Mandagstip: Brug 15 minutter på faglig sparring
Vi bliver sjældent dygtigere af kun at sidde med vores egne tanker. En kollegas uddybende spørgsmål, erfaring eller perspektiv kan få os til at se en opgave på en ny måde – og nogle gange opdage noget, vi selv havde overset.
Faglig sparring behøver ikke kræve lang forberedelse. Nogle gange kan 15 minutter gøre en forskel. Find en kollega og spørg, om I kan bruge 15 minutter på en konkret opgave, du er i gang med. Det kan være noget, du er i tvivl om, eller en idé, du gerne vil udvikle og have et andet blik på.
Spørg for eksempel:
“Har du lyst til at bruge 15 minutter på at sparre med mig om det her?”
Fortæl kort, hvad du arbejder med, og hvad du gerne vil have din kollegas perspektiv på. Det gør det lettere at bruge de 15 minutter godt. Og spørg desuden hvornår det vil passe din kollega bedst.
Faglig sparring kan hjælpe dig videre med den konkrete opgave, og samtidig give jer indsigt i hinandens viden og måder at tænke på. Og den viden kan I tage med videre i jeres samarbejde.
Og måske opdager I, at de 15 minutter er så værdifulde, at faglig sparring fortjener en fast plads i jeres arbejdshverdag.
Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik.
