Mandagstip: Sig glad farvel

Mandagstip
Mandagen er ikke helt over endnu, og du kan med lethed nå denne uges mandagstip. Tippet er et af de enkleste vi har bragt, men en af de ting vi desværre ikke giver så meget opmærksomhed på arbejdspladserne rundt omkring.

I sin enkelthed skal du, inden du går hjem fra job i dag, sige et rigtigt glad farvel til dine kolleger. På samme måde som et glad og velment “godmorgen” er med til at starte dagen fantastisk, er dit glade farvel med til at runde dagen af på en god måde – både for dig og for dine kolleger.

Du kan takke dem for en god dag og fortælle at du glæder dig til at se dem igen i morgen. Ønsk dem gerne en god eftermiddag/aften.

Vores mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og starte ugen på allerbedste vis. Noget man kan gøre på højest 5 minutter. Når du prøver det, skriv en kommentar og lad os vide hvordan det gik. Se alle vores mandagstips her.

Udgivet
Kategoriseret som Mandagstips

Skrevet af Patricia

Patricia spreder arbejdsglæde 'backstage' og holder styr på de administrative opgaver i Arbejdsglæde nu.

5 kommentarer

  1. Hej

    Jeg er sådan en halvgammel tøs, medio fyrre, derfor i mit arbejdsliv opdraget med at hilse både godmorgen og farvel som bidrag til den sociale sammenhæng på arbejdspladsen. For 10 år siden kom jeg til denne arbejdsplads, hvor det desværre var en ‘udgået’ kultur fordi der kommer et rend af konsulenter…. er undskyldningen ihvertfald eller at man måske har mødt kl. 7, så efter et par timer kl. 9 er man træt af at sige godmorgen til dem man møder! Men super ærgerligt også en flad trist fornemmelse at gå ind i storkontoret og ingen har tid til at hilse godmorgen.
    Men bliver ved at prøve!
    Synes jo nok at godmorgen’et er vigtigere end farvel’et.

  2. Hej og go´ dag.
    Jeg har i mine lidt over 40 år på arbejdsmarkedet, ALTID sagt både “Go´ morgen” og “Farvel” og det er altid blevet optaget på en positiv måde. Jeg synes et Farvel er ligeså vigtigt som Go´ morgen/go´dag/Hej – for så har man også gjort opmærksom på at man “har forladt arbejdspladsen”.
    Jeg har engang været ansat et sted, hvor chefen altid sagde “Farvel – og tak for din indsats i dag”. Det kan man da kun blive glad for.

  3. Siger altid selv farvel inden jeg forlader min arbejdsplad.
    Har også altid opdraget min datter til, at når hun er gået hjem fra børnehave, skole, SFO, klub m.m., har hun altid skulle gå en og sige farvel til en voksen.

  4. Jeg siger også altid godmorgen og farvel, men har aldrig tænkt over at følge det op med “noget mere”. Vi lærer vores børn at sige farvel og tak for idag i børnehaven og SFO – og hvorfor ikke selv bruge den!!!
    Så det vil jeg da starte med fra idag :-)

    Hvor er det skønt med et nyhedsbrev, der giver stof til eftertanke og nye ideer. Bliv ved med det :-)

Skriv en kommentar