går ud over vores immunforsvar, sundhed og trivsel.
Vi skal også huske at restituere i løbet af en arbejdsdag. Det er nemlig afgørende for kvaliteten af vores arbejde samt vores indlæring og hukommelse, at vi husker at holde pauser.
Måske plejer du at overleve på kaffe (eller anden form for koffeinindtag); men forskning viser, at disse stimulanser kun er effektive hvis du skal løse standardiserede rutineopgaver. Har du til gengæld opgaver der kræver kreativitet eller ud-afboksen-tænkning, virker stimulanserne ikke.
Så hvad kan du gøre i løbet af en arbejdsdag?
- Gå en tur
- Tag et Walk & Talk møde i stedet for et fysisk/online møde
- Hold en pause med en kollega
- Hold en pause alene
- Husk frokostpausen – dvs. væk fra skærmen
- Åndedrætsøvelser/mindfulness
- Tag trappen fremfor elevatoren
- Tag et powernap
Hav en daglig praksis for pauser, og lav gerne remindere til dig selv, så du husker det. Særligt i travle perioder skal du sige: “Der er så travlt på arbejdet lige nu, at jeg ikke har råd til IKKE at tage mig af mig selv!”. Når du investerer i pauser, ordentlig søvn, ernæring, motion og trivsel, vil det påvirke både din arbejdsglæde og performance på jobbet – samt have en positiv indvirkning på dit generelle helbred.
Så er det i dag – lige nu – du tager beslutningen om at være mere omsorgsfuld overfor dig selv?
Vores mandagstips er forholdsvis simple ting, du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan du endda gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv gerne en kommentar herunder og lad os vide hvordan det gik. Se alle vores mandagstips her eller køb bogen 52 Glade Mandage i Arbejdsglædeshoppen.
Jeg er enig i alle tipsene i artiklen
Det er også meget vigtigt at spise sund mad, undgå cigaretter og alkohol