Forskning: Derfor er stress ikke altid et spørgsmål om travlhed
Når vi taler om stress på arbejde, tager vi ofte udgangspunkt i travlhed: for mange opgaver, for højt tempo og for få ressourcer.
Men ifølge Helle Hein rammer den forklaring langt fra altid rigtigt. For nogle opstår stress ikke, fordi der er for meget at lave – men fordi arbejdet mangler mening.
To forskellige måder vi reagerer på
Helle Hein peger på, at vi som mennesker grundlæggende har 2 forskellige naturer, og derfor reagerer forskelligt. Hun arbejder med to overordnede typer:
De ligevægtssøgende – De trives bedst, når der er balance i arbejdet:
- klare rammer og succeskriterier
- overblik
- tid til restitution
- realistiske krav
De bliver typisk stressede, når kravene overstiger ressourcerne. Det er den klassiske forståelse af stress: For meget arbejde og for lidt tid.
De spændingssøgende – De motiveres af noget andet.
- faglige udfordringer
- metodefrihed
- kompleksitet
- udvikling
De kan godt holde til et højt tempo og mange krav – hvis arbejdet giver mening. Men de bliver særligt stressede af det modsatte:
- for mange ligegyldige opgaver
- manglende faglige udfordringer
- manglende autonomi
- manglende tid til fokustid og fordybelse
- arbejde uden retning
Hos dem opstår stress ikke af travlhed og overload – men af mangel på mening.
Vi er sjældent kun det ene eller det andet – men de fleste kan genkende, hvad der fylder mest hos dem selv.
Hvilken type er du selv?
Kendetegn hos de ligevægtssøgende:
- Traditionsbundne
- Strukturerede i deres arbejde
- Foretrækker konkrete og praktiske opgaver frem for abstrakte
- Målrettede og effektive
- Synes typisk, det er irriterende, når andre ikke overholder regler og fælles aftaler
- Gode relationer til kollegerne er noget af det meningsfulde ved arbejdet
- Bliver meget belastet af konflikter og af manglende konsensus, manglende retning og mangel på social kapital
- For mange forandringer stresser
Kendetegn hos de spændingssøgende:
- Ofte meget spontane
- Foretrækker abstrakte, komplekse opgaver frem for konkrete og praktiske
- Rigtig gode udviklere, men mister ofte interessen for en opgave, når den går fra udvikling til drift
- Verdensmestre i overspringshandlinger
- Kritiske over for andres argumenter og undersøger altid, om et argument er gyldigt
- Vil til enhver tid sætte spørgsmålstegn ved status quo
- Bliver ikke stressede af forandring – kun hvis det forhindrer dem i at gøre fremskridt i deres arbejde
Kilde: Helle Hein, En giftig stresscocktail – Når stress skyldes mangel på mening
Når mangel på mening bliver til stress
Ifølge Helle Hein findes der fire forskellige stressformer: Burnout, boreout, moralsk stress og eksistentiel stress. Det er især de spændingssøgende, der rammes af det, hun kalder:
Boreout: Du keder dig – fordi det, du laver, ikke udfordrer dig eller du ikke føler at du kan bruge din faglighed nok. Du mangler følelsen af at bidrage med noget, der faktisk gør en forskel.
Moralsk stress: Den mest belastende form, som opstår, når du ikke kan stå inde for det, du laver. Du ved, hvad der ville være fagligt rigtigt, men rammerne gør det umuligt – og du må gå på kompromis med din faglighed.
Derfor virker klassiske stressråd ikke altid
Når stressen rammer, ligner symptomerne ofte hinanden: du sover dårligere, mister overblikket og energien, og kroppen begynder at reagere. Men det betyder ikke, at årsagen er den samme. Den kan være vidt forskellig – og nogle gange helt modsat.
Når symptomerne ligner hinanden, bliver løsningerne ofte de samme. Og det kan være farligt.
Moralsk stress forveksles, ifølge Helle Hein, ofte med burnout. Hvis man behandler moralsk stress med de redskaber, der virker ved burnout, vil de i bedste tilfælde blot være en midlertidig symptombehandling – man risikerer på sigt at gøre tilstanden værre.
Hvis stressen skyldes mangel på mening, hjælper det ikke at fjerne opgaver. Så står du bare tilbage med endnu mindre at engagere dig i.
Problemet er ikke altid, at vi har for meget at lave. Det kan være at det vi laver, mister sin mening
Hvad betyder det for jer som arbejdsplads?
En af de vigtigste pointer i Helle Heins forskning er: Stress kan ikke forstås ens – og kan derfor heller ikke løses ens. Det betyder også, at arbejdsglæden i høj grad afhænger af, hvordan arbejdet er skruet sammen.
To steder I kan starte
- Kend hinanden
Hvem er ligevægtssøgende, og hvem er spændingssøgende i jeres team? Er der opgaver, der med fordel kan skifte hænder? - Tal konkret om, hvad der er meningsfuldt
Hvad i jeres arbejde er meningsfuldt?
Hvem gør det en forskel for?
Derfor hænger mening og arbejdsglæde tæt sammen
Når man ser på forskningen, bliver én ting tydelig: Mening er afgørende for vores arbejdsglæde. Mening:
- øger robustheden
- styrker din motivation
- øger dit mentale overskud
- beskytter mod arbejdsrelateret stress
Alt for mange virksomheder glemmer at synliggøre mening – og endnu vigtigere: at skabe rammer, hvor medarbejdere faktisk kan løse deres opgaver på en måde, de kan stå inde for.
Når en medarbejder bliver ramt af stress, er det let at konkludere, at der er for meget at lave. Men det er ikke altid det, der er problemet. Nogle gange er det langt mere alvorligt: at det, du laver, ikke længere giver mening.
Og det er først dér, vi begynder at forstå, hvad der egentlig er på spil – og hvad der skal til for at skabe arbejdsglæde, der holder.
