Brug tid på at genopbygge fællesskabet

Ledertip: Få det bedste ud af dine 1:1 medarbejdersamtaler photo_by_Melpomenem_Getty_Images_Pro

Brug tid på at genopbygge fællesskabet

Arbejde er ikke nødvendigvis noget vi går på, det er noget vi gør. Mange virksomheder har efterhånden åbnet op for muligheden for hjemmearbejde nogle dage om ugen, så vores arbejde kan både være på kontoret og hjemme. Vi ved fra flere undersøgelser (bl.a. Work Trend Index fra Microsoft) at medarbejdere, når de bliver spurgt, ønsker muligheden for at arbejde hjemmefra – men de ønsker ligeledes mere tid SAMMEN med kollegerne. Både for at vedligeholde relationerne, men også pga. den faglige sparring medarbejdere har når de er sammen.

Det øger vores arbejdsglæde at have indflydelse på hvornår og hvorfra vi arbejder, men det øger altså også vores arbejdsglæde at være sammen med vores kolleger. Det har vi skrevet mere om her.

Dit ansvar som leder

Når vi ikke er sammen hver dag på jobbet, kræver det en ekstra indsats at pleje relationerne. Som leder har du ansvar for at gøre det attraktivt at komme på kontoret de fleste dage, frem for at arbejde hjemmefra. Vis at du prioriterer arbejdsmiljø og arbejdsglæde højt, både i ord og handling. Her er idéer til hvad du kan gøre:

  • Kommuniker face-to-face når muligt, og brug interne e-mails som sidste udvej.
  • Hav mødefri dage, hvor alle kan fokusere på deres opgaver.
  • Hav områder hvor medarbejderne helt naturligt tager pauser sammen. F.eks. høje borde eller lounge møbler.
  • Hav 1-2 daglige pauser sammen i jeres team. Det som de i Sverige kalder “fika” (uformelle fælles kaffepauser). Vi ved fra forskning at pauser er gode for indlæring og koncentrationsevnen – og så at de fælles pauser gode til at pleje vores relationer.
  • Spis frokost med dine medarbejdere.
  • Start møder positivt; lad alle dele en god historie, noget de er kommet videre med, en opgave der er løst, noget der stolte over eller måske bare et godt grin de har haft med en kollega.
  • Hav workshops hvor I sammen er innovative.

Ledelse skal være ægte/autentisk, så vær åben og tilgængelig. Kom ud blandt dine medarbejdere – ikke for at tjekke dem, men for at pleje relationerne til og mellem dem. Spørg ind til dem og kommuniker klart, at du prioriterer fællesskabet højt.

Hvad gør I hos jer, for at pleje relationerne?

Del jeres bedste tip med os! Hvad gør I for at få medarbejderne til at komme flere dage ind på kontoret? Hvad gør I for at genopbygge samhørigheden/fællesskabet?


Vores ledertips er enkle, simple og ikke mindst effektive ting du kan gøre for at øge din og dine medarbejderes arbejdsglæde. Når du bruger vores ledertips på din arbejdsplads, vil vi rigtig gerne høre om det – skriv en kommentar herunder og lad os vide hvordan det gik.
Se alle vores ledertips her

Skrevet af Arlette Bentzen

Arlette er certificeret i positiv psykologi og har mange års erfaring som underviser og foredragsholder og har været en del af Arbejdsglæde nu siden 2010. Arlette får arbejdsglæde af at flytte mennesker og når der opstår ny energi hos den organisation hun har arbejdet med.

Skriv en kommentar