Richard Branson fejrer sine ansatte med stil

Richard Branson bloggede for nyligt om deres Virgin Stars of the Year Awards (på engelsk) – en hyldest til de ansatte fra Virgin virksomheder fra hele verden.

Richard Bransons filosofi kan opsumeres:

Jeg har altid troet på at den måde du behandler dine ansatte på, er den måde de vil behandle dine kunder, og at mennesker vil trives når de modtager ros.

Dette er mennesker der har givet ud over det sædvanlige i deres daglige arbejde for at gøre en forskel. Jeg var begejstret for at møde så mange interessante og bemærkelsesværdige individer og at kunne belønne dem for deres arbejdsgindsats.

Eventen er altid et af højdepunkterne i Virgin Groups kalender og er en chance for at fremhæve alt det vi gør rigtigt og også lære hvordan vi kan blive bedre i fremtiden.

Det er lige sådan noget virksomheder skal bruge mere af og det er en fast tradition hos glade arbejdsgpladser, at de fejrer de ansatte der gør lidt ekstra.

Desværre er der mange arbejdspladser, hvor en indsats ud over det sædvanlige slet ikke opdages. Med andre ord, hvis du gør en ekstraordinær indsats, hører du intet – men det øjeblik du laver en fejl eller ikke lever op til dine mål, risikerer du at blive straffet.

Naturligvis skal vi rette fejl og hjælpe ansatte og kolleger på vej, så de kan udføre et godt stykke arbejde. Men vi kan lære lige så meget (eller mere) af at fejre vores succeser på jobbet.

Og det er derfor at fejring af store resultater og fantastiske mennesker er et af kendetegnene ved glade arbejdspladser.

Din mening

Hvordan fejrer din arbejdsplads et godt resultet eller fantastiske mennesker? Bliver de overhovedet fejret? Og hvad skal fordelingen være mellem at rette fejl og fejre succeser? Hvad vil du foretrække?

Skrevet af Patricia

Patricia spreder arbejdsglæde 'backstage' og holder styr på de administrative opgaver i Arbejdsglæde nu.

1 kommentar

Skriv en kommentar