I februar afholdte Arbejdsglæde nu og The People & Capacity Group, for første gang konferencen Rekruttering: Det kan gøres meget bedre, hvor fokus på dagen var rekruttering med glæde og vigtigheden af god on-boarding med eksempler fra virksomheder – fordi mennesker ansætter mennesker.
Konferencen var et stor succes med 125 engagerede deltagere. Tallene er gjort op og vi kom ud med et overskud på 12.493 kroner. Vi har valgt at donere overskuddet 100% til Læger uden Grænser for at støtte det fantastiske arbejde de gør i hele verden.
I dag havde vi fornøjelsen af at være forbi deres kontor og personligt overrække checken til Merete Engell fra Læger uden Grænser. Tak til alle deltagere og talere for at være med til at gøre en forskel.