Mandagstip: Skriv din egen afskedstale

Mandagstip Photo by Chonesstoc Canva Pro 1200x675px

Mandagstip: Skriv din egen afskedstale

Dette mandagstip er lidt af et tankeeksperiment. Du skal forestille dig at du nærmer dig din sidste dag på arbejde i dit nuværende job. Alle dine kolleger, kunder og forretningsforbindelser er inviteret til at deltage i en afskedsreception for dig. Din chef holder en afskedstale for dig.

Talen handler om det du stod for i virksomheden. Den kommer ind på de mennesker du har hjulpet og hvordan du gjorde det. Den kommer også ind på hvad dine kolleger har værdsat ved at arbejde med dig. Og ikke mindst, hvad de vil savne ved dig, nu du tager videre til nye udfordringer.

Din opgave er at skrive den tale, du håber bliver holdt for dig. Det er ikke nødvendigvis en lang tale, men talen er positiv og fremhæver alle de gode ting ved dig. En afskedstale vil nemlig aldrig fremhæve fejl du har begået eller evner du ikke har.

Det egentlige spørgsmål bag denne øvelser er: Hvad vil du gerne huskes for? Og hvad kan du gøre for at leve op til det?


Vores mandagstips er forholdsvis enkle ting, du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget kan du endda gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv gerne en kommentar herunder og lad os vide hvordan det gik. Se alle vores mandagstips her eller køb bogen 52 Glade Mandage i Arbejdsglædeshoppen.

Skrevet af Patricia

Patricia spreder arbejdsglæde 'backstage' og holder styr på de administrative opgaver i Arbejdsglæde nu.

Skriv en kommentar