Ledertip: Sådan bevarer du den faglige sparring i en hverdag med AI

Ledertip: Sådan bevarer du den faglige sparring i en hverdag med AI

Ledertip: Sådan bevarer du den faglige sparring i en hverdag med AI

Når AI fylder mere i arbejdet, er det let at få øje på alt det, der går hurtigere og bliver mere effektivt. Det kan til gengæld være sværere at få øje på det, der stille og roligt kommer til at fylde mindre. For eksempel den faglige sparring og det, vi får fra hinanden, når vi vender arbejdet sammen.

Noget af det mest værdifulde, du som leder kan gøre, er derfor at gøre AI til noget, I også taler om sammen. Noget, I løbende følger op på i fællesskab. For når medarbejdere deler deres erfaringer med AI og hjælper hinanden med at vurdere kvaliteten, bliver I som team klogere. Det løfter fagligheden. Og det giver jer faste tidspunkter til sparring, som har betydning for både læring, kvalitet og arbejdsglæde.

Dette ledertip er derfor:

Sæt 10 minutter af én gang om måneden til at tale om tre ting i teamet:

  • Hvad har vi gjort godt i vores brug af AI den seneste måned?
  • Hvilke læringer har vi fået?
  • Hvordan har vores brug af AI styrket samarbejdet?

De to første spørgsmål hjælper jer med at dele erfaringer, gode greb og læring. Det tredje spørgsmål hjælper jer med at holde øje med, om AI også bliver brugt på en måde, der styrker fællesskabet, den faglige sparring og måden, I arbejder sammen på.

Der ligger også en ekstra gevinst her. For jo bedre og mere bevidst I bruger AI, jo mere tid kan I frigive. Tid, som ikke bare skal fyldes med flere opgaver, men som med fordel kan bruges på det, der styrker fællesskabet: faglig sparring, relationer, videndeling og den menneskelige kontakt, som får jeres team til at hænge sammen.

Brugt klogt kan AI altså give jer to gevinster på én gang: højere faglighed og mere tid til at styrke fællesskabet.


Relaterede artikler:

Skrevet af Arlette Bentzen

Arlette er certificeret i positiv psykologi i 2017(Certificate in Positive Psychology og har mere end 15 års erfaring som underviser og foredragsholder. Arlette har været en del af Arbejdsglæde nu siden 2010, og overtog virksomheden i 2020. Arlette får arbejdsglæde af at flytte mennesker og når der opstår ny energi hos den organisation hun har arbejdet med.

Skriv en kommentar