Arbejdsglæde Live! 2024 var en kæmpe succes
Her på bloggen giver vi ofte en masse tip til, hvordan du kan skabe mere arbejdsglæde. Et af dem er at man skal dele de gode historier og et andet er at man skal markere og endda måske fejre sine sejre.
Og vi har en sejr vi gerne vil dele med dig. Torsdag d. 16. maj afholdte vi vores årlige arbejdsglæde konference – og det var en KÆMPE succes! Og det er ikke kun noget vi selv siger, evalueringen fra deltagerne er helt overvældende. Langt de fleste (91%) giver konferencen 5 ud af 5 mulige. Wow! Det er virkelig noget der booster vores arbejdsglæde, og vi kan da godt afsløre at vi allerede har besluttet at vi arrangerer en konference igen i 2025.
Vi er stolte af vores Net Promoter Score
Hvis nogen af jer bruger ‘Net Promoter Score’ til at vurdere jeres kundetilfredshed, så ved I at en NPS på 81 er exceptionel høj. Så vi skal huske at fejre denne sejr ;-) Jeg tænker det bliver efter arbejde med et glas bobler.
Til de af jer der ikke kender NPS, så er det sådan at de der svarer 9 – 10 er såkaldte Promoters – de er meget tilfredse og en slags ambassadører. De der svarer 7 – 8 er såkaldte Passives – er egentligt “bare” tilfredse. Og de der svarer mellem 1 – 6 er såkaldte Detractors – de er ikke tilfredse og trækker scoren ned (dem har vi heldigvis ingen af).
Hvad deltagerne sagde om Arbejdsglæde Live! 2024
Billeder fra Arbejdsglæde Live! 2024
Dygtige og nærværende talere
Al succesen kommer ikke fra planlægning alene, men også fra eksekveringen. Og her må vi endnu engang sige tak til Mikael Kamber, som med sit sædvanlige positive og engagerede væsen, fik alle i salen med.
En stor grund til at vores arbejdsglæde konference er så stor en succes, kommer også fra de vanvittig indsigtsfulde indlæg fra dagens mange talere. Mindst 1/4 af deltagerne har nævnt hver enkelt taler, som værende “favorit-indlæg” på dagen. Alle leverede varen og var virkelig nærværende – både på scenen men også i løbet af dagen, hvor de talte med deltagerne i pausen. Af hjertet tak til jer alle!
Se alle talere i programmet her
Konkurrence om en arbejdsglæde workshop
På konferencen udloddede vi en halvdags workshop om arbejdsglæde. Det var tæt på 100 udfyldte sedler i bowlen, som vi skulle trække lod fra. Den heldige vinder af workshoppen (til en værdi af kr. 37.000 + moms) var Hanne fra MT Højgaard. Vi siger STORT tillykke, og Arlette glæder sig rigtig meget til en dag i arbejdsglædens tegn sammen med de heldige vindere.
Lige så snart billetsalget til Arbejdsglæde Live! 2025 konferencen åbner, giver vi naturligvis besked via vores nyhedsbrev.