5 sjove, anderledes, fantastiske måder at rose på

Godt Gået

5 sjove, anderledes, fantastiske måder at rose på

Du har sikkert opdaget, at vi er store fans af ros – og det er de fleste danskere nok inderst inde også. Vi er bare ikke særlig gode til at huske, at få rost hinanden.

Det er synd, for ifølge en undersøgelse vi lavede sidste år, er mangel på ros og anerkendelse den næststørste arbejdsglædedræber på danske arbejdspladser.

Vi vil gerne inspirere dig til at give mere ros, så her er 5 sjove, anderledes og helt fantastiske måder at rose på jobbet. Er der nogen af dem du kunne bruge?

1: Chef til medarbejder

Jack Mitchell er direktør for en lille kæde af tøjbutikker på østkysten i USA. Det er nogle meget eksklusive butikker og det er her at en lang række mediestjerner fra New York køber deres Armani jakkesæt og Dior Kjoler.

Jack har skrevet bestsellerne Hug Your Customers og Hug Your People og har fået skabt nogle butikker med masser af arbejdsglæde og tårnhøj kundetilfredshed. Det har han blandt andet gjort ved at rose.

Jack fortalte mig, at når han møder om morgenen, så putter han 10 quarters (25-cent mønter) i højre bukselomme. Hver gang han roser en af sine medarbejdere flytter han en mønt fra højre til venstre bukselomme og så er reglen, at han ikke kan tage hjem før alle mønterne er røget over.

Rose-elefanter

2: Kollega til kollega

IT-firmaet Valtech har rigtig meget fokus på arbejdsglæde og gør meget for at være en god arbejdsplads.

En af deres udviklere, Michael Poulsen, har meldt sig frivilligt til at være firmaets Chief Happiness Officer for et år. Hans første initiativ var at indføre en rose-elefant. Sådan præsenterede han den i en email til sine 100 kolleger i Valtech:

I’m happy to be able to introduce Valtechs first Happiness@Work initiative: The Valtech Order of the Elephant.

Purpose:
To bring all the good things we do for each other out in the light.

How it works:
The elephant is passed on from co-worker to co-worker on a weekly basis, with a reason why it is passed to that person in particular.

The reason for passing the elephant on to a new co-worker is up to you. Maybe someone helped you move apartment, fix a bug in your code or just have a positive impact on your day by always being happy and smiling.

Læs mere om Valtechs rose-elefant her.

3: Kunder til medarbejdere

Nogle arbejdspladser er også begyndt at gøre det let for kunderne at rose medarbejderne. Crossfit Copenhagen er en kæde af træningscentre i København hvor jeg selv kommer ned og træner benhårdt 3-4 gange om ugen. De har lavet en rosekasse på deres hjemmeside, hvor kunderne kan skrive ros til instruktørerne der underviser på Crossfit-timerne. Hovedkontoret indsamler al rosen og en gang om ugen udvælger de ugens ros og skriver den på deres Facebook side. Her er et eksempel fra februar 2012:

Ugens ROS går til vores alle sammens Casper Kold!
“Thumbs up til Kold, Mandag morgen træning med fuld energi, HVER MANDAG i kirken! Det er den bedste start på ugen! Skulderklap og thumbs up til resten af morgen teamet os, men specialt til Kold!”

“Stor ros til Kasper Kold! Jeg nyder hans træneregenskaber hver mandag/onsdag i kirken og det er sku altid fedt!”

Du kan selv kigge med på Crossfit Copenhagens Facebook side.

4: Medarbejder til kunde

Men man kan også rose den anden vej, så I roser jeres kunder. Jeg tør vædde på, at mange af de kunder (eller klienter osv…) du møder på jobbet er i roseunderskud når du møder dem. Hvis du kan bemærke og fremhæve et eller andet positivt ved dem, så kan det redde hele deres dag.

Det amerikanske firma Zappos sælger sko og tøj på nettet og har kolossal succes med det. Firmaet har kun eksisteret siden 2000 og omsætter allerede for $1 milliard om året. De er kendt som en fantastisk glad arbejdsplads der giver fænomenalt god kundeservice – og de er blandt andet gode til at rose deres kunder.

En af deres kundemedarbejdere sad en dag og svarede på emails og bemærkede at der var kommet en email autosvar fra Wendy en kunde, hvor der stod at kunden ikke var på kontoret fordi hun skulle deltage i et velgørenhedsløb mod brystkræft. Medarbejderen sendte et håndskrevet brev til Wendy, hvor hun skrev:

‘Hello Wendy, while working through e‐mails from our amazing customers, I came across your auto‐reply. Normally we mark them as auto‐replies but yours caught my eye. I just wanted to let you know what an admirable thing you are doing. We at Zappos are proud to have you as a customer and as a part of our family. Thank you for being a wonderful person’.

Wendy skrev senere på sin hjemmeside at hun var blevet dybt rørt over kortet – og at kortet stadig hænger på hende opslagstavle.

5: Ros dig selv

Og sidst men ikke mindst, så kan man rose sig selv. Det har vi danskere noget af en barriere overfor, men hvis du spørger mig, så er det helt OK at du synes du er god OG at du siger det højt. Det kræver selvfølgelig at du rent faktisk er god. Ellers er det bare selvbedrag og storhedsvanvid og det er ikke klædeligt.

Hvis jeg for eksempel har holdt foredrag hos en virksomhed og det er gået rigtig godt (hvad det ofte gør :-), så foræller jeg da om det til mine kolleger når jeg kommer tilbage til kontoret. Jeg skriver det også gerne på Facebook og Twitter. Her er et eksempel på en af mine statusupdates fra 2011:

Har lige holdt mit 5. foredrag i denne uge og fået stående bifald for 4. gang. MAND, hvor er jeg bare god!

Er det for meget? Det vil jeg ikke udelukke :-) Men så find din egen måde at rose dig selv på – alene eller foran andre.

Her er endnu en en ting du skal være opmærksom på: Hvis du ved med dig selv at du er dygtig og leverer en arbejdsindsats, som du er oprigtig stolt af, er du ikke afhængig af ros fra andre. Som Spencer Tracy sagde det:

“It is up to us to give ourselves recognition. If we wait for it to come from others, we feel resentful when it doesn’t, and when it does, we may well reject it.”

Eller som en af mine eks-kærester altid sagde:

Selvros er velros :o)

Din mening

Hvad tænker du? Er der en af de her metoder, som du kunne bruge? Har du prøvet at give eller få ros på en, anderledes måde? Får du givet ros nok på dit arbejde? Skriv en kommentar, vi vil rigtig gerne høre din mening.

Relaterede artikler

Skrevet af alexander

Alexander stiftede Arbejdsglæde nu i 2003 og er en af verdens førende eksperter i emnet. Han har skrevet 5 bøger om arbejdsglæde og holdt hundredevis af foredrag i næsten 50 lande.

2 kommentarer

  1. Kære alle på Arbejdsglæde!

    Tak for mange meget inspirerende og glædelige nyhedsmails!

    Jeg synes lige der mangler et punkt 6. der hedder “Medarbejder til chef”. De arme chefer har jo også brug for ros for at komme gennem dagene :) Og den største gevinst er, at man får glade chefer, og vi ved alle, at en glad chef, er den bedste chef man kan få.

    De bedste hilsner Kirsten

  2. Tak for god inspiration! Der er ingen tvivl om at det har en afsmittende effekt på arbejdsglæden og på samarbejdet, at behandle hinanden positivt.

    God arbejdsdag
    Lise C.P.

Skriv en kommentar