4 friheder der øger trivsel
Som leder er en af dine opgaver, at fremme de nødvendige betingelser for, at alle medarbejdere trives – at de har arbejdsglæde. Dette indebærer at du understøtter og sikrer, at alle har lige adgang til fire væsentlige friheder:
- Friheden til at være sig selv
- Friheden til selvledelse
- Friheden til at fejle
- Friheden til at sige fra
Friheden til at være sig selv
Som virksomhed – og derfor også som leder – skal I fremme en mangfoldig fællesskabskultur, hvor der er plads til alle, både indenfor og på tværs af identitetsgrupper. Det skal komme til udtryk i alt fra ansættelser, forfremmelser og jeres daglige interaktioner. Oplever I at medarbejdere ekskluderes pga. deres køn, alder, religion og lign., skal I straks slå ned. Alle bør have friheden til at være sig selv.
Friheden til selvledelse
Medarbejdere, der praktiserer selvledelse, tager initiativ til at planlægge og definere deres egne arbejdsopgaver. Dette resulterer i en højere grad af personligt ansvar hos de selvledende medarbejdere. Det kræver naturligvis at du giver dine medarbejdere plads og friheden til at strukturere og definere egne opgaver.
Din fornemste opgave er at være til rådighed som sparringspartner og coach.
Friheden til at fejle
Skab en kultur med psykologisk tryghed, hvor dine medarbejdere bliver belønnet for at være innovative og prøve noget nyt. Når der sker fejl (og det ved vi alle sammen at der gør) så skal du sørge for at dine medarbejdere tør dele fejlen.
Når fejlen opstår, er det vigtigt at få delt den med alle, og så naturligvis at lære af den, så det ikke sker igen. Som tidligere CEO Garry Ridge fra WD40 så klogt siger det: „We don’t make mistakes, we have learning moments‟.
Friheden til at sige fra
I en virksomhed med psykologisk tryghed, er det acceptabelt at sige fra. At takke nej til opgaver eller negativt adfærd. Det bør ligefrem hyldes, da det er med til at sætte rammerne for jeres kultur med arbejdsglæde.
Skab en kultur hvor medarbejdere har frihed til (respektfuldt) at være uenige samt italesætte bekymringer og fejl, uden at blive straffet for det.
Lykke er at have friheden til at være dig selv.
Vi skal hylde mangfoldighed på danske arbejdspladser, og derved skabe en inkluderende kultur, hvor der er plads til at være sit autentiske jeg. Medarbejdere der kan være sig selv, har en højere grad af arbejdsglæde, og er både mere engagerede, produktive og en bedre kollega.
Relaterede artikler:
- Det er ok at sige nej
- Ledelse med compassion
- 10 tip til at engagere dine medarbejdere
- 5 essentielle ledertip med fokus på de gode relationer
Vores ledertips er enkle, simple og ikke mindst effektive ting du kan gøre for at øge din og dine medarbejderes arbejdsglæde. Når du bruger vores ledertips på din arbejdsplads, vil vi rigtig gerne høre om det – skriv en kommentar herunder og lad os vide hvordan det gik.
Se alle vores ledertips her