Forskning: Derfor slider dårlig tone på arbejdsglæden
Brok, korte svar, øjenrul, sarkasme, afbrydelser eller en kollega, der aldrig lige har tid til at hjælpe.
Hver for sig kan det virke ubetydeligt i øjeblikket. Noget, man kan komme til at slå hen med: “Det var nok ikke så slemt.” “Hun havde sikkert bare travlt.” “Jeg skal nok bare lade være med at tage det personligt.”
Men forskning i workplace incivility viser, at små negative handlinger på arbejdspladsen har følgevirkninger. De påvirker både trivsel, energi, samarbejde og lysten til at hjælpe hinanden.
Hvad er workplace incivility?
Workplace incivility kan oversættes til uhøflig, hensynsløs eller respektløs adfærd på arbejdspladsen. Begrebet bygger blandt andet på Andersson & Pearsons klassiske forskning og bruges om tilsyneladende små ord og handlinger, der bryder med almindelige normer for god opførsel på jobbet.
Det vigtige er, at incivility ofte opleves subjektivt. Det handler altså ikke kun om, hvad afsenderen mente, men også om hvordan handlingen blev oplevet af modtageren.
Incivility adskiller sig fra mere åbenlyse former for krænkende adfærd som mobning, chikane eller sexchikane. Det kan for eksempel være korte eller afvisende svar, negative ansigtsudtryk, at ignorere andres tilstedeværelse eller idéer, vedvarende kritik, sladder, nedladende adfærd, micromanagement eller at tage æren for andres arbejde.
Og det passer godt med det, vi selv har set i vores undersøgelse om dårlige dage på jobbet. Her lå blandt andet brok fra kolleger, dårlig omgangstone og manglende hjælp og opbakning fra kolleger i top 8 over det, der giver dårlige arbejdsdage. Mindst hver femte havde sat det til at have været årsag til at de havde mistet arbejdsglæden. Undersøgelsen er ikke videnskabeligt repræsentativ, men den giver et genkendeligt billede af noget, mange mærker i hverdagen: Arbejdsglæden kan blive drænet af den måde, vi møder hinanden på som kolleger.
Små negative handlinger påvirker mere, end vi tror
Workplace incivility handler ikke om mobning eller åben konflikt, men om de handlinger, der alligevel (og måske ubevidst) bryder med almindelig respekt. Hvor modtageren oplever det negativt.
Det kan være:
- en hård eller spids tone
- at ignorere andres input
- at afbryde eller tale hen over nogen
- læse på telefonen under en samtale
- sarkasme forklædt som humor
- små stikpiller
- manglende hjælp, selv om man godt kunne hjælpe
Den amerikanske forsker Christine Porath (Clinical Professor of Organizational Behavior) har i mange år undersøgt, hvad uhøflighed og respektløs adfærd gør ved mennesker på arbejdspladsen. I et studie sammen med Amir Erez viste hun, at det ikke kun er den person, der bliver ramt, som påvirkes. Også dem, der bare overværer uhøflig adfærd, præsterer dårligere på både rutineopgaver og kreative opgaver. Forskerne fandt også, at vidner til uhøflighed blev mindre hjælpsomme og fik flere negative tanker.
Det er en vigtig pointe. For dårlig tone bliver sjældent liggende mellem to personer. Den spreder sig i rummet. Den påvirker dem, der hører det, ser det eller mærker stemningen bagefter.
Centrale pointer fra forskningen om incivility
Der er især tre pointer, der er vigtige at tage med ind i arbejdet med arbejdsglæde.
1. Dårlig tone tager mental energi
Når du bliver talt hårdt til, ignoreret eller mødt med sarkasme, bruger hjernen energi på at aflæse situationen.
Var det mig, der gjorde noget forkert?
Er hun sur på mig?
Skal jeg passe mere på næste gang?
Kan jeg stadig spørge om hjælp?
Den slags tanker tager plads. De flytter opmærksomheden væk fra opgaven, samarbejdet og lysten til at bidrage.
2. Uhøflighed gør os mindre hjælpsomme
En af de mest interessante forskningspointer er, at incivility ikke kun påvirker humør og præstation. Det påvirker også hjælpsom adfærd.
Når mennesker oplever eller overværer uhøflighed, bliver de mindre tilbøjelige til at gøre det ekstra, der får hverdagen til at glide: hjælpe en kollega, dele viden, stille op eller tilbyde sparring.
Og det er alvorligt, fordi arbejdsglæde i høj grad lever i de små hjælpsomme handlinger.
“Skal jeg lige kigge med?”
“Vil du vende den med mig?”
“Jeg kan godt hjælpe dig videre.”
“Tak fordi du sagde det.”
Når de hjælpsomme handlinger forsvinder, bliver arbejdet mere ensomt. Og når arbejdet bliver mere ensomt, bliver belastningerne tungere.
3. Respekt er en del af arbejdsmiljøet
Christine Porath peger også i sin TED-talk på, at respekt på arbejdspladsen ikke bare handler om relationer. Det har betydning for engagement, samarbejde og resultater.
Det betyder ikke, at alle skal være enige hele tiden. En sund arbejdsplads skal kunne rumme uenighed, fejl, konstruktiv kritik og svære samtaler. Men det skal foregå på en måde, hvor mennesker stadig føler sig respekteret.
Incivility is a bug. It’s contagious, and we become carriers of it just by being around it.
Christine Porath
Brok, dårlig tone og manglende hjælp kan forstærke hinanden
Lad os se lidt nærmere på punktet om hjælpsomhed. Forskningen dokumenterer, at uhøflighed kan påvirke præstation, kreativitet og hjælpsomhed negativt. Når vi oplever eller overværer dårlig tone, bliver vi mindre tilbøjelige til at række ud, hjælpe, dele viden og tilbyde sparring. I praksis ser jeg også påvirkningen den anden vej: Når hjælpen mangler, vokser frustrationen. Og når frustrationen ikke bliver håndteret, kan den sive ud som brok, korte svar eller en hårdere tone.
Derfor skal vi ikke se omgangstone og hjælpsomhed som to adskilte ting. De påvirker hinanden hele tiden.
Tonen påvirker, om vi tør bede om hjælp. Og hjælpsomheden påvirker, hvilken tone der bliver mulig mellem os.
Hvis der mangler hjælp og opbakning, kan frustrationen vokse. Hvis frustrationen får lov til at fylde, kan brok blive en vane. Hvis brok bliver en vane, kan tonen blive hårdere. Og hvis tonen bliver hårdere, bliver det endnu sværere at bede om hjælp.
Så opstår der en negativ spiral:
Mindre hjælp → mere frustration → mere brok → dårligere tone → mindre tryghed → endnu mindre hjælp.
Det er en mekanisme, de fleste nok kan genkende. Som jeg ofte siger: “Det, vi vander, vokser.“
Når den negative spiral kører, begynder vi at passe mere på os selv. Vi bliver mere forsigtige, mere lukkede, og det bliver sværere at række ud. Og det er farligt for både samarbejdet, fællesskabet og fagligheden.
Selvfølgelig betyder tonen noget. Men hvis vi vil bryde mønstret, skal vi også styrke den adfærd, der trækker i den modsatte retning: at vi lægger mærke til hinanden, spørger ind, tilbyder hjælp og gør det lettere at sige, når noget er svært.
Det kan for eksempel være at gøre hjælpsomhed mere synlig og legitim i hverdagen – som en naturlig del af måden, man lykkes sammen på.
Byg kulturen op med hjælpsomhed og compassion
Compassion kan lyde stort, men på en arbejdsplads kan det være meget konkret. Forskning i compassion på arbejdspladsen beskriver det som en proces, hvor vi lægger mærke til andres belastning, forsøger at forstå den og handler hjælpsomt.
Det handler ikke om, at alle skal pakke hinanden ind. Det handler om at reagere menneskeligt og ansvarligt, når vi kan se, at noget slider på en kollega, et team eller samarbejdet.
I praksis kan det være så enkelt som at spørge:
“Har du brug for hjælp?”
“Skal vi lige se på det sammen?”
“Jeg kan høre, det fylder — hvad har du brug for?”
“Hvordan kan vi tage det her på en ordentlig måde?”
Det kan også være at stoppe op, når tonen bliver for hård, og sige: “Jeg tror, vi skal prøve at tale om det her på en anden måde.”
Det løser ikke alle problemer. Men det kan være med til at bryde den spiral, hvor dårlig tone, brok og manglende hjælp får lov til at vokse. For arbejdsglæde betyder ikke at vi skal være enige om alt, men det kræver, at vi ikke gør hinandens arbejdsdage unødigt sværere.
Du kan herunder se hele videoen, hvor Christine Porath taler om vigtigheden af at behandle vores kolleger med respekt.
Flere inspirerende videoer:
På vores Youtubekanal kan du se en masse spændende TEDTalks og andre inspirerende videoer.
