Ledertip: Gør jeres fravalg synlige

Ledertip: Gør jeres fravalg tydelige_photo_by_Melpomenem_Getty_Images_Pro

Ledertip: Gør jeres fravalg synlige

Hvis du vil styrke prioritering som leder og skabe klarhed og arbejdsglæde i dit team, kræver det, at du sætter tydelige rammer – både for opgaverne og for måden, I arbejder sammen på.

I er forhåbentlig gode til at tale om, hvad jeres vigtigste prioriteringer er. Men taler I også om det, I bevidst vælger fra – de opgaver, der ikke skal fylde lige nu?

Sådan arbejder du konkret med fravalg i teamet

Afsæt 20–30 minutter på et teammøde og sig for eksempel:

For at skabe mere ro og retning vil jeg gerne være tydelig om, hvad vi bevidst vælger fra den kommende måned.”

Start med selv at pege på 1–2 opgaver, projekter eller ambitioner, som I ikke prioriterer lige nu. Forklar hvorfor.

Invitér derefter teamet til at byde ind:

  • Hvad oplever I, at vi prøver at nå – uden at det reelt er vigtigt?
  • Hvor bruger vi energi, som ikke står mål med værdien?
  • Hvad kunne vi med fordel parkere midlertidigt?

Herefter er dit ansvar at træffe et valg. Det er ikke nok at love at se på det. Du skal beslutte, hvad der konkret sættes på pause – og kommunikere det tydeligt.

Tydelige rammer styrker arbejdsglæden

Klar prioritering handler også om at kommunikere det, I vælger fra – så det, I har sagt ja til, kan få den opmærksomhed og det fokus, der gør det muligt for medarbejderne at lykkes med deres arbejde.

Prioritering som leder handler ikke kun om at sige ja til det vigtigste – men om tydeligt at sige nej til det, der ikke skal fylde.


Relaterede artikler:

Skrevet af Arlette Bentzen

Arlette er certificeret i positiv psykologi i 2017(Certificate in Positive Psychology og har mere end 15 års erfaring som underviser og foredragsholder. Arlette har været en del af Arbejdsglæde nu siden 2010, og overtog virksomheden i 2020. Arlette får arbejdsglæde af at flytte mennesker og når der opstår ny energi hos den organisation hun har arbejdet med.

Skriv en kommentar