Mandagstip: Find 5 ting du glæder dig til
Når en ny arbejdsuge starter, er det let at komme til at tænke på alle de ubehagelige, trælse og svære ting der kan forekomme i løbet af en uge. Det skal du prøve at vende om i denne uge.
Lav en liste
Din mission er at starte ugen (helst allerede mandag morgen) med at lave en liste på 5 ting. Det skal være ting du glæder dig til på arbejdet i denne uge. Hvis du kan finde flere end 5, er det super. Skriv dem alle sammen ned.
Hvis du absolut ikke glæder dig til noget som helst på jobbet i denne uge, kan det jo være fordi det bare en ekstra hård uge. Men det kan også være et tegn på at du skal videre. Måske til et andet job som du kan glæde dig til.
Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik. Se alle vores mandagstips her eller køb bogen 52 Glade Mandage i Arbejdsglædeshoppen.