Arbejdsglæde i praksis: Hvad vi kan lære af The Progress Principle og Appreciative Inquiry
Vi har en tendens til at analysere det, der gik galt, når vi kigger tilbage på en arbejdsdag eller et projekt. Det kan selvfølgelig være nyttigt at lære af fejl, men forskning viser, at vi faktisk lærer og trives mere, når vi retter blikket mod det, der lykkes.
Her kommer to forskellige, men beslægtede teorier ind i billedet: The Progress Principle og Appreciative Inquiry. De giver hver deres perspektiv på, hvordan vi kan skabe arbejdsglæde og udvikling – og tilsammen danner de et stærkt fundament for både individ og organisation.
Arbejdsglæde gennem små daglige fremskridt – The Progress Principle
Teresa Amabile og Steven Kramer har i et omfattende forskningsprojekt vist, at det, der i højeste grad driver vores motivation og arbejdsglæde, er oplevelsen af fremskridt i meningsfuldt arbejde. Det behøver ikke være de store milepæle. Faktisk har selv små daglige skridt en markant psykologisk effekt.
Når du registrerer, at du har nået noget – at en opgave er løst, et problem er brudt ned i overskuelige bidder, eller en kollega er kommet videre med din hjælp – styrker det både dit humør, din motivation og din produktivitet.
The Progress Principle
Amabile & Kramer (2011) undersøgte over 12.000 dagbogsnotater fra 238 personer i 26 forskellige teams. Deres konklusion var klar: Den største kilde til motivation og arbejdsglæde er oplevelsen af fremskridt i meningsfuldt arbejde – ikke ros, bonus eller frynsegoder.
Kilde: Amabile, T. & Kramer, S. (2011). The Progress Principle.
Jeg har tidligere skrevet mere detaljeret om teorien her.
Positiv psykologi i praksis – Appreciative Inquiry og trivsel i teams
Hvor The Progress Principle zoomer ind på individets daglige oplevelser, handler Appreciative Inquiry (AI) om at skabe udvikling ved at fokusere på styrker og succeser. Metoden bygger på spørgsmålet: Hvornår lykkes vi bedst, og hvordan kan vi få mere af det?
AI bliver især brugt i organisationer verden over som en tilgang til udvikling, hvor man bevidst leder efter det, der virker. Når teams deler deres bedste erfaringer og bygger videre på dem, skaber de både energi, mening og trivsel.
Men principperne kan også bruges individuelt. Du kan f.eks. stille dig selv spørgsmål som: Hvornår lykkes jeg bedst i mit arbejde? Hvilke styrker bruger jeg, når jeg er mest engageret? Hvad vil jeg gerne have mere af i min arbejdsdag? På den måde kan AI også fungere som et personligt redskab til refleksion og udvikling.
Appreciative Inquiry
Appreciative Inquiry (også kendt som AI) blev udviklet af David Cooperrider og Suresh Srivastva i 1980’erne. AI bygger på en antagelse om, at organisationer udvikler sig mest, når de tager afsæt i styrker og succeser frem for problemer og mangler.
Kilde: Cooperrider, D. L., & Srivastva, S. (1987). Appreciative Inquiry in Organizational Life.
Du kan læse mere om Appreciative Inquiry og hvordan du kan bruge det i praksis her.
Fra små fremskridt til store succeser – arbejdsglæde på alle niveauer
The Progress Principle og Appreciative Inquiry peger begge på vigtigheden af at huske og lære af det, der fungerer. Forskellen er primært perspektivet:
- The Progress Principle handler om dine små fremskridt i hverdagen.
- Appreciative Inquiry handler om at værdsætte og bygge videre på det der virker
Sammen giver de en stærk kombination: Når vi både kan se, at vi rykker os i det daglige, og samtidig bygger videre på det, vi lykkes med i fællesskab, skaber vi arbejdsglæde, motivation og vedvarende udvikling.
Arbejdsglæde gennem både fremskridt og fokus på styrker
Når du begynder at lægge mærke til dine egne små fremskridt – og når dit team eller din organisation samtidig arbejder bevidst med at bygge videre på styrker og succeser – skaber I en stærk ramme for både læring, motivation og arbejdsglæde.
Det kræver lidt arbejde – og det starter med et skifte i jeres fokus. Derefter handler det om at justere jeres arbejdsrutiner, det I måler på, og ikke mindst i det I kommunikerer ud i organistionen.
