Trivselsgrupper øger arbejdsglæden
På vores arbejdsglædekonference ‘Arbejdsglæde Live!‘ har vi altid virksomheder på scenen, som deler ud af deres erfaring med at igangsætte initiativer der påvirker trivsel og arbejdsglæde positivt. Det er et af de vigtigste formål med vores konference – at vi vil inspirere deltagerne, så de går hjem og gør noget for arbejdsglæden.
På konferencen i både København og Billund i år, havde vi besøg af Kasper Rønslev Nielsen (stifter) og Karen Marie Jakobsen (partner) fra Rønslev. Rønslev er en rådgivende ingeniørfirma indenfor byggeri med hovedsæde i Horsens, med ca. 45 medarbejdere. Strukturen i Rønslev er flad, med flere selvstyrende grupper, herunder trivselsgrupper, faggrupper og projektgrupper. De har fokus på mennesker og er vanvittig dygtige til at skabe stærke fællesskaber.
Hvorfor trivselsgrupper?
I Rønslev havde de brug for at finde en måde at få medarbejderne til at passe på sig selv og hinanden, så medarbejdernes trivsel ikke i så høj grad afhang af ledelsen alene.
Hvad er en trivselsgruppe?
Trivselsgrupperne i Rønslev består af 5-6 medarbejdere, der er sammensat på tværs af deres fag, titler, funktioner, alder samt anciennitet. Sammensætningerne af grupperne er på ingen måde tilfældige, men velovervejede bl.a. i forhold til både kemi, genkendelighed og diversitet. Der skal altså både være ligheder, men også forskelligheder mellem personerne i trivselsgruppen.
Trivselsgrupperne holder gruppemøder ½ time hver anden mandag – det kan være i et mødelokale eller ude i det fri.
Trivselsgruppemøderne fokuserer alene på at få et øjebliksbillede af den enkeltes trivsel, det er ikke med henblik på at løse arbejdsopgaver eller snakke fagligt. Kollegerne skal i samtalen være anerkendende overfor hinanden – det vil sige at lytte aktivt, fokuseret og interesseret til den kollega, der har ordet. Det er ikke meningen at de andre skal komme med løsningsforslag, men de kan byde ind med spørgsmål og gode råd, såfremt kollegaen ønsker det.
Grupperne er helt selvstyrende, og der er metodefrihed i forhold til hvordan de afholder trivselsmøderne.
Hvad gør trivselsgrupperne ved fællesskabet?
Trivselsgrupperne udgør en ventil – et frirum – hvor der er tryghed og fortrolighed til at komme ud med det, der trykker.
Vi har oplevet, at vi nu efter fire år med trivselsgrupper, har haft ganske få arbejdsrelaterede sygemeldinger, som ellers er udbredt i branchen.
Rønslev
Og vi har ikke mindst etableret en kultur, hvor den anerkendende og omsorgsfulde tilgang lever i og udenfor trivselsgrupperne. Det er ok at sige, man har det dårligt. Det er også ok at spørge ind, og det er ok at være omsorgsfuld.
Nye medarbejdere falder hurtigt ind i kulturen, for vi har efterhånden mange kulturbærere – og når trivsel og omsorg er normen, falder man jo udenfor, hvis man ikke deltager i ”rundkredsen”.
Karen Marie og Kasper fortæller at trivselsgrupperne er med til at styrke fællesskabet og arbejdsglæden, og trivsel bør efter deres mening være omdrejningspunktet for strategien i en virksomhed – og det er vi da 100% enige i.
Glade medarbejdere giver glade kunder, og det er med til at skabe en sund forretning!!
Tre gode råd hvis I vil lave trivselsgrupper
- Sørg for at blande grupperne på tværs og med omhu.
- Gør det klart hvad trivselsgruppemøderne går ud på, og hvad der forventes af hinanden.
- Giv trivselsgrupperne et lille budget til deres initiativer og arrangementer i løbet af året.
