Positiv feedback
Er du generelt god til at give feedback? Og er du lige god til at give positiv og negativ feedback? Jeg hører ofte fra kunder, at når det går godt og de passer deres arbejde hører de ingenting. Men når de en sjælden gang laver en fejl, så falder hammeren!
Feedback er vigtigt, specielt den positive feedback. Når vi får ros og anerkendelse for det arbejde vi udfører, bliver vi stolte og ved at vi gør en forskel på jobbet. Og når vi får den følelse bliver vi glade (læs: får arbejdsglæde).
I en undersøgelse om effekterne af positiv feedback, viste studierne at den positive feedback ikke kun gav deltagerne følelsen af kompetence, men også en højere indre motivation. Og den indre motivation er den vigtigste af alle former for motivation. Den er styret af vores lyst til at udføre opgaverne. I modsætning til at få at vide at du SKAL udføre opgaverne, uanset om du vil eller ej.
Og som et ekstra plus får vi, udover at være mere motiveret og få synliggjort vores resultater, arbejdet med at vedligeholde vores relationer på jobbet. (Læs: det giver også mere arbejdsglæde).
Lad dig inspirere
Hvis I kunne bruge lidt inspiration til hvordan I kan arbejde med at få rost hinanden mere, har jeg fået denne super idé fra vores kunde SEB Pension.
De planlægger en større projektplan for deres feedback kultur, men de lavede for nylig en lille smiley-event som var en kæmpe succes. Folk har simpelthen bedt om flere smileys… Det betyder at der nu, på alle etager, står en opfordring til at give en kollega positiv feedback sammen med et smiley klistermærke.
Vi så samme idé virke med stor succes hos Statens IT, som havde klistermærkerne i receptionen sammen med den glade røde bold.
Hvis I kunne få lyst til at stjæle idéen, eller i hvert fald lade jer inspirere af den, så husk følgende 2 ting: