Mandagstip: Sæt tid af til dine kolleger
Selvom du har masser af opgaver, og har travlt på arbejdet, er det vigtigt, at du afsætter tid sammen med dine kolleger. Gode relationer er nemlig en af de vigtigste kilder til arbejdsglæde. Hvis vi ser på forskningen, er gode relationer med til at:
- Mere arbejdsglæde og trivsel: Relationer på arbejdspladsen er afgørende for medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde. Når medarbejdere har gode relationer til deres kolleger og føler sig socialt forbundet, oplever de generelt større arbejdsglæde og trives bedre.
- Øget produktivitet og samarbejde: Når medarbejdere føler sig trygge og forbundne til deres kolleger, er de mere tilbøjelige til at dele viden, ideer og ressourcer, hvilket fører til bedre samarbejde og resultater.
- Mindre stress og færre konflikter: Stærke relationer skaber et støttende og positivt arbejdsmiljø, hvor medarbejdere føler sig i stand til at håndtere udfordringer bedre og konstruktivt løse konflikter.
- Medarbejderfastholdelse: Når medarbejdere har gode relationer til deres kolleger og føler sig socialt forbundne, er de mere tilbøjelige til at føle sig engagerede, hvilket øger sandsynligheden for, at de bliver længere tid i virksomheden.
Samlet set viser forskning, at gode relationer på arbejdspladsen er afgørende for medarbejdernes arbejdsglæde, samarbejde og præstation. Det er derfor vigtigt at investere tid og gøre en indsats for at opbygge og pleje relationerne med dine kolleger. Det vil have positive effekter på både individuel og organisatorisk niveau.
Hvad kan du gøre, for at pleje relationerne til dine kolleger?
- Sæt tid af til uformel snak i begyndelsen af jeres møder. I behøver ikke bruge hele tiden på personlige opdateringer, men afsæt bare fem minutter til at spørge en kollega om deres seneste ferie, nye hund eller deres barns uddannelse.
- Brug dine pauser til at socialisere uformelt med en kollega.
- Hold frokost med forskellige kolleger, så du skaber relationer til endnu flere af dine kolleger.
- Arranger en 15-minutters virtuel kaffepause med en kollega, du sjældent får chancen for at se personligt.
- Tag en Walk & Talk med en kollega. Selv en samtale på 5-10 minutter, kan forbedre jeres relation.
Vores mandagstips er forholdsvis simple ting, du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan du endda gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv gerne en kommentar herunder og lad os vide hvordan det gik. Se alle vores mandagstips her eller køb bogen 52 Glade Mandage i Arbejdsglædeshoppen.