DM i “Out of office” 2017

Så er det den tid på året igen – sommerferietiden! Der hvor det rigtig tit sker, at man sender en mail til nogen og får et svar som det her:

out of office until July 24, 2017 – no access to emails

Det er selvfølgelig fint, men også temmelig kedeligt. Derfor udfordrer vi igen i år – for syvende år i træk – alle arbejdsramte danskere til DM i “Out of office” 2017.

Sådan deltager du:

Har du lavet en rigtig god autosvar? Eller hvad er den bedste, sjoveste eller mest kreative “Out of office” mail du får her til sommer? Det er faktisk muligt at lave et både personlig, glad og samtidig informativt autosvar.

Vælg den bedste du får i løbet af sommeren 2017 og sæt teksten ind som en kommentar her nedenfor. Du må også meget gerne indsende dit egen personlige autosvar, som du har lavet til din email. Husk ENDELIG at fjerne e-mailadresser og telefonnumre fra mailen, så der ikke er risiko for at nogen misbruger kontaktinformationer.

Du skal også huske at skrive dit eget navn og emailadresse i de dertil hørende felter, så vi kan finde dig, hvis du vinder en af de 3 præmier. Og bare rolig, din e-mailadresse bliver IKKE vist på sitet.

Hvad kan du vinde?

Ingen konkurrence uden præmier, og vi har nogle fine præmier på spil :o)

3. præmie: Bøger: 1 bog – Happy Hour fra 8 til 16 + 1 bog 52 Glade Mandage
2. præmie: 1 spil “Kort til arbejdsglæden” + 100 Din arbejdsglæde gør glad – kort
1. præmie: Arbejdsglædespillet – vores sjove, enkle brætspil for afdelinger, teams eller projektgrupper

Den 21. august vælger vi 3 vindere ud af de indsendte forslag.

Vi glæder os til at se dine bedste bidrag!

Og så kan du jo samtidigt lige overveje, om det er tid til at opdatere din egen “Out of office” besked til noget lidt sjovere og mere personligt.

Ha’ en fantastisk sommer!

Opdatering 21. august – Vinderne er fundet

 

 

Skrevet af Patricia

Patricia spreder arbejdsglæde 'backstage' og holder styr på de administrative opgaver i Arbejdsglæde nu.

13 kommentarer

  1. Her er et bidrag fra Christoffer:

    **************************

    Dear You,

    Thank you for your inquiry, which I am pleased to receive.

    Yes, you already know it. It is that time of year, where the sun is shining, skies are blue, and you will not find me in the office. I’m off on my summer vacation.

    You – yes you – now have to make a choice… :-)

    1. You can wait until I am back (on Monday the 17th of July), where I’ll do my best to prioritize your inquiry… or if you can’t wait…

    2. You can contact my extremely competent HR team by using the following address: xxxxxx@yyyyy.com

    If you for some odd reason believe, that I am THE only one, who can answer you AND it can’t wait for my return, then call me.
    Here’s my number à +45 xxxx xxxx. I might not answer right away, but leave your name and number (and the reason for the call),
    and if I agree on the urgency I’ll get back to you J

    I hope, that you up until now have had a great day; and that this will continue for the rest of day!

    Med venlig hilsen / Best regards,

    Christoffer K. Hagen

  2. Kære kollega,Tak for din mail.
    Jeg er ENDELIG taget på ferie, og vil være tilbage igen mandag uge 31.

    For at kontakte mig, kan du kun sende beskeder til mig gennem, mobilepay!

    God sommer til dig <3

    Kærlig solskinshilsen
    Din kollega Natasa

  3. Og her er et bidrag fra Hanne:

    *******************
    Det er sommer, og min mailkonto er gået i feriemode. Imens lader jeg batterierne op i godt selskab.

    Jeg er tilbage bag skærmen den 1/8, hvor jeg glæder mig til at læse din mail.

    Hvis du ikke kan vente så længe på min respons, vil jeg bede dig videresende din mail til xxx

    God sommer J

    Med venlig hilsen
    Hanne V. Hestbæk

  4. Den effektive:
    ******************************
    Kære kollega

    Jeg er taget på ferie og er tilbage den 25/7.

    Alle mails der modtages frem til denne dato, vil blive slettet når jeg kommer tilbage.

    Du vil derfor være nødt til at henvende dig igen, når jeg er tilbage.

    God sommer

    Lisbeth

  5. Hej :-)

    Tusind tak for din henvendelse. Jeg kan først træffes igen mandag d. xxx 2017 af følgende årsag:
    Følg linket og klik på billedet :o)
    https://twitter.com/i/videos/tweet/632090644236894208

    Henvendelser i relation til:
     Team xxx kan rettes til xxx
     Andet kan rettes til xxx

    Ha’ en forrygende sommer :-)

    Mange hilsner
    Mai Madelung
    Scrum Master

  6. Halløj Colleague,

    Armed with board games, PS4 and unlimited outdoor activity possibilities I will conquer northern Jylland in the coming days! Weather is not an issue.

    But from your perspective that might not be as fun as it is for me and my family!

    Anything urgent please contact the numerous fantastically talented collegaues who will be able to help you as well or even better :) They do not look in my mailbox nor is e-mails forwarded.
    Kristian or Stefan can help you with AX supply chain related matters:

    E-mail: bla@example.com / bla@example.com

    If you issue is not urgent enough to take up with my colleagues you can prioritize my reading order of e-mails when I’m back. Just forward the e-mail again and put [CHOCOLADE] fist in the subject and I will filter on that on my first day back. Even better is to put actual chocolate on my desk for me to enjoy when reading through the e-mails!

    Have a great summer :) I’m back again already on the 24th of July.

    Mange hilsner,
    Lars
    AX psychologist

  7. Kære Du…
    Min mailbakke er blevet fyldt med sol, sandaler, sand og strand – her mens jeg er på ferie!
    Jeg tømmer den og ser din mail når jeg er tilbage den 15. August :-)

    Du er velkommen til at skrive til min kollega på ___@___.dk eller ringe til kontoret på tlf. 555-12345

    Sommerhilsner fra June

  8. Her er mit autoreply for sommeren 2017:

    Yeah! Så blev det min tur til at holde sommerferie Jeg sender varme tanker til alle jer, der knokler i mit fravær!

    [resten anbefales læst med højtidelig Award-uddelingsstemme]

    Og vinderne er:

    For projektet vedr. implementering af APOTECHEMO robot: Navn Efternavn (xxx@regionh.dk, direkte xxxx xxxx)

    For cytostatikaproduktionen: Afdelingsleder Navn Eftenavn (yyy@regionh.dk, direkte yyyy yyyy)

    For kliniske forsøg: Her er der kamp om pladsen, og du fanger mindst en dygtig farmaceut fra Herlevs cytostatikaproduktion, hvis du skriver til zzz@regionh.dk

    Hvor er jeg heldig, at være omgivet af så mange dygtige mennesker!

    Jeg er tilbage på pinden d. 8. august med fuldt opladede batterier, og kan din henvendelse vente, så besvarer jeg den hurtigst muligt derefter.

    Med ønsket om masser af sol og sommer!

    Bedste hilsner

    Mathilde (Herefter standardsignatur med følgende ændring:)
    Mobil: + 45 xxxx xxxx Jeg holder 100 % fri

  9. Det er igen blevet den tid på året hvor jeg lader batterier op. Så jeg satser på solskin, børn og ren nydelse. Fuldstændig opladet og klar er jeg tilbage mandag d. 14-08-2017. Nyd sommeren.

    For en god ordens skyld vil jeg lige minde om at jeg ikke læser mails i ferien og de videresendes heller ikke herfra. Kan du ikke vente på jeg er tilbage, så skriv trygt til mine kolleger på xxx@yyy.com.

  10. Jeg er ikke påkædt til arbejde for tiden. Ved akut brug for assistance, vil jeg kunne findes “soppende” ved diverse strandkanter.

    Er tilbage fra fra ferie den 15-08-2017.

    Mvh Tor

  11. Den her fik et smil på læben hos mig. Min skønne sønderjyske kollega tog den hele vejen i det interne feriesvar:

    Tak for din mail.
    Æ æ å vej til Paris å æ cykel. Æ æ nok tebach igen den føst august. Æ løs kun mails ind imel. Hvis dær æ naue der haste så send en SMS te æ cykel xxxxxxxx. Så ringe æ tebach hvis æ ha luft.

    Med venlig hilsen

    Hans xxx

  12. Hej.
    Jeg er på ferie og er tilbage d. 10. august.

    Jeg læser derfor ikke din mail nu, og kan så heller ikke give dig et personligt svar.
    Men, min erfaring siger at et af nedenstående svar er dækkende.

    – Er det en kageinvitation eller et frokostmøde, så ja tak, jeg vender tilbage efter ferien.
    – Er det en reminder om at deltage i DHL-stafetten, så ja, jeg skal nok prøve.
    – Er det for at ønske mig god ferie, så tak, jeg er i fuld gang.
    – Er det fordi jeg har glemt at ønske dig god ferie, så beklager jeg, det var en forglemmelse, god ferie.
    – Er du i tvivl, så husk at selvom man ikke altid er den bedste, så skal man altid gøre sit bedste.
    – Er det en invitation til en ny møderække, og spørg dig selv om det giver mening, og om du har sat for lang tid af til møderne.
    – Vil du bare sige at du synes jeg gør et godt stykke arbejde, så tak, jeg gør mig også umage.
    – Er det om noget andet vigtigt end ovenstående, så kan du enten vente på jeg er tilbage efter ferien, eller du kan kontakte Kxxxxxxx på telefon XXXX XXXX

    Og når du nu alligevel er på arbejde, så find lige 2 minutter til at tænke over hvad “kerneydelsen” betyder for dig…

    Husk at slappe godt af både fysisk og mentalt, både for din og familiens skyld, men også fordi vi har vigtige opgaver der skal løses efter ferien.
    Men først EFTER ferien.

    Uanset hvad du skriver til mig om, så ha’ en god ferie og en god sommer.

    /Bjarne Xxxxxxx

Skriv en kommentar