Video: Rekruttering med glæde
Hvad skal der til for at skabe en god arbejdsplads? En af forudsætningerne er at have gode medarbejdere. Og det gælder også i det øjeblik der skal rekrutteres nye ansatte.
Det handler om at finde personer med de rigtige kompetencer, så de kan løse de opgaver der skal løses – men i høj grad handler det lige så meget om at finde mennesker med den rette personlighed, som vil passe ind i den kultur I gerne vil skabe.
De fleste danske virksomheder kæmper lidt med det. Det sker alt for ofte at ansættelser sker hurtigt, og det er ikke altid at det lykkes af afklare om der er et kultur-match.
I denne video fra Arbejdsglæde Live! 2016 taler Jo Gudman Rasmussen om hvordan vi kan blive meget bedre til rekrutteringer – så det bliver til rekruttering med glæde.
Hun kommer blandt andet ind på hvordan rekrutteringsprocessen kan blive en god og sjov oplevelse for alle involverede – også kandidaterne. Og vigtigheden af at hyre langsomt og fyre hurtigt.
Endnu flere videoer på Arbejdsglæde TV
Vores Arbejdsglæde TV kanal er for nylig flyttet til YouTube. Selvom kanalen er relativ ny dér, finder du tæt på 100 inspirerende videoer – alle relateret til emnet arbejdsglæde. Har du lyst til at hjælpe os med at dele kendskabet til Arbejdsglæde TV? Vi bliver meget glade for hver gang du deler, liker og abonnerer. :-)