Få det bedste ud af hybridarbejde

Din mening om hybridarbejde maj 2022 1200x675px
Resultatet af vores mini-meningsmåling om hybridarbejde, baseret på 148 besvarelser

Få det bedste ud af hybridarbejde

For et par måneder siden, spurgte vi læsere af vores blog og vores følgere på LinkedIn om deres mening om hybridarbejde. Helt specifikt var vi interesserede i at vide, hvor mange dage om ugen de vil foretrække hjemmearbejde, hvis de helt selv skulle bestemme. Vi har nu afsluttet vores korte meningsmåling og resultatet ligger klar.

Blandt de adspurgte var der kun 1% der på svartidspunktet ikke havde mulighed for hjemmearbejde. Umiddelbart virker det som at muligheden for hjemmearbejde efterhånden er meget udbredt.

Din mening om hybridarbejde maj 2022 1200x675px
Resultatet af vores mini-meningsmåling om hybridarbejde, baseret på 148 besvarelser

Måske lidt overraskende, er over halvdelen af de adspurgte enige om, at de ville foretrække hjemmearbejde 2-3 dage om ugen.

Plejer er død

Hybridarbejde udfordrer os i den måde vi “plejer” at gøre tingene på. Det kræver f.eks. mere af os at bevare relationerne til kollegerne vi ikke længere ser dagligt i løbet af arbejdsdagen, men i stedet skal interagere med online, via e-mail eller telefonisk.

Vi er alle forskellige og har dermed forskellige måder at arbejde på, og det kan kræve tilvænning at finde en rutine der virker for en selv.

Hvad kan jeg selv gøre?

Hvordan sørger man selv for at være “med” i hvad der sker på arbejdspladsen – både fagligt med bestemt også socialt? Vores tip til dig er:

  1. Vælg kollegerne til – sæt tid af til at mødes med kollegerne for vidensdeling/sparring (fysisk eller online).
  2. Hold fælles pauser eller frokost med kollegerne (fysisk eller online).
  3. Planlæg med dit team hvornår I ugentligt mødes (fysisk eller online).
  4. Vedligehold relationerne med samarbejdspartnere (interne og eksterne).
  5. Husk også at anerkende dem der arbejder hjemmefra.
  6. Del de gode historier – hav en online platform hvor I kan dele de gode historier.

Hvad skal virksomheden tænke på?

Hvad skal virksomheden tænke på, når den udstikkes retningslinjer for, hvordan hybridarbejdet ser ud i virksomheden?

  1. Start med en grundig beslutningsproces med vurdering af fordele/ulemper.
  2. Visualisering og kommunikation af tiltag/muligheder der er besluttet.
  3. Indretning af hhv. arbejdsplads og hjemmearbejdspladser.
  4. Lederværktøjer.
  5. Teknologi.
  6. Jævnlig kommunikation til medarbejderne – evt. video.
  7. Tydelig kommunikation til medarbejdere.
  8. Løbende evalueringer. 

Øvelse gør mester

Mange af os er efterhånden blevet grundigt introduceret til konceptet online-møder, og videoen herunder er en meget fin parodi på alt det der kan gå galt med virtuelle møder. Heldigvis, som med så meget andet, bliver vi alle bedre til det vi øver os meget på. Men mon ikke du også kan genkende situationerne fra videoen? :-)

YouTube: Hvis videomøder foregik i virkeligheden

Hvad synes du?

Hvad er dine bedste tips til den nye måde at arbejde på? Hvad har du gjort for at få hybridarbejde til at fungere optimalt for netop dig? Hvad har du forsøgt, som slet ikke har fungeret? Har din arbejdsplads hjulpet dig ved at udstykke retningslinjer for hybridarbejdet? Eller har retningslinjerne spændt ben for dit arbejdsflow? Vi hører meget gerne fra dig – skriv gerne din kommentar nedenfor.

Skrevet af Patricia

Patricia spreder arbejdsglæde 'backstage' og holder styr på de administrative opgaver i Arbejdsglæde nu.

Skriv en kommentar