Mandagstip: Synliggør dine resultater

Mandagstip

 

Du kender sikkert fornemmelsen af at du arbejder hele tiden, men det er ikke rigtig til at se det, med mindre man ved helt præcis hvad man skal kigge efter. Du har en masse opgaver i løbet at dagen, som du løser, og ingen lægger rigtig mærke til det. Måske den type opgaver, som andre kun lægger mærke til, når de ikke bliver løst. Somme tider er det endda sådan at du selv kan blive lidt i tvivl om hvad det er du egentlig har lavet hele dagen.

Derfor er dette mandagstip beregnet på at synliggøre alle de resultater du når i løbet af i dag. Opgaven i dag er at skrive en oversigt over alle de opgaver du løser i løbet af dagen. Du kan gøre det på et stykke papir eller i et dokument på computeren. Bruger du allerede en to-do- liste, så tilføj flere punkter til listen, i takt med at du løser dem. Hvor du skriver ned hvilke opgaver du løser i dag er ikke så vigtigt, men vær specifik når du beskriver opgaven. I stedet for fx. “lave løn”, kan opgaven måske indeles i alle de punkter du skal igennem: fx. kontrol af timeregistrering, indberetning af ferie, kontrol af poster, bogføring.

Inden du går hjem efter dagens arbejde, skal du kigge på alle de opgaver du har løst i dag, og nyde den fornemmelse det er at synliggøre det du har nået i dag. Vi har en tendens til at fokusere på alt det vi ikke når, de punkter på to-do-listen der endnu ikke er løst, de deadlines der nærmer sig eller måske er overskredet, så vi næsten glemmer alt det vi har præsteret.

Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik. Se alle vores mandagstips her.

Udgivet
Kategoriseret som Mandagstips

Skrevet af Patricia

Patricia spreder arbejdsglæde 'backstage' og holder styr på de administrative opgaver i Arbejdsglæde nu.

2 kommentarer

  1. For mig virker det godt at bruge “opgaver” i Outlook. Når opgaverne er løst bruger jeg “Markér som fuldført”. I Outlook kalenderen har jeg valgt visning af “Opgaver” i bunden.

    Jeg ser opgaverne som er løst med streg over. Man kan undres, men det giver en god lykkefølelse.

    Venlig hilsen

    Hasse Hagsteen

  2. Rigtig god artikel, tak. Jeg kan ikke være mere enig – det at registrere hvad man laver er essentielt (også fra et rent produktivitetsmæssigt synspunkt), og er som regel en gevinst for både medarbejdere og ledelse.
    Jeg vil klart anbefale et kig på TimeSheet Reporter, der gør det muligt at registrere tid via din Outlook-kalender.

    Mvh.
    Thomas

Skriv en kommentar