20. marts er International Day of Happiness

Den 20. marts er udnævnt til International Day of Happiness – så her er en lille opfordring til os alle om at gøre noget ekstra for arbejdsglæden i næste uge – vores egen og andres.

Er arbejdsglæde ikke noget du går tænker på i hverdagen, eller har du måske haft så travlt at det er røget lidt i baggrunden? Så er på tirsdag en oplagt mulighed for at komme i gang med at glæde andre, og faktisk derved også dig selv. Videnskaben viser heldigvis, at når vi gør noget godt for andre – bliver vi også selv gladere :-)

Det kan være de helt små ting der gør en kæmpe forskel, du kan f.eks. tilbyde din en kollega din hjælp, fortælle en kollega hvad vedkommende betyder for dig, give en et kompliment, invitere et par kolleger til at spise frokost sammen eller måske blot holde en kort pause sammen – der er uendelig mange muligheder du kan sprede arbejdsglæde på – måske du kan finde inspiration blandt vores mandagstips.

Det er fantastisk hvis du beslutter dig for selv at gøre noget nu på International Day of Happiness. Men tænk hvor effektivt det ville være hvis I var flere på jobbet der gjorde noget!

I kunne f.eks. arrangere en “Arbejdsglæde temauge” i din afdeling/virksomhed, og opfordre alle til at deltage. Lav en glædes-tavle hvor I deler glade/gode historier ELLER lad alle hver dag skrive 3 positive oplevelser fra arbejdsdagen på et postkort, som så hænges på en “tørresnor” i afdelingen/kantinen. På denne måde bliver det meget synligt, at der sker en masse positive ting hos jer :-)

Måske har du en god idé til hvordan I kan fejre “International Day of Happiness” på tirsdag. Årets tema er Share Happiness. Vi vil meget gerne høre om din idé og naturligvis meget gerne se billeder af jeres initiativ med fokus på at glæde hinanden.

Relaterede artikler:

Skrevet af Patricia

Patricia spreder arbejdsglæde 'backstage' og holder styr på de administrative opgaver i Arbejdsglæde nu.

Skriv en kommentar