Efterårets gratis åbne foredrag
Før sommerferien spurgte vi læserne af vores nyhedsbrev om, hvilket tema efterårets gratis åbne foredrag skulle have. Vi var også nysgerrige på om de nye arbejdsrutiner, som mange har fået efter covid, mon også ville have indflydelse på hvornår på dagen et foredrag ville passe godt ind, og om man foretrækker at deltage online eller ved fysisk fremmøde.

Det var tydeligt at se, blandt de svar vi fik, at de fleste vil foretrække et online foredrag fremfor at møde fysisk et sted, men det foretrukne tidspunkt på dagen var ikke entydigt. For at gøre så mange som muligt glade, har vi valgt de tre mest populære emner, alle som online foredrag og fordelt på tre forskellige tidspunkter på dagen.
Så nu er efterårets gratis åbne foredrag i kalenderen og du kan læse mere om hvert foredrag og komme videre til tilmelding nedenfor. Hvis du følger os på facebook, vil du også finde foredragene som events dér. Husk at tilmelde dig (og melde afbud, hvis du bliver forhindret), da vi har en begrænsning på 100 deltagere per foredrag.