Arbejdsglæde Live! i Billund var en succes

Arbejdsglæde LIve! LEGOLAND 2024

Arbejdsglæde Live! i Billund var en succes

I sidste uge havde vi en vaskeægte verdenspræmiere, vi afholdt nemlig vores Arbejdsglæde Live! konference, for første gang i Jylland, nærmere bestemt i Billund. Vi har lige siden været helt høje ovenpå oplevelsen.

Evalueringen fra deltagerne er helt overvældende. Hele 90% evaluerer konferencen med 5 ud af 5 mulige. Og de sidste 10% giver 4 ud af 5. Det er virkelig noget der fremmer vores arbejdsglæde :-) Også tak til alle jer der har taget jer tid til at skrive til mig med positiv feedback på LinkedIn, det er virkelig noget der varmer.

Der er mange gode grunde til at dagen var en succes. Ikke mindst faciliteterne og servicen på Hotel LEGOLAND i Billund – wow siger jeg bare! Sikke et høj serviceniveau de leverede, og maden var fuldstændig fantastisk!! Der er ingen tvivl om at der er fokus på arbejdsglæden i Billund. Og vi kan da godt afsløre, at vi allerede har besluttet at vi igen i 2025 vil arrangere en konference på Hotel LEGOLAND.

Hvad deltagerne sagde om Arbejdsglæde Live! LEGOLAND 2024

Inspiration, kompetente indslag, en dag jeg er glad for at kunne få lov til at deltage

Godt energi niveau, god dosering af oplæg, inspiration til at vide mere

Godt komponeret program. Dagen gik alt for hurtigt. superlækkert sted

Alle oplæg – Rammerne og den gode energi

Alle oplæg er fantastiske. Dansen var god, stemningen var god, maden god,

Jeg er så glad for, at vi har fået øje på konferencen

Dygtige og nærværende talere på Arbejdsglæde Live! konferencen

Succesen kommer ikke fra planlægning alene, men også fra eksekveringen. Og her må vi endnu engang sige tak til Mikael Kamber, som med sit sædvanlige positive og engagerede væsen, fik alle i salen med. Og tænk engang at det er 10. gang han er konferencier på en af vores arbejdsglædekonferencer.

Mikael Kamber var igen konferencier på Arbejdsglæde LIVE! LEGOLAND 2024

Jeg tror alle vil huske Mikaels flaske, som et billede på at vi alle skal have ro på flasken en gang imellem.

En af de vigtigste ingredienser til at vi havde en succesfuld konference, er de gavmilde talere, der hver især gav indsigtsfulde og inspirerende oplæg fra scenen:

Session 1 Arbejdsglæde Live! LEGOLAND 2024 – Strategisk arbejdsglæde

Kari Brandgaard, direktør for LEGOLAND Billund Resorts: Kari fortalte om deres arbejdsglædestrategi: “Vi vil skabe tid til ledelse, for at kunne bygge oplevelser i verdensklasse.”
De har arbejdet med formål, faglighed og frihed, og det er startet med at klæde lederne på – og give dem tid til at lede. Og medarbejderne blev også hørt, de blev spurgt ind til deres drømme for fremtiden, og flere fik på baggrund af det nye opgaver og/eller mere ansvar.

Arbejdet med deres arbejdsglædestrategi har udmundet i både højere medarbejdertilfredshed, gæstetilfredshed og omsætning – faktisk de bedste til dags dato :-)


Session 2 Arbejdsglæde Live! LEGOLAND 2024 – Inklusion og fællesskaber

Heidi R. Andersen fra Living Institute:
Heidis mantra er “Ingen diversitet uden inklusion”. Og vi blev alle bevidste om at vi går rundt med ubevidste bias. Og når vi først har set en ko, så kan vi ikke – ikke se den (ja man skulle havde været der).

Nast Marrero Garcia, People Leader i LEGO DESiGN:
Det de fleste af os nok tog med os fra Nast’ oplæg, var at vi alle er forskellige. Nast gav alle seks LEGO klodser, og bad alle 140 deltagere bygge en and. Og ikke to af de færdigbyggede ænder var ens. Og der findes ingen rigtig eller forkert and – vi er alle forskellige – og vi skal være nysgerrige på hinanden.

Karen Marie Jakobsen og Kasper Rønslev fra Rønslev:
Virkelig inspirerende oplæg om hvordan de har skabt fokus på trivsel, arbejdsglæde og fælleskabet ved bl.a. at holde gående 1:1 møder med deres medarbejdere. Og så fortalte de også om deres trivselsgrupper. Dem kan du læse meget mere om her :-)


Session 3 Arbejdsglæde Live! LEGOLAND 2024 – Fremtidens arbejdsplads

Henrik Stenmann fra IIH Nordic og TheSkyAi:
Henrik er en AI evangelist, og delte ud af sin viden om hvordan vi kan se AI som en ven og ikke som en fjende. AI kan hjælpe de fleste af os med at effektivisere vores arbejde, få feedback på vores opgaver, Få IT-assistance, bruge AI som sekretær – og endda gøre AULA forståelig og overskuelig ;-)

Jette Frøkær & Lars Hansen fra Middelfart Sparekasse:
I et interview med Jette og Lars hørte vi om hvor motiverede de, som hhv 65 og 72-årig, er i deres arbejde. De ved at de gør en forskel og de er vanvittig glade for stadig at være på arbejdsmarkedet. Jeg synes at det bør give stof til eftertanke, i alle de virksomheder der ikke er gode til at tiltrække eller fastholde seniorerne på deres arbejdsplads.


Session 4 Arbejdsglæde Live! LEGOLAND 2024 – Mening og stress

Helle Hein, forsker og forfatter:
Helle delte, på inspirerende vis, ud af sin forskning omkring mening og stress. Eller rettere hvordan mangel på mening er en kæmpe årsag til stress. Vi lærte om forskellen på mestringsopgaver og labyrintopgaver, samt forskellen mellem ligevægtssøgende og spændingssøgende mennesker – og hvordan vi alle er mentalt programmerede for en af disse. Sidst men ikke mindst, blev vi introduceret til de fire psykologiske stressformer: Burnout, Boreout, Moralsk stress og Eksistentiel stress. Konklusionen var klokkeklar: Den bedste kur mod stress er at øge meningen i arbejdet for den enkelte.

Alle talere leverede varen og var virkelig nærværende – både på scenen men også i løbet af dagen, hvor de talte med deltagerne i pauserne. Af hjertet tak til jer alle!

Se alle talere i programmet her

Konkurrence om en arbejdsglæde workshop

På konferencen udloddede vi en halvdags workshop om arbejdsglæde. Det var omkring 100 udfyldte sedler i LEGO-skålen, som vi skulle trække lod fra. Den heldige vinder af workshoppen (til en værdi af kr. 37.000 + moms) var Laura fra Hotel Vejle Fjord. Vi siger STORT tillykke, og Arlette glæder sig rigtig meget til en dag i arbejdsglædens tegn sammen med de heldige vindere i januar måned.

Arlette overrækker præmien (en arbejdsglædeworkshop)
til vinderen af lodtrækningen,

Arbejdsglæde Live! konferencer i 2025

Skal du have ny inspiration, så kan vi fortælle at planlægningen af vores arbejdsglædekonference i København allerede er i fuld gang – den afholdes torsdag den 22. maj 2025. Og lige så snart billetsalget til Arbejdsglæde Live! LEGOLAND 2025 konferencen åbner, giver vi naturligvis besked via vores nyhedsbrev.

Billeder fra Arbejdsglæde Live! LEGOLAND 2024


Relaterede artikler:

Skrevet af Arlette Bentzen

Arlette er certificeret i positiv psykologi og har mange års erfaring som underviser og foredragsholder og har været en del af Arbejdsglæde nu siden 2010. Arlette får arbejdsglæde af at flytte mennesker og når der opstår ny energi hos den organisation hun har arbejdet med.

Skriv en kommentar