Den store bagedyst på jobbet
Jeg har haft fornøjelsen af at holde arbejdsglædeoplæg for PFA IT. På vores foredrag/workshops, taler vi bl.a. om vigtigheden af at pleje de gode relationer på jobbet – at skabe et fællesskab.
Det arbejder de seriøst med hos PFA, og deres IT-område har netop afsluttet „Den Store Bagedyst‟, som skulle skabe fællesskab i afdelingerne, samtidig med at de både kunne grine og være kreative sammen.
Det var deres Arbejdsglædegruppe der havde arrangeret byggedysten, som bestod af peberkagehuse, (byggekit købt i Ikea). Det var op til de enkelte afdelinger at planlægge et tidspunkt, der passede dem bedst, indenfor perioden 26. november – 6. december. Så der var ingen undskyldning for ikke at deltage. Konkurrencen sluttede med, at der blev udnævnt 3 vindere (afdelinger) til deres julefrokost d. 6. december 2024.
De enkelte afdelinger har i perioden julehygget med at bygge kreative peberkagehuse. Her er nogle af de festlige resultater.





Jeg spurgte Arbejdsglædegruppen om, hvad deres hyggelige stunder med at bygge peberkagehuse har bidraget med? (Altså udover de flotte kagehuse). Og de svarer:
„Teamsamarbejde, team kreativitet, fællesskab, sjov og spas i at tænke ud af boksen i forhold til kagehus-struktur. Selv afdelinger der ikke tidligere har deltaget i vores events bidrog med store kreative input.„
Hvad har I gjort hos jer for at skabe julehygge og pleje fællesskabet på jeres arbejdsplads?