Mandagstip: Sig fra
Scenarie: Du arbejder sammen med en kollega, der simpelthen irriterer dig. Uanset hvad vedkommende foretager sig eller siger, oplever du det som ubehageligt. Dette påvirker din arbejdsdag negativt og har også en negativ indvirkning på dine kollegers arbejdsglæde. Hvad gør du?
- Reager. Det er vigtigt ikke over længere tid at ignorere irritationer. Når din grænse er nået må du stoppe op og reagere.
- Mærk efter. Analyser situationen(erne). Hvad handler det om? Er det jeres relation? Føler du dig løbet over? Trådt på? Er I blot uenige, meget forskellige eller overreagerer du?
- Ager/Kommuniker. På baggrund af din analyse, skal du nu agere. Tag ansvar for din egen arbejdsglæde, og tal med din kollega. Fortæl hvad der sker indeni i dig, og spørg hvad du kan gøre for at jeres relation bliver bedre. Lyt og spørg ind til kollegaen.
Og hvis ikke det får et positiv udfald: - Søg hjælp. Hvis det ikke løser problemet, er det på tide at søge hjælp hos din nærmeste leder eller måske HR. Du må ikke bare lade stå til. I sidste ende er det ledelsen der har ansvaret for at der er en positiv og respektfuld kultur på arbejdspladsen.
Vi er alle sammen forskellige, og vi skal behandle hinanden med tillid og gensidig respekt. Og vi skal respektere hinanden og vores forskelligheder.
Vi skal bruge tid på at lære vores kolleger at kende, naturligvis fordi de gode relationer på jobbet er vigtige for vores arbejdsglæde. Men også fordi, at når vi kender hinanden godt, er det nemmere at sige fra overfor hinanden – naturligvis på en respektfuld og konstruktiv måde.
Hvad kan du gøre?
- Anerkend konflikten og bekræft dit engagement i at komme videre.
- Sørg for, at du forbliver ærlig og tro mod dig selv.
- Øv dig i at lytte til modpartens perspektiver.
- Anerkend vigtigheden af empati.
- Øv dig i at opbygge autentiske relationer og forbindelser med andre.
- Slip egoistiske følelser ved at praktisere ydmyghed.
Vores mandagstips er forholdsvis simple ting, du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan du endda gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv gerne en kommentar herunder og lad os vide hvordan det gik. Se alle vores mandagstips her eller køb bogen 52 Glade Mandage i Arbejdsglædeshoppen.