Mandagstip: Tag en pause

Mandagstip Photo by Chonesstoc Canva Pro 1200x675px

Mandagstip: Tag en pause

Pauser er utrolig værdifulde. Problemet kan være at mange af os har så travlt, at vi føler vi ikke har tid til at holde en pause. Sandheden er nærmere at du ikke har tid til ikke at holde pauser. Mange undersøgelser viser, at hvis du tager en pause, arbejder du mere effektivt, kreativt og er generelt mere produktiv.

Pauser på jobbet er også en god lejlighed til at skabe og vedligeholde relationerne til kollegerne. Det passer perfekt ind i vores model som siger at arbejdsglæde kommer af resultater og relationer. En måde arbejdsgivere kan opfordre til, at der bliver holdt pauser, kan være at sørge for der er områder på arbejdspladsen, hvor de ansatte kan være sammen mere uformelt, som kaffehjørner og sofakroge.

Får du holdt pauser sammen med kollegerne? Det er din opgave i denne uge. Tag nogle pauser. Det kan være kaffepauser eller frokostpauser – meget gerne sammen med dine kolleger, hvor I ikke snakker om arbejde.

Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik. Se alle vores mandagstips her eller køb bogen 52 Glade Mandage i Arbejdsglædeshoppen.

Skrevet af Patricia

Patricia spreder arbejdsglæde 'backstage' og holder styr på de administrative opgaver i Arbejdsglæde nu.

Skriv en kommentar