Mandagstip: Skab bevidste mikromomenter

Mandagstip Photo by Chonesstoc Canva Pro 1200x675px

Mandagstip: Skab bevidste mikromomenter

Hvordan er din relation til kollegerne? Har de ændrede arbejdsformer påvirket jeres relationer, for eksempel hvis I arbejder meget mere hjemmefra end tidligere? Eller er du i en situation, hvor du har mange nye kolleger, som du ikke rigtig har en relation til endnu? Så er dette mandagstip lige noget for dig.

Relationerne er, sammen med resultater, de vigtigste faktorer for vores arbejdsglæde. At have gode relationer til dine kolleger, er ikke det samme som at de skal være dine nye bedste venner. Det handler primært om, at du kender dem som mennesker – ikke blot for det arbejde de udfører.

En måde at skabe bedre relationer til dine kolleger kan være ved at udnytte mikromomenter (micromoments). Mikromomenter behøver ikke at tage meget tid og kræver ikke dyb personlig viden – et hurtigt øjebliks øjenkontakt, et par minutters samtale om en sjov/spændende weekendaktivitet, en god oplevelse, en fælles udfordring eller du kan bruge øjeblikket på at anerkende din kollega.

Bevidste mikromomenter

Vi skaber alle mikromomenter hele tiden. Nu handler det om at du bliver opmærksom på dem og bevidst giver plads til dem.

Når du befinder dig på din arbejdsplads, er du omgivet af mennesker og dermed muligheder for at skabe mikromomenter – når du ankommer job, på vej til møde eller frokost, under vagtskifte, og når du holder en pause, er du tæt på dine kolleger. Men vi er ofte så fokuserede på den næste ting på vores to-do-liste eller tjekker vores telefoner, at vi fuldstændig ignorerer kollegerne. Udnyt i stedet disse muligheder for at tale med dine kolleger.

Hjemmearbejdende støder jo ikke på kollegerne på gangen eller bliver hængende i mødelokalet efter et møde. Disse uformelle møder, hvor I lærer mere om hinanden, kan sagtens være der selvom nogen arbejder hjemmefra. Men det sker ikke uden en fælles indsats: sæt tid af før et videomøde starter, i tilfældige interaktioner på Slack, eller når du starter et en-til-en-opkald. Du kan planlægge uformelle Zoom-frokostaftaler med kolleger, der ikke er i nærheden, for blot at sludre sammen mens I spiser. Selvom du ikke kan tvinge disse mikromomenter til at ske, kan du skabe muligheder for dem uanset din arbejdssituation. Det kræver blot lidt planlægning.

Dette Mandagstip er inspireret af denne artikel fra Greater Good Magazine


Vores mandagstips er forholdsvis simple ting, du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan du endda gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv gerne en kommentar herunder og lad os vide hvordan det gik. Se alle vores mandagstips her eller køb bogen 52 Glade Mandage i Arbejdsglædeshoppen.

Skrevet af Patricia

Patricia spreder arbejdsglæde 'backstage' og holder styr på de administrative opgaver i Arbejdsglæde nu.

Skriv en kommentar