Den 25.september bragte Politikken en artikel af Lucy Kellaway, som skriver for Financial Times. Hun argumenterer imod ros i fuld offentlighed, hun påstår…
Den slags kan være farligt og undergravende, selv om ros ganske vist kan have en stærkt positiv effekt på den person, som får rosen. Ros bør uddeles for lukkede døre.
Hun baserer sine udtalelser hovedsagligt ud fra hendes egne observationer:
Jeg har ofte lagt mærke til denne virkning. Hvis man ser journalisters ansigter, når en af kollegerne får ros for sin seneste vidunderlige artikel, lader de andre, som om rosen er helt på sin plads. Ja, nogle gange formår de endda at erklære sig enige og at hoste op med nogle rosende vendinger om, hvor genial artiklen er. Men kigger man nærmere efter, kan man se, at de snerper munden en anelse sammen, nærmest som havde de lige bidt i en citron.
Og hun refererer til en undersøgelse:
Selve eksperimentet bestod i, at flere hundrede studerende skulle forestille sig, at de befandt sig i en tøjbutik og hørte en ekspedient fortælle en anden kunde, at vedkommende så brandgodt ud. Først skulle de studerende bare reagere spontant, hvorefter de skulle overveje deres reaktion lidt grundigere.
Resultatet (ifølge Lucy Kellaway):
Samtlige de spontane mavefornemmelser var negative. De mere velovervejede reaktioner var signifikant mindre negative. Endnu mere afslørende var det dog, at jo tættere knyttet de studerende var til den roste person (hvis de for eksempel gik på samme universitet), desto mere misundelige blev de.
Er du med? Hun påstår at ros er fint nok men kun under fire øjne. Hvis du roser en medarbejder foran dennes kolleger, bliver de misundelige. Som Lucy Kellaway skriver
Men hvis den person, der sidder lige ved siden af en, bliver rost af chefen, har det nogenlunde samme effekt, som hvis man drikker et glas eddike.
Vi er MEGET uenige og det er vi af 3 grunde:
- Lucy Kellaway’s personlige erfaringer med offentlig ros kan jo være ganske rigtige, men sådan nogel anekdoter i sig selv beviser ingenting. Det er derfor der foretages videnskabelige undersøgelser
- Hvad med den undersøgelse hun henviser til? Beviser den så ikke at ros foran kolleger er giftig? Hvis du selv læser artiklen vil du opdage at det egentlig ikke er en undersøgelse om ros, men om smiger. Og de to ting er jo ikke det samme. At få smiger om dit tøjvalg (som kunde) af en ansat i en tøjbutik, kan efter min mening ikke sammenlignes med at få ros for dit arbejde/din indsats på jobbet. Det link er efter min mening ret forsimplet og misvisende.
- Og sidst men ikke mindst, så er offentlig ros faktisk almindelig praksis blandt nogle af verdens gladeste arbejdspladser. Tag f.eks. Zappos, Southwest Airlines og Virgin. Deres kultur er nemlig at rose og fejre både enkelte medarbejdere og teams offentligt foran kollegerne. Det er faktisk med til at skabe en fællesfølelse af at “vi” er gode.
Ud over at undersøgelsen ikke er sammenlignelig med ros på arbejdspladser, er det ret trist at Kellaway har et så negativt syn på os mennesker. Kan vi virkelig ikke tåle at se andre få ros? Kan vi ikke glæde os over andres succes og være glade på deres vegne?
Men hvad synes vi i ‘Arbejdsglæde nu’ om ros foran kollegerne? – Ros foran kollegerne er godt! Er det altid godt? – Nej ikke nødvendigvis…
- Nogle medarbejdere, specielt de introverte vil måske foretrække at blive rost under 4 øjne. At blive rost foran kollegerne kan få den til at føle sig udstillet på en måde de ikke bryder sig om – også selvom rosen er positiv.
- Lad os forestille os en arbejdsplads hvor medarbejderne har meget dårlige relationer til hinanden. her vil det måske bare skabe endnu mere splid hvis en enkelt eller 2 medarbejdere bliver fremhævet.
Hvad er så fordelen ved at rose en medarbejder foran kollegerne?
- Ved at rose offentligt, viser man at ros er en del af kulturen i virksomheden.
- De andre medarbejdere kan også lære af det der bliver rost for. Hvis der er en medarbejder eller et team der har haft en god process, vil det da være oplagt at dele det med de andre. På denne måde kan virksomheden lære af deres successer og ikke kun af deres fejl.
- Stolthed – Når folk får ros foran andre gør det dem stolte og glade :-)
- Det skaber en fællesfølelse af at vi (virksomheden) skaber resultater. Når vi skaber resultater kan vi se at vores arbejde er meningsfuldt og det er vigtigt for arbejdeglæden.
Så lad mig slutte med at sige at det stadig er godt at rose offentligt – heldigvis! Hav dog altid i tankerne hvem du roser og sørg for at rose på en måde han/hun vil synes om. Sig det på et teammøde, send en alle-mail, sig det under 4 øjne, skriv en personlig besked – tag beslutningen ud fra hvad du roser for og hvem du roser.
Min anbefaling til ledere er den samme. Ros når der er en grund til at rose, og ros gerne offentligt når det passer til situationen.
Vi vil meget gerne høre om en oplevelse du har haft med at få offentlig ros. Har du kunnet glæder dig over en kollega der fik ros eller fik det dig til at hade ham/hende? Ville du mene det var ok kun at rose under 4 øjne bag lukkede døre?
Jeg har tidligere oplevet at ros blev givet offentligt under et månedeligt møde for alle ansatte i virksomheden. Og effekten var, nøjagtig som I skriver, at alle blev stolte over hvor gode vi var.
Selv fik jeg ros efter en opgave hvor jeg havde arbejdet ekstratordinært meget med en stram deadline. Med andre ord, rosen var berettiget og det er det væsentlige i min verden. :)
Knus til alle fra Ulla