3 ting forskningen kan lære os om glæde i hverdagen
Vi tror ofte, at vi ved, hvad der gør os gladere. Men forskning i glæde viser noget ret interessant: Vi rammer ikke altid rigtigt. Når vi bliver spurgt, hvad vi tror vil gøre os glade, svarer vi ofte noget andet, end når vi ser tilbage på, hvad der faktisk tidligere har gjort os glade. Der kan altså være afstand mellem den glæde, vi forestiller os på forhånd, og den glæde, vi rent faktisk oplever.
Det skyldes blandt andet, at vi ikke er særlig gode til at forudsige, hvordan noget vil føles. Vi kan overvurdere betydningen af det, vi længes efter, og undervurdere værdien af de små oplevelser, der allerede findes i hverdagen.
Det er også interessant i arbejdslivet. For måske leder vi nogle gange efter arbejdsglæden de forkerte steder. Arbejdsglæde er ikke en følelse, vi kan fremkalde på kommando, men vi kan blive klogere på, hvilke forhold der gør det lettere for den at opstå.
De studier der er taget udgangspunkt i, er ikke alle gennemført på arbejdspladser. De kan derfor ikke give os en færdig opskrift på arbejdsglæde, men nogle interessante perspektiver på, hvad der kan være med til at skabe bedre betingelser for den.
1. Tag kontakt til en, du ikke plejer at tale med
Vi mennesker har brug for kontakt med andre. Alligevel undervurderer vi ofte, hvor positivt et lille møde med et andet menneske kan opleves.
I en række forsøg bad forskerne Nicholas Epley og Juliana Schroeder pendlere i tog og busser om enten at tale med en fremmed, holde sig for sig selv eller gøre, som de plejede.
De deltagere, der tog kontakt til en fremmed, beskrev deres tur som mere positiv end dem, der sad alene. Samtalen gjorde heller ikke turen mindre produktiv. Andre deltagere, der på forhånd skulle vurdere de forskellige muligheder, forventede derimod, at det ville være mest behageligt at sidde alene.
Studiet foregik ikke på en arbejdsplads. Men pointen er relevant, fordi vi også på arbejdet kan undervurdere betydningen af de små kontakter på tværs af vores sædvanlige relationer.
Det kan være samtalen med den nye kollega, et spørgsmål til en person fra en anden afdeling eller et par ekstra ord ved kaffemaskinen. Det behøver ikke være en lang eller personlig samtale. Nogle gange er det nok at vise interesse og give relationen en lille åbning.
Arbejdsglæde vokser ofte i de øjeblikke, hvor vi oplever, at vi ser hinanden og selv bliver set.
Arbejdsglæde vokser ofte i de små øjeblikke, hvor vi mærker,
at vi ser hinanden.
Prøv i dag: Tag en kort snak med en kollega, du normalt ikke taler så meget med.
2. Brug mere tid på det, der faktisk betyder noget
Vi taler meget om penge, løn og økonomisk tryghed. Men forskning peger på, at den værdi, vi tillægger vores tid, også hænger sammen med vores trivsel.
Ashley Whillans, Lucía Macchia og Elizabeth Dunn fulgte omkring 1.000 studerende fra afslutningen af deres uddannelse og et år frem. De deltagere, der prioriterede tid højere end penge, rapporterede et år senere større trivsel, og valgte oftere aktiviteter, som de fandt interessante og meningsfulde.
Sammenhængen kunne stadig ses, når forskerne tog højde for blandt andet deltagernes oprindelige trivsel, materialisme og socioøkonomiske baggrund. Resultatet betyder ikke, at penge er ligegyldige, eller at alle bør vælge lavere løn og mere fritid. Økonomisk tryghed er vigtig, og vores muligheder for at prioritere tid er meget forskellige.
I arbejdslivet kan forskningen give anledning til at undersøge, hvad arbejdstiden faktisk bliver brugt på:
Er der tilstrækkelig plads til de opgaver, der er vigtige og meningsfulde? Forsvinder for meget tid i afbrydelser, unødvendige møder eller uklare prioriteringer? Og er der mulighed for fordybelse, pauser og gode samtaler?
Du kan for eksempel:
- have fokustid i kalenderen til en vigtig opgave
- holde en pause uden skærm
- spise frokost sammen med en kollega
- sige nej til noget, der ikke er vigtigt
- bede om hjælp til en opgave
- bede om hjælp til en opgave
Noget kan du styre, men kræver fælles prioriteringer i teamet eller godkendelse fra ledelsen.
Tid er en begrænset ressource. Derfor er det værd at bruge
lidt af den på det, der styrker din energi og arbejdsglæde.
Prøv i dag: Vælg én ting, du gerne vil give lidt mere tid og opmærksomhed.
3. Læg mærke til det gode, mens det er der
Når noget går godt, skynder vi os ofte videre til næste opgave. Uanset om du er lykkes med en opgave, eller en kollega har sagt noget anerkendende – har vi få øjeblikke senere vores opmærksomhed et andet sted.
Inden for positiv psykologi bruger man begrebet savoring. Det kan oversættes til at dvæle ved, værdsætte eller nyde en positiv oplevelse. Det handler om at lægge mærke til det gode, mens det sker, og give den positive følelse lidt mere plads.
I et dagbogsstudie fulgte forskerne 101 deltagere gennem 30 dage. Deltagerne registrerede deres positive oplevelser, hvordan de forholdt sig til dem, og deres positive følelser. Resultaterne viste, at savoring var en vigtig del af den måde, positive oplevelser blev omsat til glæde på. Det var altså ikke kun selve den gode oplevelse, der havde betydning, men også om deltagerne gav sig tid til at værdsætte den.
I hverdagen kan det være værd at standse kort op, når noget faktisk fungerer. Det betyder ikke, at vi skal være glade hele tiden, eller at problemer skal overses. Men når arbejdsglæden er der, må vi gerne lægge mærke til den og værdsætte den.
I hverdagen kan det være værd at standse kort op, når noget faktisk fungerer.
Prøv i dag: Når noget godt sker, så bliv i oplevelsen et øjeblik længere. Sæt ord på det, del det med en kollega eller mind dig selv om, hvorfor det betød noget.
Arbejdsglæden findes nogle gange dér, hvor vi overser den
Der findes ikke tre handlinger, som med sikkerhed gør os gladere. Men forskningen minder os om, at arbejdsglæden ofte vokser gennem oplevelser, vi let kan komme til at undervurdere.
En kort samtale med en kollega kan betyde mere, end vi forventer. Den måde, vi bruger vores tid på, har betydning for vores trivsel. Og når noget godt sker, kan vi få mere ud af oplevelsen ved faktisk at lægge mærke til den og værdsætte den.
Det betyder ikke, at vi skal være glade hele tiden. Det er helt naturligt at der opstår frustrationer og bekymringer. Men når arbejdsglæden er der – i en god samtale, en meningsfuld opgave, et velfungerende samarbejde eller et øjebliks fælles grin – skal vi huske at stoppe op og tage den ind.
Arbejdsglæde skabes både gennem vores egne handlinger, i relationerne mellem os og i de rammer, arbejdspladsen giver os.
Måske er spørgsmålet derfor:
Hvad kan jeg gøre – og hvad kan vi gøre sammen – for at give arbejdsglæden bedre betingelser i dag?
