The Social Coffee Table

The Social Coffee Table

TheCoffeeCouch

Ninette, Dina og Sara – tre super glade og meget kreative piger fra Københavns Erhvervs Akademi (KEA) er ved at tage en bachelor i design og business, de går på linjen “ideation”. De satte sig for at skabe et produkt der kunne hjælpe med at skabe rum og mulighed for samvær og vidensdeling på arbejdspladser. Fokus var naturligvis at det skulle bidrage til højere arbejdsglæde :o)

The Social Coffee Couch

De begyndte en brainstormingprocess hvor udgangspunktet var Socialt Design. Er det muligt at designe møbler/indretning/ting, der lægger op til at vi er mere sociale i det fysiske rum? Så pigerne var helt klart ude i noget nudging*.

Først kom de op med idéen, ‘The Social Coffee Couch’, som er en sofa der kun kan brygge kaffe hvis der sidder 2 personer i sofaen. Det kræver altså 3 personer (kolleger) for at kunne få kaffe. Tanken er naturligvis at skabe et socialt rum, hvor kolleger mødes enten for at holde pause og få snakket sammen eller naturligvis for at vidensdele eller løse opgaver sammen. Sofaen kan du se på billedet ovenfor :-)

The Social Coffee Table

Hvor mange virksomheder ville mon investere i ‘The Social Coffee Couch’? Hvor mange har overhovedet plads til en sofa på deres arbejdsplads? Pigerne arbejdede videre og projektet udviklede i stedet ‘The Social Coffee Table’. Og hvad er det så? Det er et højt cafébord med en kaffemaskine. Til bordet er koblet 2 gulvpedaler, og der kan kun brygges kaffe hvis der er 2 personer (kolleger) der træder på fodpedalerne samtidig. Det kræver altså 2 kolleger for at kunne få kaffe – igen for at “tvinge” medarbejderne til at holde stående møder eller de meget vigtige pauser vi har brug for i løbet af en arbejdsdag.

Jeg synes det er en genial idé! Arbejdsglæde kommer jo bl.a. af at have gode relationer på arbejdspladsen – og det er vigtigt at virksomheder indretter sig, så der er steder hvor det er naturligt for medarbejderne at mødes.

Hvad synes du om idéen om ‘The Social Coffee Couch’? Er det noget der kunne fungere hos jer? Jeg har lovet pigerne at de får feedback, så håber du vil bruge 2 minutter til at skrive dine kommentarer/tanker herunder.

*Nudge-teori (eller Nudge) er et begreb i adfærdsmæssig videnskab, som hævder at positiv forstærkning og indirekte forslag til at forsøge at opnå en ikke-tvungen handling, kan påvirke de motiver, incitamenter og beslutningstagning af grupper og enkeltpersoner. Kort sagt: ved indirekte at foreslå at folk mødes – såsom at de kun kan få kaffe hvis de er 3 kolleger der samarbejder – vil de handle og tage beslutninger derefter.  

Relaterede artikler: 

Skrevet af Arlette Bentzen

Arlette er certificeret i positiv psykologi og har mange års erfaring som underviser og foredragsholder og har været en del af Arbejdsglæde nu siden 2010. Arlette får arbejdsglæde af at flytte mennesker og når der opstår ny energi hos den organisation hun har arbejdet med.

Skriv en kommentar