Mandagstip: Julepynt ved fælles hjælp
Denne uges mandagstip er igen super enkelt. Opgaven kan du løse alene eller sammen med dine kolleger. Gå julepynt-amok med hjemmelavet julepynt og kontoret får juleudsmykning der er anderledes og ikke mindst personlig, for det er jer selv der har lavet det :o)
Du skal (evt. sammen med et par kolleger) lave en kuvert til hver af jeres kollegaer indeholdende materiale til julepynt. De skal så lave julepynt ud af materialet i kuverten. Sørg for at lave kuverterne forskellige, nogle har måske karton, nogle glanspapir, andre strimler til stjerner, nogle måske lim og glimmer osv. Det kan sagtens være at der er til et halvt julehjerte i en kuvert og resten i en anden kuvert. I bestemmer :-) Her er reglerne I kan sende med:
- Du skal kreere julepynt ud af materialet i kuverten.
- Søg eventuelt hjælp og inspiration hos kollegerne.
- Du og en kollega må gerne sammenbringe jeres materiale til fælles julepynt.
- Det er ikke tilladt at supplere med materiale der er indkøbt.
- Det er ikke tilladt at medbringe materiale hjemmefra.
- Hav det sjovt undervejs :o)
Hvis du har ekstra meget overskud, kan du jo gå rundt til flere kolleger, for at se om I fælles kan lave den mest fantastiske julepynt til jeres afdeling – “årets julepynt”. Rigtig glædelig jul!
Flere artikler med idéer til arbejdsglæde i juletiden:
Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik. Se alle vores mandagstips her.