Skaber vi de rigtige rammer for at arbejde godt?
Flere danske arbejdspladser diskuterer, hvor mange dage medarbejderne skal være fysisk til stede, og nogle steder bliver mulighederne for hjemmearbejde strammet.
I Finansforbundets trivselsundersøgelse fra 2026 svarede 39 procent af de omkring 9.000 deltagende medlemmer, at deres muligheder for at arbejde hjemme var blevet forringet sammenlignet med året før. Vi skal naturligvis tage højde for at det er tal fra finanssektoren og ikke fra danske medarbejdere generelt. Men det fortæller noget om en udvikling, der fylder på mange arbejdspladser.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø undersøger netop nu, hvordan arbejdspladser kan finde en balance mellem hjemmearbejde og fysisk fremmøde, så den hybride arbejdsform understøtter både sundhed, trivsel, produktivitet og sammenhængskraft.
Jeg tror, hjemmearbejdet er kommet for at blive i de job, hvor det er muligt. Fleksibiliteten har værdi, og vores behov for den er forskellige. Derfor synes jeg heller ikke, at diskussionen kun bør handle om, hvor mange dage vi skal være på kontoret eller hjemme. Et mere interessant spørgsmål er:
Har vi som arbejdsplads, skabt de rammer mennesker har brug for, for at kunne gøre deres arbejde godt – og for at trives bedst muligt?
Det spørgsmål gælder også på arbejdspladser, hvor hjemmearbejde slet ikke er en mulighed.
Forskellige opgaver kræver forskellige rammer
Noget arbejde kræver ro. Vi har brug for at kunne koncentrere os, tænke en opgave færdig og arbejde uden hele tiden at blive afbrudt.
For nogle vidensarbejdere kan en hjemmearbejdsdag give netop den mulighed. Arbejdspladsen kan også med fordel indrettes med rum eller områder, hvor der er plads til ro og fordybelse.
Og behovet gælder langt fra kun vidensarbejdere. Det forsvinder heller ikke, fordi arbejdet skal udføres fysisk på arbejdspladsen. En sygeplejerske kan have brug for ro til dokumentation eller faglig refleksion. En medarbejder i produktionen kan have brug for tid til at undersøge et problem ordentligt. På mange arbejdspladser kan selv kortere perioder uden unødige afbrydelser gøre det lettere at koncentrere sig om en opgave.
Så spørgsmålet er også: Er arbejdsdagen og arbejdspladsen indrettet, så der faktisk er mulighed for fordybelse, når opgaven kræver det?
Hvad skal vi bruge tiden sammen til?
Det giver begrænset mening, at transportere sig til arbejdspladsen for at sidde alene med høretelefoner på, og deltage i digitale møder det meste af dagen.
Hvis en arbejdsplads gerne vil have medarbejderne til at møde mere fysisk ind, synes jeg derfor, det er rimeligt at stille to spørgsmål: Hvad skal de komme ind for? Og har vi skabt rammer, der understøtter det?
Den fysiske arbejdsplads får især værdi, når vi bruger tiden sammen med kollegerne, til f.eks. faglig sparring, videndeling, fælles problemløsning og idéudvikling.
Det kræver selvfølgelig også, at de mennesker, der har brug for at samarbejde, er der samtidig. Og det kan være særligt udfordrende for arbejdspladser, med skiftende arbejdstider. Her kan det handle om at skabe overlap mellem vagter, skemalagt tid til faglig sparring, mulighed for sidemandsoplæring eller rum, hvor et team kan undersøge en udfordring sammen.
For kreativitet og innovation opstår ikke nødvendigvis, bare fordi mennesker befinder sig i samme bygning. Det kræver, at vi sætter tiden af og prioriterer det.
Faglig sparring skal have en plads i hverdagen
Hvis vi gerne vil have mere læring og videndeling, er det ikke nok at håbe på, at den opstår af sig selv. Afdelinger/teams bør lave faste aftaler om, hvornår de mødes til faglig sparring – og hvad tiden skal bruges til.
Det kan være en fast halv time hver uge, hver anden uge eller i forbindelse med et eksisterende møde. Det vigtige er, at sparringen får en tydelig plads, så den ikke hele tiden bliver skubbet af drift og deadlines.
På den måde bliver faglig sparring en del af måden, I arbejder på – ikke noget, der kun sker, når der er problemer eller tilfældigvis er tid.
Indflydelse betyder også noget
Medarbejdernes indflydelse på deres egen arbejdsdag – og på, hvordan arbejdet bedst tilrettelægges – er også en vigtig del af regnestykket. En vis fleksibilitet og mulighed for at påvirke sin egen arbejdsdag har betydning for mange.
Men vi er også en del af arbejdsfællesskaber, og der vil være opgaver og tidspunkter, hvor vi har brug for at være til stede samtidig. Derfor bliver diskussionen let for snæver, hvis den kun handler om, hvorvidt medarbejderne skal kunne arbejde hjemme to eller tre dage om ugen.
Det mere interessante er at spørge:
Hvornår har vi brug for ro og fordybelse? Hvornår har vi brug for hinanden? Og har vi organiseret arbejdet og selve arbejdspladsen, så der faktisk er plads til begge dele?
Gode arbejdsrammer giver os mulighed for at bruge vores faglighed, lære af hinanden og gøre vores arbejde godt. Og på de arbejdspladser, hvor hjemmearbejde er en mulighed, kan de også være med til at gøre det mere meningsfuldt at møde ind – fordi der faktisk er noget at komme ind til, både fagligt og socialt.
